Archive for april, 2025

3. juni: Gør brobygning en forskel?

Hvordan bygger man bro – som organisation og som menneske?

Kom og vær med, når vi inviterer til en inspirerende mini-konference om Brobyggernes arbejde og erfaringer!

Vi fejrer afslutningen på et spændende forskningssamarbejde mellem Brobyggerne og Aalborg Universitet, som siden maj 2024 har fulgt os tæt og undersøgt, hvordan vores arbejde gør en forskel.

Hør om, hvilke metoder vi bruger til at bygge bro mellem mennesker, hvordan vi gør en forskel, og hvilke udfordringer og muligheder vi står overfor, når vi arbejder for at styrke dialogen – også dér, hvor uenigheder og forskelligheder er størst.

Dato: 3. juni kl. 16-18
Sted: Aalborg Universitet, A.C. Meyersvænge 15, 2450 København SV

Du kan glæde dig til oplæg fra generalsekretær Özlem Cekic, lektor og projektleder Camilla Dindler, samt flere af vores passionerede fordomsbrydere. Og som altid vil du som gæst ikke bare være tilskuer – men også selv blive en aktiv del af dagen.

Vi runder af med sommerlige forfriskninger og håber at se dig – og mange andre brobyggere – til en eftermiddag med indsigter, dialog og fællesskab.

Tilmeld dig helt gratis!

Posted in Nyheder, USA | Kommentarer lukket til 3. juni: Gør brobygning en forskel?

27. maj: Arrangement om unges mistrivsel

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Niels Steensens Gymnasium og bestyrelsesmedlem i Brobyggerne, har udgivet bogen ’Det er ikke unge, den er gal med, det er samfundet – En rektors opråb’!

Man kan vist rolig kalde Henriks bog for et brandskrift. I bogen argumenterer han for, at det ikke er de unge, der er problemet, men derimod de rammer, vi voksne har skabt for dem. En verden præget af høje forventninger, pres og konstant digital tilstedeværelse samt en skole, hvis styring er blevet overtaget af Finansministeriets regnemodeller.

Henrik blev kendt ved titlen ’Rektoren fra Nyborg Gymnasium’, efter han insisterede på at lade to udviste somaliske piger blive på skolen, mens deres sager blev behandlet. Han insisterer på at passe på sine elever, men møder alligevel stor kritik og voldsomme trusler. Han mener at vi alle har en plads i fællesskabet, på trods af vores individuelle udfordringer.

Vær med til samtalen den 27. maj kl. 17-18.30. Billetten koster 100 kr.

Køb din billet her!

 

Posted in Nyheder, USA | Kommentarer lukket til 27. maj: Arrangement om unges mistrivsel

5. maj: Rosa Lund og Özlem Cekic om had på nettet

Aldrig før har sociale medier været så fyldt med hadefulde beskeder som nu. Næsten hver 20. kommentar er et sprogligt angreb – noget, der ikke kun skaber frygt hos modtageren, men også truer den åbne og respektfulde offentlige debat.

Brobyggernes unge Fordomsbrydere inviterer til Dialogkaffe d. 5. maj, fordi de mener at det er vigtigt at gøre op med den hadefulde tone på internettet og skabe en onlinekultur, hvor vi møder hinanden med respekt på trods af fordomme og forskellighed.

Kom og mød Rosa Lund, Enhedslistens ligestillingsordfører og den politiker i Danmark, der modtager mest had på Facebook. I en ærlig samtale med Özlem Cekic deler hun, hvordan det er at stå midt i en storm af online had og hvad det gør ved én som menneske.

For at gøre os alle klogere på hadforbrydelser og diskrimination på nettet vil Oliver Anton Lunow Nielsen fra Amnesty International Danmark holde et ekspertoplæg.

Arrangementet er gratis! Så skynd dig at sikre dig din billet på dette link: https://billetto.dk/…/fordomsbrydernes-dialogkaffe-had…

Programmet 
16.30 Velkomst med Fordomsbryderne
16:40 Ekspertoplæg ved Oliver Anton Lunow Nielsen, Amnesty International Danmark
17.00 Samtale mellem Rosa Lund, ligestillingsordfører i Enhedslisten og Özlem Cekic, generalsekretær i Brobyggerne
17.30 Dialogøvelse
18.00 Tak for i aften

Fordomsbryderne (Unge på Tværs) er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond & Hoffmann og Husmans Fond.

Posted in Tidligere events, USA | Kommentarer lukket til 5. maj: Rosa Lund og Özlem Cekic om had på nettet

Hadtale på nettet – Dialogkaffe med Rosa Lund og Özlem Cekic

Hadtale på nettet – Dialogkaffe med Rosa Lund og Özlem Cekic

Aldrig før har sociale medier været så fyldt med hadefulde beskeder som nu. Næsten hver 20. kommentar er et sprogligt angreb – noget, der ikke kun skaber frygt hos modtageren, men også truer den åbne og respektfulde offentlige debat.

Brobyggernes unge Fordomsbrydere inviterer til Dialogkaffe d. 5. maj, fordi de mener, at det er vigtigt at gøre op med den hadefulde tone på internettet og skabe en onlinekultur, hvor vi møder hinanden med respekt på trods af fordomme og forskellighed.

Kom og mød Rosa Lund, Enhedslistens ligestillingsordfører og den politiker i Danmark, der modtager mest had på Facebook. I en ærlig samtale med Özlem Cekic deler hun, hvordan det er at stå midt i en storm af online had og hvad det gør ved én som menneske.

For at gøre os alle klogere på hadforbrydelser og diskrimination på nettet vil Oliver Anton Lunow Nielsen fra Amnesty International Danmark holde et ekspertoplæg.

Arrangementet er gratis! Så skynd dig at sikre dig din billet på dette link: https://billetto.dk/…/fordomsbrydernes-dialogkaffe-had…

Programmet 
16.30 Velkomst med Fordomsbryderne
16:40 Ekspertoplæg ved Oliver Anton Lunow Nielsen, Amnesty International Danmark
17.00 Samtale mellem Rosa Lund, ligestillingsordfører i Enhedslisten og Özlem Cekic, generalsekretær i Brobyggerne
17.30 Dialogøvelse
18.00 Tak for i aften

Fordomsbryderne (Unge på Tværs) er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond & Hoffmann og Husmans Fond.

Posted in Tidligere events, USA | Kommentarer lukket til Hadtale på nettet – Dialogkaffe med Rosa Lund og Özlem Cekic

8. maj: Grøn Dialogkaffe om Grønland

I 130 år har danske firmaer hentet unikke mineraler op af Grønlands undergrund. Spørger man Trumps sikkerhedsrådgiver, hvorfor USA så gerne vil have Grønland, lyder svaret: „Det handler om kritiske mineraler.‟

Grønland står over for et afgørende valg: Skal landets rige naturressourcer – de sjældne jordarter og fossile brændsler – udnyttes for at skabe økonomisk vækst og gøre Grønland fri af Danmarks bloktilskud? Skal man skrue op for fiskeriet og turismen? Eller skal man kæmpe for at bevare Grønlands unikke natur, klima og traditionelle levevilkår – også selvom det betyder mindre vækst og velstand?

Til Grøn Dialogkaffe d. 8. maj undersøger vi balancen mellem økonomisk vækst og natur i spørgsmålet om Grønland og den grønne omstilling. Vi dykker ned i nuancerne og dilemmaerne og prøver at gøre os umage for at se verden fra forskellige perspektiver – også når de til tider er i konflikt med hinanden.

Kom og vær en del af dialogen til en aften med både ekspertoplæg, panelsamtaler, musikalsk indslag samt dialogøvelser i salen.

Program
17.00 Velkomst med Özlem Cekic, generalsekretær i Brobyggerne
17.10 Oplæg ved Anne Merrild, professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, AAU
17.30 Panelsamtale: Minedrift
Aaja Chemnitz, MF, Inuit Ataqatigiit
Parnuna Egede Dahl, specialkonsulent, Oceans North Kalaallit Nunaat
18.00 Dialogøvelse
18.10 Panelsamtale: Turisme
Jacob Fjalland, innovationsdirektør, WWF Verdensnaturfonden
Søren Rasmussen, ejer, Albatros Travel
Malik Hegelund Olsen, bestyrelsesforperson, Air Greenland
18.40 Musikalsk indslag ved Inuanima
19.00 Tak for i aften

Læs mere her og tilmeld dig helt gratis!

Grøn Dialogkaffe er støttet af 15. Juni Fonden, Forenet Kredit og Østifterne.

Posted in Nyheder, USA | Kommentarer lukket til 8. maj: Grøn Dialogkaffe om Grønland