STØT

BROBYGGERNE

Brobyggeruddannelsen
Hvorfor en brobyggeruddannelse?

”Jeg vil gerne drikke dialogkaffe med dem, jeg er uenig med. Men hvordan? Og hvad kræver det?" De spørgsmål hører vi ofte hos Brobyggerne. Mange støtter idéen om dialog som et løsningsredskab, men når uenighederne blusser op, stiger modløsheden og uviljen.

De fleste af os oplever uenigheder hver dag; om så det er hjemme omkring spisebordet til familiemiddagen, til et bestyrelsesmøde i andelsforeningen, i en debat på Facebook eller til et personalemøde med kollegaerne. Men dialogen om alt det, vi er uenige om, er vigtig. For mennesker er ikke ens; vi ønsker os forskellige liv indrettet på forskellige måder. Derfor er vi også uenige om mange ting. Det er et grundvilkår og en styrke.

Med støtte fra Nordea-fonden og Folketinget har vi lavet Brobyggeruddannelsen for dem, der er fagligt og/eller personligt optaget af demokratisk deltagelse og af, hvordan brobygning kan bidrage til bedre dialog og debat.

På denne side kan du læse mere om Brobyggeruddannelsen. 

Foto: Bente Foged Madsen
& Sophia Danker
Ansøg

Du ansøger om en plads på uddannelsen ved at udfylde ansøgningsskemaet. Dine oplysninger deles ikke med andre deltagere, men behandles fortroligt og i overensstemmelse med GDPR-reglerne. Du får svar på din ansøgning umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Det koster 1000 kr. at deltage. Prisen dækker fuld forplejning på begge kursusweekender, kompetent undervisning og faglig sparring. Herunder kan du læse programmet for Brobyggeruddannelsen i Nyborg:

Vi har åbent for ansøgninger til forløbet i Roskilde. Søg inden d. 31. januar 2023.

Vi prioriterer ansøgere, der har en konkret idé eller adgang til at arbejde seriøst med brobygningsværktøjerne efterfølgende – og som har en forudsætning for at få idéerne og værktøjerne til at leve på den anden side af uddannelsesforløbet, uanset om det så er i lokalmiljøet, på en arbejdsplads eller et helt tredje sted. Det er afgørende, at du har lyst til at arbejde personligt med udgangspunkt i dig selv og dine egne fordomme og konflikter.

Ansøg om at komme med på
Brobyggeruddannelsen i København 2022

Aarhus 2022
Roskilde 2023
Nyborg 2023
Aalborg 2022
København 2022
Hvad er Brobyggeruddannelsen? 

Brobyggeruddannelsen er et forløb af cirka fire måneders varighed. Undervisningsdelen består af to spændende kursusweekender, hvor deltagerne møder konfliktmæglere, retorikere og praktikere – alle med dyb faglighed og nye perspektiver på demokratisk deltagelse og dialogarbejdet. Herefter arbejder deltagerne med brobyggerredskaberne i praksis ved at udvikle og afholde en brobyggende aktivitet i deres lokalområde, og de deltager i den forbindelse i minimum ét sparringsmøde. Forløbet afsluttes med en diplomceremoni og uddeling af brobyggerprisen.

Klik her for at se programmet fra Brobyggeruddannelsen i Nyborg.

Brobyggeruddannelsen tilbyder blandt andet

  • Bevidsthed om det personlige ansvar, egne reaktionsmønstre og handlemuligheder i konfliktfulde situationer.
  • Redskaber til at håndtere uenigheder og polariserende udtalelser og ideer til at håndtere hadsk tale og ekstreme ytringer.
  • Træning i at gå i dialog, redskaber til at sætte sig i den andens sted og skærpet evne til at rumme forskellighed.

Kursusweekenderne
Over to weekender prøver vi kræfter med dialogkaffens grundsten: Dialogen og det personlige ansvar for at bygge bro. Den første weekend stiller vi skarpt på ”de små broer”, dvs. dialog og brobygning i det nære. Anden weekend er fokus på ”de store broer”, når løfter vi blikket mod samfundsmæssige dilemmaer og den offentlige debat.
Undervisningsformen er en blanding af praktiske øvelser, korte teoretiske oplæg og refleksion. Her lærer deltagerne om dialogkaffe og dialogkompetencer, konflikthåndtering, hvordan sproget kan åbne og lukke samtaler og brobygning på sociale medier.

Brobyggende aktivitet
En vigtig del af Brobyggeruddannelsen er at arbejde med redskaberne i praksis. Derfor arbejder deltagerne sammen i mindre grupper om at udvikle en brobyggende aktivitet, som de forpligter sig på at afholde i deres nærmiljø.
Aktiviteten kan være alt fra en samtalesalon på det lokale bibliotek med dialog på samtalemenuen til en temadag om fordomme i folkeskolen eller på arbejdspladsen. Det kan også være en fællesmiddag i forsamlingshuset med formålet om at bygge bro, fx mellem forskellige religioner. Kun fantasien sætter grænser. 

Sparring undervejs
Ingen bliver brobygger på to weekender. Det er en livslang rejse, og du vil løbende komme i situationer, hvor din tolerance kommer på prøve, eller du mangler redskaber i dialog-værktøjskassen. På sparringsmøderne arbejdes der videre med brobyggerfagligheden, og deltagerne får hjælp og sparring til deres brobyggende aktiviteter.
Deltagelse i sparring er en del af uddannelsesforløbet og faciliteres af erfarne personer med en solid baggrund inden for konfliktmægling og dialogarbejde.

Læs mere
Brobyggerprisen

Hver Brobyggeruddannelse afsluttes med en diplomoverrækkelse, hvor vi også kårer en brobyggende aktivitet, der fortjener særlig opmærksomhed og anerkendelse. Vinderne modtager Brobyggerstatuetten, som er lavet særligt til Brobyggeruddannelsen af den anerkendte danske kunstner Jens Galschiøt.
Jens fortæller om arbejdet med statuetten:

"Jeg har lånt den stump af Michelangelos værk fra det Sixtinske Kapel, hvor Gud besjæler Adam med sin finger. Det har jeg lavet til den her brobygger-pris, fordi brobygning også handler om at besjæle hinanden på den ene eller anden måde".

Læs om de brobyggende aktiviteter, der har vundet Brobyggerstatuetten:

København
Nabodialog - dialogmøde mellem værtshusholder og andelsforening.

Aarhus
Tre brobyggende aktiviteter; brobygning mellem udsatte unge og potentielle arbejdspladser, brobyggende brunch og banko på tværs af generationer og forældrenetværk i Frydenlund.

Aalborg
Mødet med uenighed - dialogmøde om hovedtørklæder i folkeskolen.

Nyborg
Mere tillid - dialogmøde mellem beboere i et boligområde og politiet.

Roskilde
En svær samtale - dialog mellem forskellige stemmer i debatten om køn og identitet

 

Mediedækning

TV2 Fyn (27. februar 23): Indslag om Brobyggeruddannelsen i Nyborg, weekend 2 (indslaget starter 04:48)

TV2 Fyn (28. januar 23): Indslag om Brobyggeruddannelsen i Nyborg, weekend 1 (indslaget starter 02:27)

Fyens Stiftstidende (28. januar 23): Fra islamist til pædagogstuderende: - Jeg ville da også være skeptisk, hvis der var en som mig, der skulle passe mit barn

P4 Weekend (27. august 22): Indslag om Brobyggeruddannelsen i Aalborg (indslaget starter 01.35.20)

TV2 Nord (27. august 22): Rana El-Hussein, Helene Jørgensen og andre nordjyder lærer om dialog og tolerance

TV2 Nord (27. august 22): Nordjyderne skal lære at smide fordomme: Ny brobyggeruddannelse starter i Aalborg i weekenden

Dansk Folkeoplysnings Samråd (24. august 22): Nomineret til Folkeoplysningens Pris 2022: Brobyggeruddannelsen

TV2 Østjylland (23. april 22): Özlem Cekic dialoguddannelse er et kæmpe hit

TV2 Østjylland (nyhedsudsendelse 23. april 22): Dialog-Özlem uddanner brobyggere 

Jyllands-Posten (28. marts 22): Kvinden bag "dialogkaffe" lærer fra sig og håber, at nye brobyggere i Århus som ringe i vandet vil kunne styrke demokratiet

Gymnasieskolen (28. marts 22): Terese vil være brobygger

Altinget (8. marts 22): To af de mest uenige politikere i dansk politik har trænet civilsamfundet i at debattere - eller er det omvendt

Information (7. februar 22): Zeinab blev forsonet med sin mor efter genopdragelsesrejse: Nu skal andre lære af hendes historie

P1 Orientering (30. januar 22): Dialogkaffe bliver til brobygger-uddannelse flere steder i landet

 

Reportager og nyheder fra Brobyggeruddannelsen

Tidligere islamist gæstede Brobyggeruddannelsen i Nyborg (januar 2023)

"Det var en virkelig smuk og berigende oplevelse": Vinderne er brobyggerstatuetten i Nordjylland er fundet (november 2022)

Brobygning i praksis – hvordan det? (oktober 2022)  

De har været gift i 12 år og er uenige om alt fra politik til religion (september 2022)

Vi har været i Aalborg med Brobyggeruddannelsen (september 2022)

Brobyggeruddannelsen er nomineret til Folkeoplysningens Pris 2022 (2022)

De første brobyggere er uddannet (maj 2022) 

Jeg vil gøre en forskel i mit samfund: Overvældende interesse for Brobyggeruddannelsen (januar 2022)

Samarbejdspartnere

Brobyggeruddannelsen er støttet af Folketinget og Nordea Fonden.
Desuden har følgende samarbejdspartnere bidraget til projektet:

 

  • Nyborg Gymnasium
  • Roskilde Gymnasium
  • Klostermarksskolen
  • Amnesty International Aalborg
  • Bydelshuset i Tilst
  • Nordiske Mediatorer
  • Musikkens Hus

Tilmeld dig Brobyggernes nyhedsbrev her:

Tilmeld

 Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig BROBYGGERNYT og bliv opdateret på aktiviteter, events og løbende arrangementer
TILMELD

Bliv FRIVILIG

Bliv frivillig brobygger og hver med til at skabe dialog på kryds og tværs i vores samfund
BLIV FRIVILIG
Min kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.