Vores Brobyggerkurser skræddersyes til forskellige organisationer som foreninger, virksomheder og kommuner, der ønsker at arbejde med brobygning, højne tolerancen for forskellighed og styrke modet til at møde uenigheder med konstruktiv og kritisk dialog.
Vi tilbyder Brobyggerkurser til alle typer organisationer, hvis medarbejdere navigerer i svære samtaler, uenigheder og måske konflikter – hvad enten det sker på de indre eller ydre linjer. Vores kurser tager udgangspunkt i det personlige ansvar og handlerum. Formålet med kurserne er at gøre deltagerne klogere på, hvordan brobygning og dialog kan bruges som aktive værktøjer til at håndtere uenigheder i dagligdagen, give plads til større diversitet og opnå bæredygtige resultater.




