I dag fejrer vi kvindernes internationale kampdag. Og som noget helt særligt fejrer vi i år også 50 året for kvindernes ret til abort i Danmark.

Som i måske har set, valgte vi i samarbejde med Arbejdermuseet at kickstarte fejringen mandag den 6. marts, hvor vi havde samlet mere end 170 kvinder og mænd i kvindekampens tegn. Og sikke en fest, vi fik!

Vi hyldede de fremskridt, vores mange års standhaftige kvindekamp har bragt med sig. Og så talte vi om nogle af de dilemmaer vedrørende kvindekroppen, som vi stadig ser i dag. Aftenens tema var: Min krop - min ret.

Fejringen fandt sted i Arbejdermuseets historiske festsal, der også dannede rammen for det første offentlige møde om fri abort for over 50 år siden. Aftenen bød på dialog og debat blandt en række fremtrædende og inspirerende kvinder ført an af Özlem og Arbejdermuseets vicedirektør, Linda Nørgaard. Første del omhandlede abort og abortgrænsen i Danmark. Senere tog vi fat i kosmetiske behandlinger og de tabuer, der kan være forbundet med dette. Fælles for indslagene var, at vi satte fokus på kvindens ret til at bestemme over egen krop. Og det var i ægte brobyggerånd, at vi havde sammensat et program med kvindelige stemmer, der både var for og imod ved de forskellige problemstillinger.

Det var rørende at høre Lone Hertz læse breve op fra og om kvinder med uønskede graviditeter før 1973. Hendes evne til at indleve sig i de hjerteskærende beretninger udtrykte den barske virkelighed for kvinder i Danmark, før retten til fri abort blev indført.
Dialoggæsternes vidt forskellige udgangspunkter, faglighed, og erfaringer bidrog til nuancerende og humørfyldte samtaler, der både gjorde os klogere og underholdte på en og samme tid. Og så fik vi æren af at opleve Simona Abdallah og Fallulah udfolde deres musikalske talenter i de smukkeste omgivelser.

Det blev en fantastisk aften, hvor vi sammen fik grinet og danset, lyttet og talt, og ikke mindst trænet vores tolerancemuskel.

Tillykke til os alle på denne vigtige kampdag. Tillykke med, at samfundsudviklingen er nået så langt, at vi i dag har fået indført rettigheder, der bevæger os tættere på ligestilling i Danmark. Nej, vi er ikke i mål. Derfor vil vi fortsætte vores dialogarbejde. Lovgivning er ikke nok, for ingen love er bæredygtige, hvis ikke der også er folkelig opbakning. Den opbakning kræver en ikke dæmoniserende debat, hvor vi gør os umage med dialog, respekt og tolerance. Den kræver brobygning.

Tusind tak til vores frivillige fotograf Locations by Erling Brodersen for de smukke billeder.

Det kan være svært at skabe god dialog i den offentlige debat. Det måtte vores fire paneldeltagere, Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs, folketingsmedlem for SF, Karsten Hønge, rektor på Nyborg gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm og kunstner, Jens Galschiøt erkende, da de sammen med Özlem tog en samtale om den demokratiske samtale i Danmark.

’’Du er uden følelser!’’

Salen var stille, mens ordene lød fra højtalerne på den computer, rektoren havde i hænderne, som han stod i centrum af flokken. Man kunne se det på ham. Man kunne se det på de fire personer bag ham. Og man kunne mærke det på publikum. Puha. Det var en grov kommentar. Rektor trådte tilbage, lukkede computeren, og i det samme begyndte publikum at klappe.

’’I skal ikke klappe, I skal sgu ikke klappe ad mig’’, udbrød en lettere flov Henrik Vestergaard Stokholm. Men det gjorde de. For det var modigt at stille sig op foran en gruppe fremmede mennesker og udstille egne fejl.

Sidste weekend i februar var vi tilbage på Nyborg gymnasium for at afholde anden del af brobyggeruddannelsen i Nyborg. Denne weekend var temaet ’De store broer - dialog og debat i den offentlige samtale’. Som del af programmet, havde vi derfor inviteret fire andre kendte stemmer i den offentlige debat til at dele deres tanker om dialogens vilkår i det offentlige rum og deres egne erfaringer. I en samtale ledt an af Özlem reflekterede de over, hvorfor den offentlige debat er så svær.

Hvornår bryder dialogen sammen?

Indledningsvist bad Özlem alle fire om at dele deres oplevelse med en debat, hvor de ikke havde været så dialogiske og konstruktive, som de kunne havde ønsket sig.

Det var i denne sammenhæng, at Henrik Vestergaard Stokholm netop havde afspillet et klip fra en debat mellem tidligere folketingsmedlem, Martin Henriksen, og ham selv. Og som det næsten er mere reglen end undtagelsen, virkede teknikken ikke, hvilket var årsagen til rektorens ydmyge placering i centrum. Til skue for alle stod han, mens lyden af hans hårde ord kom frem i et personligt angreb på Henriksen. Selv erkendte Henrik Vestergaard, at han gik over grænsen. Han gik efter manden i stedet for sagen.

Som uerfaren debattør oplevede Henrik Vestergaard Stokholm efterfølgende også at være rystet over sine grove kommentarer, men også hvor svær den offentlige debat faktisk kan være, fortalte han med en vis frustration i stemmen.

Kenneth Muhs tøvede dog ikke med at bakke op, da han kort efter også åbnede op om en situation, hvor han heller ikke havde været den bedste version af sig selv. Borgmesteren var pludseligt blevet hovedperson i en shitstorm, hvor han blev beskyldt for ’’at have lavet et knæfald for islam’’ og blev kaldt landsforæder. Særligt stemplet som landsforæder var personligt hårdt for den tidligere officer i hæren. Normalt ville han helt holde sig fra den type skarpe og nytteløse debatter, men de personlige anklager fik ham til at handle og, som han selv beskrev, gøre alt det forkerte:

’’Det ku’ kraftedeme ikke passe…’’, indledte Kenneth Muhs. Lyden af latter spredte sig i salen, mens borgmesteren ærligt fortsatte med fortælle, hvordan han i en besked havde reageret på en anklage og brugt nogle mindre pæne gloser samt kommenteret nedladende på vedkommendes begavelse. Det var tydeligt at se på ham, at det ikke var et øjeblik, han var stolt af. Alligevel var borgmesteren dog i stand til at trække på smilebåndet over episoden nu.

Som de to herrer havde erfaret, kan den offentlige debat ofte være frustrerende og hård at være en del af. Selv hvis man gør sig umage, risikerer man at blive presset helt derud, hvor følelserne tager over, og man glemmer alt om de gyldne principper for god og konstruktiv dialog.

Også den garvede folketingspolitiker, Karsten Hønge, fremhævede, hvordan følelserne ofte koger over, når kritikken bliver for personlig. Ifølge Hønge er politik ligesom en mental kontaktsport, hvor det kræver holdninger, man slår sig på. Selv overlever han i det hårde miljø ved at træde ind i en rolle som politiker.

Tag luften ud af debatten

’’Samtaledemokratiet er jo blevet til samtaleråberiet’’, konstaterer Henrik Vestergaard Stokholm, da dialogen bevæger sig over mod nogle af de problemer, deltagerne oplever ved den demokratiske samtale i dag.

Flere af paneldeltagerne var enige i rektorens bemærkning, men gav også udtryk for, at det var svært at trænge igennem uden.

’’Vikaren fra helvede’’, Hønge, gav udtryk for, at de skarpe linjer og spydige argumenter var en del af den offentlige og politiske diskussion. Det var Venstre-politikeren hurtig til at udnytte, da han trådte frem og argumenterede for det stik modsatte. Debatten behøver ikke være sådan, lød det fra lokalpolitikeren, hvorefter han udlagde, hvordan han selv forsøger at bidrage til en bedre tone ved at holde sig på egen banehalvdel og ikke tale så dårligt om andre.

At holde sig på egen banehalvdel. Mon ikke det var noget, der gav genlyd hos mange af brobyggerne, som engagerede lyttede med.

Jens Galschiøt, der er kendt for at bruge sin ofte samfundskritiske kunst til at udtrykke politiske budskaber verden over, har erfaret, hvordan han selv kan bremse en konflikt, inden den tager overhånd. Med udgangspunkt i et eksempel fra en tur til Kenya, hvor kunstneren havde skabt en offentlig udstilling med et provokerende værk, fortalte han om, hvordan han nåede at stoppe en potentiel voldsom konflikt ved at afmontere sit værk i tide. Galschiøt kaldte det at tage luften ud af debatten.

Seriøs samtale med plads til sjov

Til trods for emnets alvor formåede paneldeltagerne og kursisterne alligevel at skabe et rum, hvor der både var plads til seriøse diskussioner og humoristiske kommentarer.

Derfor bar debatten præg af en god og behagelig stemning.

Kursisterne bidragede også til en konstruktiv samtale med den måde, de deltog i diskussionen med åbne og nysgerrige spørgsmål. Det var bemærkelsesværdigt, hvordan de gjorde brug af nogle af de mange redskaber, de har lært i løbet af Brobyggeruddannelsen.

Tak for en spændende weekend med givende indslag fra kompetente gæster og med glade, dygtige og interesserede kursister.

KOM MED når Arbejdermuseet og Foreningen Brobyggerne igen varmer op til Kvindernes Internationale Kampdag med et arrangement spækket med spændende og nuancerende indslag, hvor vi sammen sætter fokus på kvinders ret til egen krop.

Arrangementet afholdes d. 6. marts i Arbejdermuseets flotte festsal fra kl. 19.00 – 22.00.

Det bliver en aften med dialog og kunstneriske indspark fra fremtrædende kvinder på den danske kultur- og debatscene, når vi tager samtalen og debatten om aktuelle emner og dilemmaer i relation til kvindekampen.

I løbet af aftenen kan du bl.a. opleve Lone Hertz læse breve op fra kvinder med uønskede graviditeter før 1973. Herefter vil aftenens program være delt i to, hvor vi først sætter skarpt på emnet om retten til fri abort og spørgsmålet om, hvor grænsen for fri abort skal være. Derefter fokuserer vi på kropsidealer og retten til selv at bestemme over egen krop i forhold til skønhedsoperationer samt de tabuer, der kan være forbundet med dette.

Aftenens program byder bl.a. på interviews og paneldebatter med personer som Ellen Højlund Wibe, Lillian Bondo, Faye Sarmady og Sørine Gotfredsen. Desuden vil der også være underholdning i form af kunstneriske indslag fra både Simona Abdallah og Fallulah.

Læs mere om hele programmet og alle gæsterne her, hvor du også kan købe din billet: https://www.arbejdermuseet.dk/.../min-krop-min-ret.../

Eller se programmet her:

Billetpris: 200 kr. pr. person

Alle billetindtægter går ubeskåret til de kunstnere, der stiller op.

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende aften i selskab med nogle af landets skarpeste kvindelige eksperter og aktører, hvor vi i fællesskab fejrer kvindernes kampdag.

Som del af en indsats mod blandt andet fordomme og diskrimination har Københavns kommunes indgået et samarbejde med foreningen Brobyggerne med henblik på at styrke fællesskabet og forståelsen blandt børn og unge på tværs af køn, nationalitet, religion m.m.
I forbindelse med dette havde Brobyggerne sammen med Københavns beskæftigelse- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, og børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, inviteret mere end 300 grundskoleelever og deres lærere til et hyggeligt og lærerigt arrangement på rådhuset første fredag i februar, hvor de sammen skulle spillet brobyggerspillet.

’’Pandekager!’’ lød det begejstret fra en dreng, der sammen med sine klassekammerater og mange andre elever fra Københavns kommune indtog rådhusets store festsal. De velkendte rådhuspandekager stod nemlig allerede klar på bordene, hvor eleverne skulle bruge de kommende timer på gode og dybe dialoger med hinanden.

Da alle var kommet på plads, indledte de to borgmestre med hver især at byde velkommen til arrangementet. Her beskrev Lütken, hvordan brobyggerspillet i dag skulle være udgangspunktet for at forsøge at forstå hinanden, og han opfordrede blandt andet eleverne til at gå åbne ind i dialogen: ’’En forudsætning for at det her kan lykkes er, at vi udfordrer de fordomme, vi har om hinanden. At vi spørger nysgerrigt ind til hinanden i stedet for at dømme. At vi viser hinanden tillid i stedet for mistillid. At vi ser på hinanden som medmennesker og ikke som modstandere’’. Også Næsager fremhævede for eleverne, hvordan forskellighed skal være en fælles styrke fremfor noget, der splitter os. Noget eleverne både kunne tænke over, mens de spillede, men også noget, de kunne tage med dem fremover.

Inden eleverne fik lov til at give sig i kast med spillet, trådte Özlem også kort op på scenen for at forklare de fremmødte, hvad spillet gik ud på og hvilke vigtige tanker, der ligger bag. ’’Ja’’, lød det højt i salen, da Özlem spurgte, om eleverne selv kendte til fordomme. Det gjorde de. Så konstaterede Özlem: ’’Fordomme er ligesom gift – og vaccinen mod giften er venskab og samtale’’.  Og samtaler var, hvad eleverne nu skulle øve sig på med brobyggerspillet.

Det sjove spil med de svære samtaler

Brobyggerspillet går ud på, at deltagerne skiftevis skal dele deres egen holdning til et emne og derefter lytte til andres syn på samme sag – og det kan nemt blive udfordrende. Gennem samtalespillet kunne eleverne nemlig støde på spørgsmål, der omhandlede ømtålelige emner såsom tillid, fordomme og fællesskab. Enige eller uenige skulle eleverne møde hinanden med nysgerrighed og åbenhed med henblik på at blive klogere på hinanden.

Meningen med spillet var at skabe gensidig forståelse for forskelle og ligheder i elevernes tankegange. Ved at gå i dialog om de spørgsmål og dilemmaer, spillet tilbyder, blev de præsenteret for andre synspunkter og måder at tilgå vanskelige situationer. Vores håb var, at det ville lære eleverne at skabe konstruktive dialoger fremfor konflikter. Og på den måde også finde frem til hvad de havde til fælles, fremfor hvad der splitter.

Hvis du er interesseret i at høre mere om arrangementet, kan du gå ind på vores Facebook: https://www.facebook.com/foreningenbrobyggerne og Instagram: Foreningen Brobyggerne (@foreningenbrobyggerne) • Instagram-billeder og -videoer,  hvor vi løbende delte billeder og videoer fra dagen. Hvis du er blevet nysgerrig på brobyggerspillet og vil vide mere (eller købe), kan du læse mere her: Brobygger spil - et spil om den konstruktive dialog (brobyggerne.dk)

I weekenden skød vi en ny Brobyggeruddannelse i gang med besøg fra en kontroversiel figur: Yaqoub Ali har gennem en årrække prædiket for had og han har radikaliseret danske unge. Han var i mange år i opposition til det danske samfund, men i dag bruger han sine erfaringer til at få flere med ind i fællesskabet. Generalsekretær Özlem Cekic har mødt ham både som islamist og som pædagog. I dag har han forladt det radikale islamistiske miljø, og i samtale med Özlem fortalte han om vendepunktet og vejen ud. Hvordan slipper man hadet? Hvordan ændrer man sit verdensbillede og syn på rigtigt/forkert så radikalt? Hvilken rolle har tillidsfulde dialoger spillet?

Samtalen var ikke nem, men vi var nysgerrige på, hvad der har skabt forandringen for ham - og det var de de nye brobyggere også.

Hans historie vækker følelser, men giver os også et indblik i, hvorfor nogen griber til radikale handlinger og om vejen tilbage. For at modvirke hadsk tale og negativ social kontrol skal vi forstå og genkende det, uanset om det er i lille eller stor skala. Derfor var han inviteret med. Vi har tidligere fået besøg af Zeinab Mosawi, der som ung sendt på genopdragelsesrejse i Irak, men i dag er forsonet med sin mor.

Vi tror på, at det er vigtigt at tale med dem, vi er uenige med, uanset hvor stor uenigheden er. På Brobyggeruddannelsen inviterer vi altid gæster, der deler stærke personlige fortællinger og udfordrer - og dermed træner - deltagernes tolerance evner til dialog og tolerance.

Se Tv2 Fyns indslag fra weekendens uddannelse her, og læs artikel om Yaqoub Alis besøg på Brobyggeruddannelsen her.

Du kan nu ansøge om at komme med på Brobyggeruddannelsen i Roskilde, der starter i marts 2023. Søg senest d. 31. januar 2023.

Læs mere om Brobyggeruddannelsen og ansøg om at komme med her.

Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os.

Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark. Nu er turen kommet til Roskilde, og dette bliver den - indtil videre - sidste åbne Brobyggeruddannelse.

På Brobyggeruddannelsen får du en rig og unik mulighed for at arbejde med dine dialogiske kompetencer, blive klogere på hvad der er på spil i konfliktfulde situationer og ikke mindst masser af træning i at bygge bro til dem, du er uenig med.

Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Özlem Cekic:

”Den brobyggende aktivitet kan være alt muligt – alt lige fra en samtalesalon om fordomme, en paneldebat på det lokale bibliotek om noget, der er rører sig i kommunen, eller en fællesmiddag, der skal bygge bro mellem to religioner. Det vigtige er, at de nyuddannede brobyggere får brugt alt det, de har lært, og at de giver det videre i deres lokalmiljøer rundt om i Danmark”.

Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.

Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os. Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark.

I foråret 2023 afholdes den sidste Brobyggeruddannelse i Roskilde. Og du kan stadig nå at væremed!

Ansøg om at komme med på Brobyggeruddannelsen i Roskilde senest den 31. januar 2023.

Find datoer, læs mere om og ansøg om at komme med her.

Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen

Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.

Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os. Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark – og i vinteren 2023 går turen til Nyborg.

Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen

Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.

Får man egentlig noget ud af Brobyggeruddannelsen? ”Ja for pokker,” svarer to Mærsk-ansatte, der på en arbejdsplads med 130 forskellige nationaliteter ved, hvor vigtig dialog og god kommunikation er.

De var lidt usikre på det hele i starten. Men spørger man Rikke Jung Hwa Baun og Mette Bringø Christiansen i dag, ville de absolut ikke have været Brobyggeruddannelsen i København januar 2022 foruden.

Dengang var vejret noget koldere og knap så lummert som på denne fredag formiddag i august, hvor der ikke skal meget mere end en cykeltur på 2 km fra Brobyggernes kontor i Købmagergade til Mærsks hovedkvarter på Esplanaden for at få dannet en forsamling af sveddråber i panden.

I den – heldigvis lidt nedkølede – foyer står Rikke Jung Hwa Baun og Mette Bringø Christiansen klar til at tage imod. De er henholdsvis Project Manager og Head of Sanctions Controls and Processes hos Mærsk, og så sidder de sammen i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg.

De har inviteret Brobyggernes generalsekretær, Özlem Cekic, på en frokost i Mærsks fornemme domicil ved havneområdet Nordre Toldbod i den nordøstligste del af Københavns Indre By for at drøfte, hvad de egentlig har fået ud af at tage Brobyggeruddannelsen.

“Du aner ikke, hvor mange kurser, vi har været på i tidens løb,” siger Rikke Jung Hwa Baun.

“Men det her… det overgik alligevel vores forventninger!”

Dialogkaffe på arbejdspladsen
Brobyggeruddannelsen har til formål at klæde borgerne på til dialogkaffe, et efterhånden kendt begreb i offentligheden. Brobyggeruddannelsen består af to weekendkurser med en måneds mellemrum. Her får man fra erfarne eksperter og garvede oplægsholdere redskaberne til at se en sag fra den andens vinkel. Et centralt element i uddannelsen er, at man lærer at blive bevidst om sine egne fordomme og blinde vinkler, og at dialog er uløseligt forbundet med det personlige ansvar.

Det er færdigheder, der i høj grad er relevante på en arbejdsplads, hvor manglende dialog risikerer at komme i vejen for at få løst opgaverne.

På Esplanaden i København, hvor Mærsk har sit hovedsæde, har godt og vel 1800 mennesker deres daglige gang. Det er folk med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde og fra hele verden. I alt arbejder hele 130 nationaliteter sammen i den enorme bygning i det indre København.

“Det er den mangfoldighed, der gør Mærsk til et helt igennem fantastisk sted at arbejde,” forklarer Rikke Jung Hwa Baun, mens hun viser vej ned ad trapperne til bistroen. Mette Bringø Christiansen supplerer:

“Men det er netop også det, der kan udfordre dialogen. Vi er alle vant til at kommunikere på forskellige måder.”

“Præcis,” siger Rikke Jung Hwa Baun, “man risikerer at gå skævt af hinanden på ingen tid. For eksempel fordi det, der kan være effektiv kommunikation for den ene part kan opfattes som kontant eller ligefrem uhøflig kommunikation af den anden. Derfor gav det faktisk rigtig god mening for os at tage Brobyggeruddannelsen.”

Alt behøver ikke at foregå på Teams
Da vi i 2021 Brobyggerne oprettede Brobyggeruddannelsen, var det ud fra et ønske om at styrke dialogen og den demokratiske samtale – også på arbejdspladsen, hvor vi trods alt tilbringer en stor del af hverdagen. Kurset skal styrke den enkeltes forudsætninger og give konkrete dialogiske redskaber man kan bruge i sin hverdag til håndtære uenigheder - eller måske især – når samtalen er svær. For som Mette Bringø Christiansen siger, “så er det akkurat i den svære samtale, at vi lærer noget om hinanden og os selv.”

Ligesom Mette Bringø Christiansen er vi i Brobyggerne overbeviste om, at vejen mod det sunde debatklima har sit udspring i det enkelte menneske.

Det kan lyde som et stort ansvar at lægge over på den enkelte, men alt starter i det små. Derfor lærer man på Brobyggeruddannelsen først og fremmest også at forbedre dialogen ved at være bevidst om, hvorvidt man bruger ordene som en nøgle eller som en hammer. Det andet er at være nysgerrig og udvide de fællesskaber, der findes i ens nærmiljø – for eksempel på arbejdspladsen.

“Jeg har for eksempel haft for vane at chatte med mine kolleger på Teams, selvom vi sidder i samme storrumskontor. Det er ikke altid den mest hensigtsmæssige måde at kommunikere på, fordi det skal gå så hurtigt og skriftsprog kan hurtigt misforståes. Det kan jo lyde banalt, at det bedste er lige at stikke næsen forbi sin kollegas arbejdsbås. Men man skal også lige have indarbejdet en ny tilgang til kommunikation og dialog, fordi man er så fastlåst i sine vaner,” siger Rikke Jung Hwa Baun.

For Mette Bringø Christiansen har kurset gjort en mærkbar forskel i hverdagen.

“Jeg oplever, at mine kolleger er positivt overraskede og taknemmelige, når jeg tager mig tid til at gribe telefonen og give dem et kald. Man får en bedre fornemmelse af hinanden, når der bliver sat en stemme på det navn, man ellers bare har været vant til at se i Outlook eller på chatten. Og så ender man som regel med at spare tid, fordi man undgår de misforståelser, der kan opstå på skrift,” siger hun.

Mandag den 14. november i Musikkens Hus i Aalborg afsluttede vi Brobyggeruddannelsen i Nordjylland med lokale brobyggerfortællinger, diplomer og kåring af vinderne af Brobyggerstatuetten.

I august 2022 startede et spritnyt hold kommende dialoginteresserede nordjyder på Brobyggeruddannelsen i Aalborg. Tre måneder senere er diplomerne delt ud, og de gode initiativer, som er blevet iværksat i forbindelse med forløbet, spreder allerede ringe i vandet.

Hver Brobyggeruddannelse afsluttes ved hyldes et initiativ, der fortjener særlig anerkendelse og opmærksomhed, med Jens Galschiøts Brobyggerstatuette. Denne gang gik prisen til Rana Elhussein Khalife og Sofie Sigsgaard, der sammen lavede en indsats for deres indsats ”Mødet med uenighed”. Indsatsen handlede om at skabe samtale og dialog mellem tidligere medlem af Kommissionen for den glemte kvindekamp, Kefa Abu Ras, og en gruppe kvinder, der ikke delte hendes holdninger og derfor tog afstand fra et arrangement med Kefa i Aalborg.

Om oplevelsen siger Sofie og Rana selv: ”Det var virkelig en smuk og berigende oplevelse at overvære mødet mellem kvinderne og Kefa. Det var simpelthen så inspirerende at se, hvordan de to grupper mødes som mennesker og det bånd, der blev skabt mellem dem. Det er vi meget beærede over at have været en del af!”.

Vinderen udvælges af en priskomite, som består af Katrine Thielke, Simon Lund-Jensen, Katrine Damgaard, Rasmus Grosell, Jacob Holdt og Özlem Cekic.

Begrundelse for valg af ”Bedste Bro” i Nordjylland 2022:

Vinderne har udmærket sig ved deres mod, kreativitet og succes med at skabe rum for dialog og bygge broer. De har taget fat i et af årets store temaer i samfundsdebatten, og de har taget ansvar for at opløse en polarisering, der udsprang af den pågældende debat.

Da en - i nogens øjne - kontroversiel gæst blev inviteret til Aalborg for at holde foredrag, tog en gruppe lokale kvinder afstand fra arrangementet, fordi de ikke delte gæstens holdninger. Det er i sig selv ikke en uset reaktion. Alle vegne ser vi, at der lægges afstand til folk med andre holdninger end vores egne; vi fravælger samtalen enten ved at aflyse besøg fra dem, der har for anderledes holdninger, eller ved at selv at undlade at deltage. Nogle gange frygter vi, at vores blotte deltagelse – det at vi sidder eller står sammen - bliver forstået som udtryk for enighed eller blåstempling af holdninger.

Og derfor krævede vinderaktiviteten mod. Fra arrangørerne selv, og fra kvinderne der deltog.

De nye brobyggere ville have uenighederne til at mødes. Helst i en dialog. Men i første omgang var målet blot deltagelse ved arrangementet. De gik til opgaven med ordentlighed og seriøsitet. Alle parter blev informeret og spurgt, om de ville deltage. Tilliden var etableret og mange sagde ja.

Vi kan roligt sige at arrangementet overgik alle forventninger. Da aftenen var omme, blev der udvekslet knus og kram. De var ikke blevet enige, men de havde mødt hinanden som mennesker med respekt og empati.

Nogen gik derfra med en ny erkendelse om, at man skal huske selv at lytte, hvis man gerne vil lyttes til. Andre med den erfaring, at det faktisk kan være befriende at lytte til dem, man er uenige med, for på den måde bedre at kunne forstå deres synspunkter. Og at man udvikler sig, når man både udtrykker egne holdninger og gør sig umage for at forstå, hvor den anden kommer fra.

Modviljen overfor gæsten – Kefa Abu Ras - skyldtes, at hun har været en del af Kommissionen for den glemte kvindekamp, der i sensommeren 2022 præsenterede et forslag om at forbyde hovedtørklæder i grundskolen. Et forslag der satte ild i debatten og delte vandene – på Christiansborg, i personalerummet og om spisebordene. Ja det var sågar et af de dilemmaspørgsmål, som I deltagere selv skrev på en post-it, da vi på Brobyggeruddannelsens første kursusweekend på Klostermarksskolen i august gik på gulvet og undersøgte gruppens holdninger til forskellige spørgsmål.

Vinderaktiviteten har vist, at dialog er muligt. At broer kan bygges. Efter arrangementet inviterede kvinderne endda Kefa på besøg igen. Men denne gang som gæst hos dem i deres kvindeforening, og Kefa takkede ja.

I valget af vinderaktiviteten lade priskomiteen vægt på, at alle involverede parter lærte noget. At alle havde noget på spil. Både de nye brobyggere, gæsten og kvinderne, der deltog. Sammen statuerer de et eksempel, som vi andre kan lade os inspirere af næste gang, vi støder på tendenser til polarisering i vores egen hverdag.

Stort tillykke til vinderne af Brobyggerstatuetten Rana Elhussein Khalife og Sofie Sigsgaard.