På vores åbne Brobyggerkursus kan du som medarbejder og privatperson lære at være mere brobyggende i din hverdag. Via dialogiske redskaber og ny viden om brobygning vil du lære, hvordan du går kritisk og konstruktivt ind i samtaler, der kan rumme uenigheder, og gøre dig umage for at forstå mennesker, der mener noget andet end dig.
Vores åbne brobyggerkurser strækker sig over en enkelt arbejdsdag med oplæg, øvelser og refleksion. Udgangspunktet for undervisningen er det personlige ansvar og handlerum, hvor du som deltager kan inddrage egne erfaringer og problemstillinger, og samtidig vil få rig mulighed for at sparre med kompetente fagpersoner.
Vi har aktuelt ikke Brobyggerkursus-dage planlagt.
Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på kontakt@brobyggerne.dk.
På kurset vil du blandt andet opleve Özlem Cekic fortælle om den svære kunst at være brobygger og hendes erfaringer med brobygning i praksis. Her åbner hun op for tankerne bag konceptet Dialogkaffe, og hun vil udfordre dine fordomme og blinde vinkler, når I sammen dykker ned i, hvordan man får et brobyggende mindset i sin hverdag.
Kurset indeholder også andre faglige moduler, hvor kompetente undervisere gør os klogere på dialog og brobygning. Fx kan du blive undervist i håndtering af uenigheder og potentielle konflikter eller brobyggende sprog og sprogets betydning i mødet med uenighed.
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.