I Brobyggerne, hvor jeg er generalsekretær, har vi netop afholdt vores femte generalforsamling. Jeg fik idéen til Brobyggerne i 2015. Siden da har jeg arbejdet hårdt for at realisere drømmen og gøre den håndgribelig for den brede befolkning. Til årets generalforsamling kunne vi for en propfyldt sal med tilfredse medlemmer præsentere de foreløbige resultater: Mere end 10.000 medlemmer, en dygtig medarbejdergruppe og en god og sund økonomi.
Det glæder jeg mig usigeligt meget over. Jeg tror dog, de færreste kan forestille sig, præcis hvor mange søvnløse nætter og forkerte beslutninger, der skulle til, før vi nåede hertil.
De svære beslutninger
Jeg besøgte iværksætter Martin Buch Thorborg en dag på hans arbejdsplads. Han havde sagt ja til, at jeg måtte komme forbi og få nogle råd. På det tidspunkt var jeg ved at bygge Brobyggerne – Center for Dialogkaffe op. Under samtalen sagde han pludselig, at jeg ikke skulle være bange for at træffe beslutninger, der er svære. Det gjaldt både det hold, jeg var ved at sammensætte, og de økonomiske beslutninger, der skulle skabe en bæredygtig fremtid for os.
Jeg fik hans bog (“Min vej som ny leder”) med i hånden og slugte den samme nat. Jeg havde ellers talt med utallige ledere. De talte for det meste et sprog, jeg ikke kendte. Thorborgs bog var til gengæld ligetil. Den blev min håndbog i organisationsopbygning.
Et par uger efter talte jeg med Flemming Rose. Han havde kastet sig ud i et startup-projekt med Mads Brügger, der senere skulle udvikle sig til Frihedsbrevet, hvor Rose i dag er chefredaktør. Han havde samme råd: Vær ikke bange for de svære beslutninger. Det har jeg taget til mig.
Hvad skal man så være opmærksom på som leder af en startup? Og hvilke fejl skal man for guds skyld undgå? Her kommer mine fem erfaringsramte råd.
Rekruttér rigtigt
Som startup eller nyoprettet NGO har man ikke nogen HR-afdeling, der kan hjælpe til, når man skal rekruttere nye medarbejder. Processen med at slå en stilling op, definere stillingens funktionen, afholde ansættelsessamtaler og on-boarde nye medarbejdere er utrolig krævende.
Der er ingen “vi-plejer-manualer,” og økonomien rækker ikke til, at man kan hyre et rekrutteringsbureau. Det betyder, at man – som jeg har gjort – kan komme til at rekruttere medarbejdere, man efterfølgende må opsige i deres prøveperiode. Det er dødærgerligt for både for den enkelte medarbejder og utrolig dyrt for organisationen. For selvfølgelig ansætter man ikke medarbejdere for efterfølgende at opsige dem. Håbet og drømmen er altid, at ansættelsen vil vare længe. Men det er nødvendigt at komme videre, når man ikke kan se, at der er et match. Både for medarbejderens skyld, men også for organisationens.
At være ansat i en startup er bestemt ikke noget for alle, da de fleste af os er heller ikke lønførende. Man skal sige ja til, at det er sjovt at løbe stærk og have mange bolde i luften – og man skal mene det.
Derfor er rekrutteringen af folk fra store, etablerede organisationer ofte problemfyldt. De får sig et chok, når det går op for dem, at de (formentlig i mange år) foruden deres eget job også skal agere hr-medarbejdere, it-supportere og dem, der køber toiletpapir.
Giv slip på en idé, som ikke kan flyve
Skal startuppen overleve, er den afhængig af en bæredygtig økonomi. Det betyder, at man gerne skal kunne tjene sine egne penge og ikke være afhængig af fx projektmidler. Lad mig blot komme med et enkelt eksempel. I Brobyggerne besluttede vi at oprette en selvstændig kursusafdeling. Vores formål var at sprede vores metoder til arbejdspladser, så de kunne bruge dialogen som et redskab til at skabe større trivsel og bæredygtige løsninger – men også at styrke vores egen økonomi.
Vi rekrutterede verdens bedste sælger, der var erfaren, imødekommende og havde en grundlæggende forståelse for, hvad det ville sige at være i en startup. Kunderne var der bare ikke. Efter lange overvejelser besluttede jeg sammen med bestyrelsen af nedlægge kursusafdelingen som en selvstændig enhed.
Idéen fik ganske enkelt ikke luft under vingerne, så vi måtte finde nye måder at sælge vores kurser på. Derfor er det helt afgørende, at man som ny leder ikke bliver så forelsket i sin egen idé. Det er en fælde, jeg ofte selv er havnet i. Her er der ingen anden udvej end at erkende, at den idé, man selv syntes var så genial, ikke har nogen gang på jord.
Få styr på pengepungen
Når pengene er få, begår de fleste den fejl, at de løser mange af opgaverne selv frem for at købe dem i byen. Økonomien vil altid være en NGOs akilleshæl. Derfor er det nødvendigt med gennemsigtighed og åbenhed. Problemet er imidlertid, at de fleste ledere sjældent indrømmer, hvad de er dårlige til. Selv er jeg ikke særlig god til økonomi, bogholderi eller årsregnskaber. Det nævnte jeg på et tidspunkt for et af mine bestyrelsesmedlemmer, som (meget klogt) sagde, at så skulle vi nok se os om efter eksternt bogholderi og revision.
Til gengæld er jeg rigtig god til at holde på pengene, hvad der dog ikke nødvendigvis altid er en fordel. For ingen organisationer kan skabe penge uden først at bruge dem. Det lærte jeg af en ung kvindelig leder, som havde stået spidsen for en organisation, der var vokset fra 0 til 13 medarbejdere på bare et år. Det betyder ikke, at pengene skal bruges på logoer, fine kaffemaskiner eller en dyr husleje. Brug i stedet pengene på at ansætte mennesker, som er dygtigere end dig selv.
Ansæt medarbejdere, som er dygtigere end dig selv
I starten var jeg meget optaget af min egen fejlbarlighed. Jeg mente ikke, at jeg som ny leder skulle vise, når jeg begik fejl eller ikke var dygtig nok. Jeg var bange for, at jeg så ville miste medarbejdernes tiltro til mig og hele projektet. Resultatet var, at jeg arbejdede mig selv halvt ihjel, og altid følte mig utilstrækkelig.
Heldigvis ved jeg i dag at ”dygtighed” i en startup kun giver mening, hvis man tænker det som en kollektiv bestræbelse. Hvor dygtig jeg er, afhænger af, hvor dygtige mine medarbejder omkring mig er. Derfor besluttede jeg mig tidligt i opstartsfasen for at ansætte medarbejdere, som var dygtigere end mig til at lede personalet, få styr på økonomien, lave strategier og gennemføre projekter.
Vær en visionær leder
I dag ved jeg, at jeg lykkes som en god leder, hvis jeg er istand til at træffe beslutninger. I starten var jeg ellers meget optaget af at skabe en arbejdsplads med flad struktur. Jeg havde lige sagt farvel til partipolitik, hvor man gik i takt, og alt blev dikteret af ledelsen. Det skulle være anderledes, besluttede jeg. Mine medarbejdere skulle både inddrages og høres. Derfor indkaldte jeg dem til møde efter møde. Problemet var bare, at mange af beslutningerne kun kunne træffes af mig, og jeg derfor dybest set spildte mine medarbejderes tid. Nogle gange bekymrede jeg dem unødigt. Nogle af dem blev i tvivl om retningen og målet.
I en startup er der brug for, at man er tydelig i sin ledelse og vision, så alle klart kan se målet og missionen. Man skal ikke være en bagekone, der bespiser sine medarbejder med kage. Man skal lede dem med klare visioner og mål.
Hav tillid til din formand og bestyrelse
Dog skal man huske, at ingen ledere kan bygge noget op fra bunden alene. Det kræver en mangfoldig sammensat bestyrelse, som kan se blindevinkler, lægge de overordnede strategier, vurdere risiko og sparre med dig, når du har mest brug for det. Jeg har været så heldig, at jeg altid har haft en tillidsfuld relation til mine formænd og bestyrelse gennem årene. Alle begår fejl, og det har jeg naturligvis også gjort. Det dummeste man kan gøre, er at prøve at skjule dem.
Jeg har fortalt min bestyrelse alt – også det svære. Det handler ikke alene om, at din bestyrelse skal stole på dig, men at du også skal vise dem den tillid og fortælle dem dine svagheder. På samme måde involverer jeg dagligt mit netværk af eksperter inden for forskellige områder, som jeg har lært at kende og har holdt fast i gennem årene. Det tager tid – og kræver åbenhed – at opnå den fortrolighed og tillid, der skal til i relationerne – men så er de til gengæld også guld værd.
Det er de erfaringer, jeg har gjort mig. De er dyrekøbte. Måske kan du bruge dem, måske skal du først ud at begå dem selv. Uanset hvad må du sørge for at give dine erfaringer videre. Kun på den måde kan vi gøre hinanden dygtigere til gavn for vores vision, organisation og medarbejdere.
Dér, hvor mennesker er sammen, er risikoen for forråelse til stede. Vi ser forråelsen på udsendelser med skjult kamera – men ser ikke forhistorierne om afmagt, systemsvigt, omsorgstræthed, moralsk stress, tavshed og psykologisk utryghed. Forråelse er ét af tidens vilde problemer, som ikke løses med udskamning, udpegning af syndebukke eller quick-fixes.
Kom og hør mere om forråelse, om hvordan forråelse opstår, og hvordan man kan sætte ind i tide. Sune Rosdahl har arbejdet de sidste otte år med forråelse og til fyraftensdialogen taler Özlem Cekic og Sune om forråelsens natur og om vildveje og udveje af forråelsen.
Der er mulighed for både spørgsmål og dialog.
Tid:
Den 13. maj kl. 17-18.30 (dørene åbnes kl. 16.30)
Sted:
Brobyggerne
Ubuntuhuset
Købmagergade 43
1150 København K
Pris:
75 kr.
Kom med når vi torsdag den 23. maj spørger: Hvordan ser fremtiden ud for dansk landbrug?
Konflikterne og debatten om landbrug og natur er hårdt trukket op. Vi ser en bekymrende polarisering. Den 23. maj genstarter vi dialogen, og spørger de unge, der skal skabe fremtidens landbrug og natur:
Hvad drømmer I om?
Hvilke udfordringer ser I?
Hvordan kommer vi væk fra fjendebilleder og polarisering?
Hvordan kan vi styrke dialogen?
Aftenen byder på oplæg, og Özlem Cekic vil moderere en levende panelsamtale.
På tværs af tro, på trods af uenigheder. Muslimer og jøder, kristne og ateister, unge og gamle i alle farver. Sådan samledes vi i går til middag. Lige så forskellige, som mennesker er flest. Men alle med modet til at mødes for ikke at lade modsætninger udviske, at vi er medmennesker først.
Der var smerte i både ord og øjne, når der fra scenen og ved bordene blev talt om krigene i verden og de mange uskyldige ofre for død, terror og undertrykkelse. Det hviler over os alle. Men det samme gør visheden om, at vi er forbundne - og derfor også forpligtet til at passe på dialogen.
“Vi bruger maden til at bygge bro,” slog Gūler fra Cafe Mors Varme Hænder fast, da hun sammen med kokken Umut Sakarya præsenterede maden for de 100 gæster. For “der sker noget, når vi spiser sammen. Vi lærer om hinanden af hinanden,” som biskop Peter Skov-Jakobsen fulgte op.
Man kan ikke dialogkaffe sig til fred i verden. Men håbet slukker først helt den dag, vi slipper hinanden for kun at lade volden tale.
Derfor har vi hver især et personligt ansvar, som rækker længere end os selv. For hvis vi i Danmark fortæller verden, at ingen bro er mulig mellem mennesker, så har vi også givet tabt på håbet og freden.
For hvad er dialogen værd, hvis den kun gælder i fredstid? Især når ufreden raser, er der brug for at mødes. Ikke for at være enige, men for at forebygge, at vi ser hinanden som fjender.
Tak til alle, som tog del og bidrog med ord, mad og musik 🙏
Foto: Erling Brodersen
OBS: Tilmelding ikke muligt.
Fylder muslimske højtider for lidt eller for meget? Det har vakt stor debat i forbindelse med Ramadanen. Men fokus er hurtigt på form og fylde i stedet for indhold. Det splitter blot og ingen bliver klogere. For ånden og hensigten i højtiden er netop, at vi nysgerrigt skal gøre en indsats for åbent at møde hinanden.
Virkeligheden er, at verdens ufred og krigen i Mellemøsten truer med at skille os ad herhjemme. Muslimer vil ikke mødes med jøder. Jøder vil ikke sidde til bords med muslimer. Kristne deler sig til begge sider. Imens ser den brede befolkning bekymret til, for i Danmark plejer vi at kunne tale sammen og finde os til rette uanset forskelligheder.
Brobyggerne er i verden for at fremme dialog og modvirke splittelse. Derfor afholder vi en fælles Ramadanmiddag den 4. april 2024 for muslimer, jøder, kristne og alle andre, som samler os om det gode måltid og den nysgerrige samtale på tværs af tro, holdninger og baggrund.
Blandt de ca. 100 gæster til Ramadanmiddagen er blandt andet ledere af de muslimske, kristne og jødiske menigheder, ministeren for Uddannelse og forskning, Københavns integrationsborgmester, politikere og kunstnere og ikke mindst unge med palæstinensisk og jødisk baggrund samt unge fra lokalområdet i Tingbjerg, hvor middagen finder sted.
Maden står Cafe Mors Varme Hænder for sammen med kokken Umut Sakarya.
Værterne for middagen er generalsekretær Özlem Cekic, Brobyggerne, og Güler Yagci, Cafeen Mors Varme Hænder.
Tid og sted:
Programmet for middagen:
Kl. 18.30: Dørene åbnes
Kl. 19.00: Velkommen v/ Özlem Cekic og Güler Yagci
Kl. 19.15: Tal v/uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund
Kl. 19.25: Tale v/integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken
Kl. 19.35: Musikalsk indslag v/ Cahit Ece
Kl. 19.50: Præsentation af maden ved Umut Sakarya
Kl. 19.55: Ramadanen brydes med oplæsning af talsmand for Dansk Muslimsk Union Urfan Zahoor Ahmed
Kl. 20.00: Middag og samtale
Kl. 20.30: Indslag v/ imam Naveed Baig, biskop Peter Skov-Jakobsen og overrabbiner Jair Melchior
Kl. 21.10: Musikalsk indslag v/ Cahit Ece
Kl. 21.30: Tak for i dag
Yderligere kommentarer:
Generalsekretær Özlem Cekic, Foreningen Brobyggerne, tlf. 61 46 07 64
Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef David Aurvig, Foreningen Brobyggerne, tlf. 4244 6494
Kom til en fyraftensdialog fuld af liv og håb, når vi i anledning af Danmarks besættelse den 9. april 1940 sætter fokus på liv, håb og menneskeskæbner i krigens mørke skygge. I en tid præget af uro og ufred er det fortællinger, som gør os klogere på både verden af i går og i dag, når mennesker bliver drevet på flugt, lagt for had eller forelsker sig.
Mød op og hør om:
De forfulgte
Andreas Kamm er tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, forfatter og foredragsholder. Han beretter personligt og politisk om de seneste årtiers flygtningekriser og beskriver flygtningeproblematikken ud fra et humanitært perspektiv. Hør også Andreas' vurdering af, hvad den vil betyde for befolkningsvæksten, klimaforandringerne, fattigdommen og de meget komplekse og langvarige kriser, som vi oplever.
De forhadte
Ib Katznelson var kun to år gammel, da han under Anden Verdenskrig blev sendt i koncentrationslejr i Ravensbrück og senere Theresienstadt, hvor han tilbragte 18 måneder i nazistisk fangenskab. Som dansk jøde var han blevet udvalgt til døden, men overlevede på mirakuløs vis. Hør Ibs gribende historie og om, hvordan den har præget hans liv.
De forelskede
Benjamin Koppel er musiker og forfatter. Senest har han udgivet "Annas Sang", en slægtsroman inspireret af bedstefaren Herman D. Koppels familie. Bogen er en dramatisk og medrivende fortælling om en dansk-jødisk familie i København fra 1933 og handler om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed. Hør Benjamin fortælle om bogen, dens temaer og inspirationen fra hans rige familiehistorie.
Tid og sted:
9. april 2024 kl. 17:00–19:30
KVUC
Vognmagergade 8, 1120 København K
Pris:
Alle indtægter går ubeskåret til Brobyggernes arbejde.
Vil du hellere tilbringe efteråret i en aktiv NGO end i auditoriet? Interesserer du dig for samfundsspørgsmål, og ser du behov for større demokratisk deltagelse og bedre dialog mellem befolkningsgrupper? Vil du have erfaring med NGO-arbejde inden for metode, planlægning og kommunikation? Så er du måske vores nye akademiske praktikant.
Brobyggerne er sat i verden for at styrke dialogen og den demokratiske samtale i Danmark. Vi igangsætter projekter og udvikler redskaber, der styrker dialogen og dermed demokratiet, både blandt enkeltindivider, i organisationer og institutioner. Du kan læse mere om os på www.brobyggerne.dk
Som praktikant hos os får du erfaring med at være akademisk medarbejder i en NGO i rivende udvikling. Du bliver en del af et lille, men ambitiøst projektteam, der består af to projektledere og to studentermedhjælpere. I starten af 2024 startede vi to nye store projekter op – Grøn Dialogkaffe og Unge på Tværs - som du bliver en del af og kommer til at være med til at forme og drive, og som begge har fokus på unge.
Dine opgaver:
Vi går op i at dine opgaver afspejler dine interesser og kompetencer, men du vil bl.a. komme til at arbejde med at:
Vi søger dig, der:
Vilkår for praktikstillingen:
Brobyggerne er en aktivistisk og visionær organisation med over 10.000 medlemmer, hvor det, vi hver især kommer med, har stor betydning for vores forening og arbejdsfællesskab. Vi elsker at diskutere højaktuelle emner og grine sammen, selvom vi har travlt. Vi holder til i det centrale København og deler fællesfaciliteter med andre tværkulturelle organisationer.
Ansøgning
Ansøgningsfrist den 1. juni 2024. Vi holder løbende samtaler. Send en kort motiveret ansøgning og CV til ansogning@brobyggerne.dk. Skriv ”Projektpraktikant” i emnefeltet.
Kontakt projektleder Ebbe Bertelsen på ebbe@brobyggerne.dk / tlf. 2234 6838, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi skal modvirke, at splittelsen i verden og blandt voksne slår rødder hos børnene.
I en tid med krig og stigende polarisering skal grundskolelever have konkrete redskaber til at tolerere uenighed og forskellighed, så de får øjnene op for vigtigheden af dialog, når de møder uenighederne.
Det er netop sigtet, når Københavns Kommune netop har afsat en halv million kroner til et samarbejde med Brobyggerne om en særlig emneuge for folkeskoleelever. Formålet er blandt andet at styrke elevernes evne til at tænke kritisk og indgå i positive, demokratiske fællesskaber samt at forebygge fordomme.
"Vi giver børnene konkrete redskaber til at tolerere forskellighed og uenighed ved at bruge argumenter og ord. Jeg er utrolig glad og dybt taknemlig for, at beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken sammen med borgerrepræsentationen har valgt at støtte vores dialogarbejde," siger generalsekretær Özlem Cekic, foreningen Brobyggerne.
Vi blev ikke enige - men vi blev klogere! På hinanden og på vejen frem, når vi tager livtag med klima- og naturkriserne. TAK til alle, som kom, lyttede og tog del i den allerførste grønne dialogkaffe.
Flere fordomme og (mis)forståelser stod for fald. Som når landmanden Torben forklarede, at han “ikke står op hver morgen og tænker: hvad kan jeg ødelægge i dag?!”
Eller når de grønne unge slog fast, at ja, de kender til klimaangst og frygt for fremtiden, men er også drevet af håb og tro på, hvad vi magter sammen.
Eller når politikerne erkendte, at de også kan blive trætte af spil og vanetænkning, når automatpiloten slår til, fordi de skal sige, hvad der forventes og deres rolle kræver.
Enigheden var størst om det vigtigste: Grønne fremskridt skal der til. For som en deltager greb mikrofonen og sagde: "Hvis naturen var en patient, skulle den i respirator!" Enighed var der også blandt unge som ældre, at det nytter noget, hvad vi hver især gør. Danmark er måske et lille land, men derfor er vi ikke bare en dråbe i havet. Vores handlinger kan også sætte kursen for resten af verden.
Svaret på aftenens gennemgående spørgsmål om, hvem der har ansvaret for en bæredygtig fremtid, blev derfor mangfoldigt. Hverken det personlige ansvar eller det politiske og strukturelle ansvar kan stå alene. Der er brug for begge dele - og vi har brug for hinanden!
Vi fik taget de første skridt, men er meget langt færdige med at bygge bro. Snart drager vi ud med Grøn Dialogkaffe igen for at samle, hvor fronterne i klima- og naturdebatten ellers risikerer at splitte os.
Foto: Heidi Lundsgaard
Mandag d. 15. april fra kl. 17:00–19:30 holder Brobyggerne generalforsamling i Røde Kors’ lokaler på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.
Vi indkalder derfor alle medlemmer til generalforsamling. Det samlede materiale til behandling på generalforsamlingen er lagt op på vores hjemmeside. Du kan tilgå det ved at klikke her.
For at vi er sikre på, at vi har kaffe nok på kanden, må du gerne tilmelde dig generalforsamlingen ved at klikke her. Tilmeldingsfrist den 11. april.
Dagsorden for generalforsamlingen
Forslag til behandling under pkt. 6 skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, jf. vedtægternes § 5.4. Forslagene kan sendes til hanne@brobyggerne.dk. Du kan læse foreningens vedtægter her.
Senest 7 dage før generalforsamlingen udsender vi det samlede materiale til behandling på generalforsamlingen via et nyhedsbrev.
Efter selve generalforsamlingen holder Özlem Cekic et oplæg om Brobyggerne og de planer og drømme hun har for foreningens arbejde i 2024.
Vi slutter dagen af med et spændende oplæg leveret af årets modtager af Bent Melchior Prisen, professor Jakob Skovgaard-Petersen. Jakob vil i sit oplæg give os indsigt i det multireligiøse Mellemøsten. Der vil efterfølgende være mulighed for spørgsmål og dialog.
Vel mødt!
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.