STØT

BROBYGGERNE

Vi søger akademisk praktikant til efterårssemesteret

Vil du hellere tilbringe efteråret i en aktiv NGO end i auditoriet? Interesserer du dig for samfundsspørgsmål, og ser du behov for større demokratisk deltagelse og bedre dialog mellem befolkningsgrupper? Vil du have erfaring med NGO-arbejde inden for metode, planlægning og kommunikation? Så er du måske vores nye akademiske praktikant.

Brobyggerne er sat i verden for at styrke dialogen og den demokratiske samtale i Danmark. Vi igangsætter projekter og udvikler redskaber, der styrker dialogen og dermed demokratiet, både blandt enkeltindivider, i organisationer og institutioner. Du kan læse mere om os på www.brobyggerne.dk

Som praktikant hos os får du erfaring med at være akademisk medarbejder i en NGO i rivende udvikling. Du bliver en del af et lille, men ambitiøst projektteam, der består af to projektledere og to studentermedhjælpere. I starten af 2024 startede vi to nye store projekter op – Grøn Dialogkaffe og Unge på Tværs - som du bliver en del af og kommer til at være med til at forme og drive, og som begge har fokus på unge.

Dine opgaver:

Vi går op i at dine opgaver afspejler dine interesser og kompetencer, men du vil bl.a. komme til at arbejde med at:

  • Bistå i planlægning og gennemførelse af projektaktiviteter, f.eks. kursusforløb og temauger
  • Bidrage til projektudvikling og/eller opstart af nye projekter
  • Dokumentation af projektaktiviteter og evaluering
  • Produktion af indhold til Brobyggernes sociale medier og hjemmeside
  • Ad hoc-opgaver i foreningen – i hverdagen hjælper vi hinanden på kryds og tværs på kontoret

Vi søger dig, der:

  • Er indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvorfra du har metodiske kvalifikationer
  • Enten har erfaring med kommunikation på sociale medier eller lyst til at få det
  • Er på udkig efter en praktikplads, hvor du kan tage ansvar og have indflydelse på dit arbejde

Vilkår for praktikstillingen:

  • Praktikken er 30 t/ugentligt med start i medio august og semesteret ud. Vi tager selvfølgelig hensyn til dine behov for at følge fag og skrive praktikrapport.
  • Praktikken opfylder kravene til en ECTS-givende praktik.

Brobyggerne er en aktivistisk og visionær organisation med over 10.000 medlemmer, hvor det, vi hver især kommer med, har stor betydning for vores forening og arbejdsfællesskab. Vi elsker at diskutere højaktuelle emner og grine sammen, selvom vi har travlt. Vi holder til i det centrale København og deler fællesfaciliteter med andre tværkulturelle organisationer.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 1. juni 2024. Vi holder løbende samtaler. Send en kort motiveret ansøgning og CV til ansogning@brobyggerne.dk. Skriv ”Projektpraktikant” i emnefeltet.

Kontakt projektleder Ebbe Bertelsen på ebbe@brobyggerne.dk / tlf. 2234 6838, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Min kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.