Author Archive

Birgit Krasnik Fischermann på Kildeskolen under Brobyggerugen

På Kildeskolen i Valby havde eleverne afslutningsvis besøg af Birgit Krasnik Fischermann, som berettede om de 18 skelsættende måneder, hun var i koncentrationslejren Theresienstadt.
I alt 90 børn fra 5.-9. klasse var dukket op for at lytte til Birgits vigtige og bevægende fortælling.
Efter mere end en time med fuld fokus fra eleverne, var der klapsalver og gode, relevante spørgsmål til oplægsholderen. Den helt særlige stemning i lokalet kan nok bedst opsummeres med ordene fra en dreng fra 8. klasse:
“Jeg vil gerne fortælle Birgit, at jeg er meget glad for, at jeg fik den her mulighed for at høre hendes historie.”
Posted in News, Nyheder | Kommentarer lukket til Birgit Krasnik Fischermann på Kildeskolen under Brobyggerugen

Brobyggerugen fortsætter

På Kildeskolen i Valby havde eleverne afslutningsvis besøg af Birgit Krasnik Fischermann, som berettede om de 18 skelsættende måneder, hun var i koncentrationslejren Theresienstadt.
I alt 90 børn fra 5.-9. klasse var dukket op for at lytte til Birgits vigtige og bevægende fortælling.
Efter mere end en time med fuld fokus fra eleverne, var der klapsalver og gode, relevante spørgsmål til oplægsholderen. Den helt særlige stemning i lokalet kan nok bedst opsummeres med ordene fra en dreng fra 8. klasse:
“Jeg vil gerne fortælle Birgit, at jeg er meget glad for, at jeg fik den her mulighed for at høre hendes historie.”
Posted in Uncategorized | Kommentarer lukket til Brobyggerugen fortsætter

Når tro møder videnskab

I anden del af Bent Melchior Prisen 2026 mødes videnskab og tro til en anderledes samtale om, hvordan vi forstår verden.
Peter Qvortrup Geisling, Bente Klarlund og Imran Rashid møder Marianne Christiansen, Sørine Gotfredsen og Anne-Grethe Bjarup Riis i en “battle”, hvor forskellige perspektiver bliver sat op mod hinanden. Efterfølgende fortsætter samtalen i en fælles paneldebat.
Hvad kan vi vide? Hvad tror vi på? Og kan forskellige verdenssyn mødes?

Køb dine billetter til Bent Melchior Prisen her: https://brobyggerne.dk/vaer-med-til-bent-melchior-prisen…/

Posted in News, Nyheder | Kommentarer lukket til Når tro møder videnskab

Brobyggerugen vokser! Snart kommer vi også til Frederiksberg

Siden 2018 har Brobyggerne inviteret skoler i Københavns Kommune med på Brobyggerugen – en temauge, hvor elever træner dialog, tolerance og forståelse for forskellighed.

Nu kan vi endelig løfte sløret for, at Brobyggerugen også kommer til Frederiksberg Kommune.

Det betyder, at endnu flere elever får mulighed for at arbejde med nogle af de emner, der fylder i deres hverdag: fordomme og forforståelser, sprog, normer, demokrati og forskellighed, kommunikation samt konflikter og løsninger.

Gennem undervisning, praktiske øvelser, fortællinger, interaktivt teater og Brobyggerspillet får eleverne mulighed for at øve sig i at lytte til hinanden, forstå forskellige perspektiver og håndtere uenigheder og konflikter. Brobyggerugen kombinerer undervisning i klassen med aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at omsætte dialog og tolerance til noget, de kan bruge i deres egen hverdag.

For vi tror på, at dialog er noget, man skal øve sig på. Og at børn og unge, der bliver bedre til at lytte, forstå og tale sammen, er med til at skabe stærkere fællesskaber og et stærkere demokratisk samfund.

Vores erfaringer fra flere års samarbejde med Københavns Kommune viser, at udfordringer med tolerance, forståelse og dialog findes på tværs af skoler og elevgrupper.

Derfor er vi både stolte, taknemmelige og begejstrede over, at Brobyggerugen kan nå endnu flere elever fra næste år– og at skoler på Frederiksberg bliver en del af fællesskabet.

Mere dialog. Stærkere fællesskaber. Flere brobyggere.

 

Posted in News, Nyheder | Kommentarer lukket til Brobyggerugen vokser! Snart kommer vi også til Frederiksberg

400 elever bliver uddannet som brobyggere

Hvordan bliver man bedre til at forstå mennesker, man er uenig med? Og hvordan kan man forebygge fordomme og konflikter – med samtalen som redskab?

Det har 110 elever på Peder Lykke Skolen arbejdet med i årets første Brobyggeruge. Gennem en uge med undervisning, møder med forskellige mennesker, teater og dialogøvelser har eleverne fået mulighed for at undersøge deres egne fordomme, tale om forskellighed og træne deres evne til at lytte til andre.

Eleverne har blandt andet mødt den jødisk-muslimske motorcykelklub Mu&Ju MC Danmark og overrabbineren og Brobyggernes generalsekretær Özlem Cekic. De har også arbejdet med konflikter gennem Forum Teater, hvor de fik mulighed for at afprøve forskellige måder at håndtere konflikter på.

Ugen blev afsluttet med besøg af integrationsborgmester Andreas Keil, som fortalte eleverne om sin egen skoletid, de fordomme han har mødt som brandmand, og om det svære ved at være borgmester. Eleverne havde masser af spørgsmål – og fik mulighed for at spørge om alt fra fordomme og fællesskab til livet som borgmester.

Som afslutning drak eleverne dialogsodavand med en klassekammerat, de normalt ikke taler så meget med. Herefter modtog de deres Brobyggerdiplom.

I efteråret fortsætter Brobyggerugen på yderligere fire skoler i København. I alt forventes omkring 400 elever at blive uddannet som brobyggere.

For der er brug for dem. Når børn og unge lærer at møde forskellighed med nysgerrighed frem for fordomme og løse uenigheder med ord frem for konflikt, er de med til at bygge broer – både i skolegården og i det demokratiske fællesskab.

Posted in News, Nyheder | Kommentarer lukket til 400 elever bliver uddannet som brobyggere