Hvordan taler vi konstruktivt med hinanden om klima, miljø og natur, når vi har forskellige og nogle gange modstridende holdninger og interesser?
Med projektet Grøn Dialogkaffe har vi de seneste år skabt dialogmøder om natur-, klima- og miljøspørgsmål over hele landet. Nu tager vi næste skridt og lancerer et nyt online læringsunivers, der skal gøre erfaringerne tilgængelige for endnu flere.
Det nye online univers er udviklet som et interaktivt læringsrum, hvor brugere kan udforske nogle af de mest omdiskuterede grønne uenigheder i Danmark. Her er der fokus på nuancer, dilemmaer og forskellige perspektiver frem for hurtige svar og skarpe fronter.
Et centralt element er et interaktivt Danmarkskort med cases fra næsten hele landet. Kortet tager afsæt i konkrete konflikter og uenigheder om natur, klima og miljø, som fx ulven, bundtrawl, vildsvinehegnet og CO2-lagring, hvor hver case giver indblik i, hvilke værdier og interesser der støder sammen.
Universet rummer desuden dialogøvelser, refleksionsspørgsmål, videoer og artikler, der kan bruges af både undervisere, unge, organisationer og andre nysgerrige. Indholdet er udviklet med fokus på læring, aktiv deltagelse og demokratisk dannelse og kan bruges både individuelt og i fællesskab.
Universet vil løbende blive udvidet med nyt indhold, så platformen hele tiden afspejler de behov, erfaringer og dilemmaer, vi møder i arbejdet med Grøn Dialogkaffe rundt om i Danmark.
Med det nye online univers ønsker vi at give flere adgang til de dialogiske redskaber, vi har udviklet og afprøvet gennem Grøn Dialogkaffe og dermed bidrage til en mere nuanceret og mindre polariseret samtale om den grønne omstilling.
Vi inviterer dig til at udforske platformen, afprøve øvelserne og dele universet med andre, der også ønsker at styrke dialogen om den grønne dagsorden.
Du kan gå på opdagelse i universet og lære mere om Grøn Dialogkaffe på dette link.
I november er der kommunalvalg i Danmark. Alt for få borgere med etnisk minoritetsbaggrund stemmer ved kommunalvalget. De stemmer faktisk mindre og mindre. Også dem der er vokset op i Danmark. Det skal der gøres noget ved. Derfor har vi i Brobyggerne skabt projektet ‘Nydanske Stemmer’.
Ser man på indvandreres og efterkommeres valgdeltagelse, så er den bekymrende lav. Ved sidste kommunal- og regionalvalg i 2021 var deltagelsen fra de to grupper henholdsvis 37,3 og 35,5 procentpoint lavere end etniske danskeres. Det er tal, som vi bør læse med alvor, for som det lyder i en rapport fra Center for Valg og Partiers (KU): ”Det er i særlig høj grad bekymrende, at efterkommerne, som er født og opvokset i Danmark, har en markant lavere valgdeltagelse end etniske danskere.”
I løbet af november vil vi i Brobyggerne, med Özlem Cekic i front, rejse rundt i de landsdele, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er stor – og valgdeltagelsen derfor tilsvarende lav, med det formål at opfordre indvandrere og efterkommere til at bruge deres stemme, involverer sig i debatten og vælge demokratiet til og ikke fra, når der skal stemmes til kommunalvalget.og på den måde være med til at bestemme det lokale demokrati.
Özlem Cekic var er en af de første kvinder med minoritetsbaggrund, der blev valgt ind i folketinget. Det er ikke første gang, at Özlem Cekic kaster sig ind i kampen for at få stemmeprocenten op. Ved kommunalvalgene i 2009, 2013, 2017 og 2021 tog hun også rundt i landets udsatte boligområder og talte med lokale borgere om, hvor vigtigt det er at stemme.
I går oplevede hundredvis af mennesker for første gang magien i den grønlandske maskedans til Bent Melchior Prisen 2025. Det var ikke et sekund for tidligt, for i disse år taler vi en del om Rigsfællesskabet. Det, der binder grønlændere, danskere og færinger sammen. Det er altid nemt at få øje på det, der skiller os ad: Kulturen, traditionerne, sproget, naturen.
Men vi behøver slet ikke at kigge alene mod Rigsfællesskabet. Også i vores egen andedam deler vi hinanden op i “dem” og “os”. Men “Danskere findes i mange modeller”, som det hedder i en en populær højskolesang, der handler om den brede variation i den danske befolkning, og som udtrykker, at danskere har mange forskellige baggrunde, identiteter og udseender.
Det var udgangspunktet for årets Bent Melchior Pris, der stod i kunstens og kulturens tegn. Og det var udgangspunktet for valget af årets ildsjæl.
Prisen går til…
Vinderen af Bent Melchior Prisen 2025 er fotograf Jacob Holdt.
Prisen hylder en ildsjæl, der med vedholdenhed og tålmodighed gør sig umage for at træde ud på broen og gå den anden i møde – med åbenhed, nysgerrighed og kritisk stillingtagen.
Årets prismodtager er Jacob Holdt, manden bag Amerikanske Billeder og en ildsjæl, der om nogen har viet sit liv til brobygning på tværs af kulturer.
Som tidligere Bent Melchior Prismodtager (2024) Sarah Smed sagde i sin motivationstale:
“Årets prismodtager er et menneske, som gennem et langt liv, og med hvad der virker som en imponerende rolig puls, et medmenneskeligt nærvær, en forbilledlig handlekraft og utrættelig fortællelyst, har mindet os alle om, at møder mellem mennesker baseret på tillid og åbenhed kan forandre. At samtaler ikke bør være en kamp om holdninger med tabere og vindere, men bør ses som en ord- og billedrig bevægelse – en form for holdningsmæssig ‘kontaktsport’, der berører, men ikke skader.”
“Hvad skal jeg dog sige om at bygge bro mellem mennesker, der helst vil gemme sig i deres bobler? Så lad mig inspireret af Jens Galschiøts smukke vanddråbe forsøge med det modsatte af bobler. Fra mit arbejde med Ku Klux Klan at fortælle om hvordan små dråber kan blive til bølger, der smitter andre – både i USA og herhjemme.”
Sådan indledte Jacob Holdt sin takketale, og der var – som I kan se på billedet nedenfor – ingen tvivl om, at vi havde at gøre med en glad modtager af årets Bent Melchior Pris.
Hans tale, som du kan læse her, bød dog også på hvad jeg synes er en kærkommen påmindelse:
“Det er egentlig dét, jeg gerne vil sige i aften:
At brobygning ikke bare handler om at tale sammen – men om at forløse hinanden. Og om at dette nogle gange er smittende og befriende fra land til land. Som vi altid sagde i mine workshops mellem sorte og hvide i USA’s universiteter,
’Hvis et lidelsesmønster angriber dig – og kun et lidelsesmønster vil finde på at gøre det – er hjælpen altid lige ved hånden. Nemlig fra mennesket, der er spærret inde i lidelsesmønstret og venter på at blive befriet.’
For bag hvert et råb, enhver beskyldning, enhver mur af had – ligger der næsten altid en gammel smerte, der tigger om at blive hørt.”
En særlig tak til:
Aveny-T for at lægge hus til arrangementet.
Frellsen for flødebollerne og kaffeposerne til vores gæster.
Vores anonyme donorer, som igen i år har været en stor støtte for vores arbejde med at planlægge og eksekvere prisaftenen.
Kunstnerne og paneldeltagerne for at berige os alle med vigtige historier og for at minde os om vigtigheden i at bygge bro i kulturen.
Fotograf Erling Brodersen for at have taget de smukke billeder.
Bent Melchior sagde altid: ”Hvis du føler, at der skal gøres noget, må du ikke sige: ‘det må andre klare’. Du må gøre det selv! Du skal gøre forskellen.” Den forskel ville vi ikke kunne have gjort uden jeres støtte. Så af hjertet tak!
Vil man komme lidt nærmere, hvem Bent egentlig var som menneske, bør man læse hans svigerdatter Karen Melchiors flotte tale!
Min egen velkomsttale til arrangementet kan du læse lige her.
Bent Melchior Prisen 2025 nærmer sig med hastige skridt. Der går ikke længe, før billetsalget åbnes, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. I år afholdes prisuddelingen den 3. november kl. 19-21.
Vi afholder årets Bent Melchior Pris på teatret Aveny-T på Frederiksberg. Årets prisuddeling står nemlig i kunstens og kulturens tegn.
Temaet for årets prisuddeling udspringer af Bent Melchiors virke for den tværkulturelle brobygning. Som mangeårig overrabbiner i Danmark oplevede han på egen krop, hvad det vil sige at være en afgørende stemme i den danske offentlighed, mens han på samme tid var ansigtet udadtil på Europas historisk mest marginaliserede religiøse mindretal. Det gav ham en særlig forståelse for dilemmaerne i kulturmødet – men også for potentialet i en danskhed, der ikke lukker sig om sig selv, men omfavner mangfoldigheden.
Bent Melchior Pris-modtageren får en vandrestatuette og 10.000 kr. Kender du en, der fortjener at blive nomineret?
Brobyggerne fylder 6 år. Det fejrer vi med en omgang fællessang sammen med Bertel Haarder og Özlem Cekic. Bestyrelsesmedlem Henrik V. Stokholm sidder ved klaveret. Vi har også inviteret Henrik Frellsen fra Frellsen kaffe forbi til en snak om, hvordan man egentlig bruger koffeindrikken til at bygge bro.
Vi kan ikke sige noget om vejret, men vi lover god stemning og noget godt til ganen! Det foregår den 25. august kl. 16.30-18.00 hos Brobyggerne (Ubuntu-huset på Købmagergade 43, 1., 1150 København K). Der er gratis adgang, men et begrænset antal pladser, så skynd dig at melde dig til!
Hvordan bygger man bro – som organisation og som menneske?
Kom og vær med, når vi inviterer til en inspirerende mini-konference om Brobyggernes arbejde og erfaringer!
Vi fejrer afslutningen på et spændende forskningssamarbejde mellem Brobyggerne og Aalborg Universitet, som siden maj 2024 har fulgt os tæt og undersøgt, hvordan vores arbejde gør en forskel.
Hør om, hvilke metoder vi bruger til at bygge bro mellem mennesker, hvordan vi gør en forskel, og hvilke udfordringer og muligheder vi står overfor, når vi arbejder for at styrke dialogen – også dér, hvor uenigheder og forskelligheder er størst.
Dato: 3. juni kl. 16-18 Sted: Aalborg Universitet, A.C. Meyersvænge 15, 2450 København SV
Du kan glæde dig til oplæg fra generalsekretær Özlem Cekic, lektor og projektleder Camilla Dindler, samt flere af vores passionerede fordomsbrydere. Og som altid vil du som gæst ikke bare være tilskuer – men også selv blive en aktiv del af dagen.
Vi runder af med sommerlige forfriskninger og håber at se dig – og mange andre brobyggere – til en eftermiddag med indsigter, dialog og fællesskab.
Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Niels Steensens Gymnasium og bestyrelsesmedlem i Brobyggerne, har udgivet bogen ’Det er ikke unge, den er gal med, det er samfundet – En rektors opråb’!
Man kan vist rolig kalde Henriks bog for et brandskrift. I bogen argumenterer han for, at det ikke er de unge, der er problemet, men derimod de rammer, vi voksne har skabt for dem. En verden præget af høje forventninger, pres og konstant digital tilstedeværelse samt en skole, hvis styring er blevet overtaget af Finansministeriets regnemodeller.
Henrik blev kendt ved titlen ’Rektoren fra Nyborg Gymnasium’, efter han insisterede på at lade to udviste somaliske piger blive på skolen, mens deres sager blev behandlet. Han insisterer på at passe på sine elever, men møder alligevel stor kritik og voldsomme trusler. Han mener at vi alle har en plads i fællesskabet, på trods af vores individuelle udfordringer.
Vær med til samtalen den 27. maj kl. 17-18.30. Billetten koster 100 kr.
I 130 år har danske firmaer hentet unikke mineraler op af Grønlands undergrund. Spørger man Trumps sikkerhedsrådgiver, hvorfor USA så gerne vil have Grønland, lyder svaret: „Det handler om kritiske mineraler.‟
Grønland står over for et afgørende valg: Skal landets rige naturressourcer – de sjældne jordarter og fossile brændsler – udnyttes for at skabe økonomisk vækst og gøre Grønland fri af Danmarks bloktilskud? Skal man skrue op for fiskeriet og turismen? Eller skal man kæmpe for at bevare Grønlands unikke natur, klima og traditionelle levevilkår – også selvom det betyder mindre vækst og velstand?
Til Grøn Dialogkaffe d. 8. maj undersøger vi balancen mellem økonomisk vækst og natur i spørgsmålet om Grønland og den grønne omstilling. Vi dykker ned i nuancerne og dilemmaerne og prøver at gøre os umage for at se verden fra forskellige perspektiver – også når de til tider er i konflikt med hinanden.
Kom og vær en del af dialogen til en aften med både ekspertoplæg, panelsamtaler, musikalsk indslag samt dialogøvelser i salen.
Program 17.00 Velkomst med Özlem Cekic, generalsekretær i Brobyggerne 17.10 Oplæg ved Anne Merrild, professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, AAU 17.30 Panelsamtale: Minedrift Aaja Chemnitz, MF, Inuit Ataqatigiit Parnuna Egede Dahl, specialkonsulent, Oceans North Kalaallit Nunaat 18.00 Dialogøvelse 18.10 Panelsamtale: Turisme Jacob Fjalland, innovationsdirektør, WWF Verdensnaturfonden Søren Rasmussen, ejer, Albatros Travel Malik Hegelund Olsen, bestyrelsesforperson, Air Greenland 18.40 Musikalsk indslag ved Inuanima 19.00 Tak for i aften
Vi lever i en tid, hvor splittelse og konflikter præger vores hverdag. Men netop i disse tider er det vigtigere end nogensinde at samles, mødes og skabe dialog på tværs af forskelligheder. Derfor afholdt vi endnu en ramadanmiddag – denne gang i Københavns Rådhus’ festsal. Aftenen blev en smuk fejring af vores ligheder – og ikke mindst af vores forskelligheder – med et lækkert festmåltid, der samlede mennesker på tværs af baggrunde og overbevisninger. Faktisk kan man kalde årets ramadanmiddag for en historisk begivenhed: Det er nemlig første gang, at et rådhus i Danmark har lagt hus til en ramadanmiddag. Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, dannede værtspar sammen med Özlem Cekic. Det er vi temmelig stolte af. Vi synes også, at det sender et stærkt signal om behovet for tolerance og sameksistens. Aftenen alt, hvad vi havde turde håbe på – og lidt mere til. Vi synes, programmet og billederne taler deres eget klare sprog:
Program for aftenen Velkomst ved Özlem Cekic og Jens-Kristian Lütken Stand up ved Ray Samson Digtoplæsning ved Haidar Ansari Buffeten er åben (maden præsenteres af Claus Meyer og Güler Yagci) Tale ved udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Musikalsk indslag ved Silk Road Orchestra Tak for i aften
TAK til alle dem, der kom i går – og til alle dem, der har bakket op om arrangementet. En særlig stor tak skal lyde til Politiken Fonden og Tuborgfondet for at have støttet arrangementet økonomisk.
TAK til alle de optrædende, der brugte aftenen på at skabe god stemning og gøre os klogere.
TAK til Café Mors Varme Hænder og Meyers for et helt igennem udsøgt måltid!
Og sidst, men ikke mindst: Tak til beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken for at have modet til at insistere på brobygning. Det har ikke været uden politisk modstand.
Bliv en del af fællesskabet – støt Brobyggerne!
Synes du, at vores arbejde for dialog og fællesskab er vigtigt?
Bliv støttemedlem for kun 8 kr. om måneden og vær med til at skabe stærkere fællesskaber. Har du mulighed for det, kan du også vælge at støtte med et højere beløb.
Er du allerede medlem?
Så hjælp os med at sprede budskabet – måske kender du nogen, der også vil være med!
De bedste hilsner Brobyggerne – Center for Dialogkaffe
Tale til Ramadanmiddag på Københavns Rådhus den 19. marts 2025
DET TALTE ORD GÆLDER
Første gang jeg holdt ramadanmiddag i Folketinget i 2010, ringede PET for at høre, om der skulle være ekstra sikkerhed, for det kunne jo være, at deltagerne kunne lave ballade.
Der var sågar nogle, der troede, at man blev omskåret på vej ind til middagen!
Under coronaen blev vores virtuelle middag hacket af højreekstremister, hvor over 1000 gæster var vidner til, at et barn blev seksuelt misbrugt.
Der har været mange sjove – og nogle mindre sjove – forsøg gennem årene på at forhindre i at spise hummus sammen.
Men når jeg kigger tilbage, så er der et ord, som kendetegner modstanden mod at mødes på tværs af forskelligheder og på trods af uenigheder: Legitimering.
Mantraet er, at hvis man mødes med sin modsætning, så er man med til at ”legitimere” den anden. Legitimere islam. Legitimere tørklæder. Legitimere muslimer.
Jeg har aldrig forstået denne form for logik, selvom jeg anerkender, at et møde med ens modsætning i den grad kan udfordre ens tolerancemuskel. Forudsætningen for et velfungerende demokrati er, at vi kan tale sammen – på trods af forskelligheder. For modsætninger er også medmennesker. De er medborgere og statsborgere. De er naboer, kollegaer, frivillige og venner.
Ramadanmiddagens DNA går ud på at bringe mennesker sammen, så man kan øge kendskabet til hinandens tro, skikke og traditioner. Det er ikke et forsøg på at snige min religion ind ad bagdøren eller tvangskonvertere jer gæster undervejs.
Derfor vil jeg gerne berolige jer. Vi har ikke kommet noget i maden. I kommer til at gå herfra, nøjagtig som dem I var og er – men måske med nye bekendtskaber i mobilens telefonbog.
Adgangsbilletten til en ramadanmiddag er ikke enighed, men forskellighed. Derfor har vi sendt invitationen utrolig bredt ud. Samtlige partier i Folketinget har fået invitationen. Også organisationer og enkeltindivider, som traditionelt set er mere islamkritiske.
Og det er en stor ære for os, at så mange forskellige mennesker har sagt ja til at mødes på tværs af forskelligheder.
Af samme grund sidder I ikke sammen med jeres partnere eller venner. I kan tro, at vi har hygget os meget i Brobyggerne med bordplanen. Vi har gjort os umage for at sætte jer så mangfoldigt sammen som muligt. Jødiske venner sidder med muslimske venner. Forskere sidder med praktikere. Skuespillere med jurister. Kurdere med tyrkere. Grønlændere med amerikanere. Jeg kunne blive ved.
Men når jeg kigger ud over forsamlingen, er det især de gæster, der sidder ved tre bestemte borde, som jeg er ekstra glad for at se. Det er jer unge, der har valgt at bruge en aften i dette selskab. Tak for at give os voksne et håb for fremtiden. Dejligt, at I er her.
For os muslimer er ramadanen mangfoldighedernes måned, hvor vi mødes på kryds og tværs, hvor der er frihed til forskellighed, og hvor der er plads til alle – uanset etnisk, religiøs, økonomisk og kulturel baggrund.
Ramadan er en måned, hvor der er tid til refleksion. Tid til at stoppe op og se, om man har såret nogen på sin vej. Det er tid til solidaritet og en opfordring til at række hånden ud til de mennesker, der ikke har det lige så godt som en selv.
Og det er også en tid, hvor familier og venner er sammen for at fordybe sig i deres tro, engagere sig i deres samfund, og huske hinanden på vigtigheden af medmenneskelighed.
Jeg tror, at vi alle, uanset hvad vi tror på, kan skrive under på, at dén refleksion altid er god at gøre sig.
Og vi kan med fordel reflektere over, at minoriteter i Danmark faktisk er med til at skabe et dynamisk og mangfoldigt samfund. De har levet og boet i Danmark i flere generationer. De repræsenterer utallige etniciteter og har rødder fra mange forskellige dele af verden.
Mange kom i sin tid for at prøve at skabe en bedre fremtid for deres børn. Min far var en af dem. Han kom med drømmen om at spare penge sammen til at købe 40 får og et hus i landsbyen. Han knoklede ligesom alle andre for at realisere sin drøm.
Den første generation arbejdede på fabrikker, i landbruget, og alle de steder der manglede hænder. På den måde var de med til at bygge vores Danmark op.
I dag er den nye generation aktive i alle områder af samfundslivet. De rykker ud som politibetjente, når der er uro på gaden, de slukker brande i vores opgange som brandmænd, og de holder os raske som læger, sygeplejersker, og tandplejere. De er med til at forske i kræftbehandlingen. De renser din computer for virus og de gør rent på vores kontorer, passer vores ældre og opdrager vores børn i institutioner. De er aktive i politik, i medier, i finanslivet. Vi er en del af Danmark, og det store flertal bidrager stolt til fællesskabet.
Her i aften ser vi kun et lille udsnit af disse bidrag. Jeg vil gerne byde særligt velkommen til de mindretal fra mange samfundslag, der er mødt op her i dag.
Vores Danmark er et land bestående af kristne og muslimer, jøder og hinduer, buddhister, alevitter og ateister. Og formålet i aften er at fejre mangfoldigheden.
Derfor er det i mangfoldighedens og refleksionens ånd, at jeg byder jer velkommen til denne iftar.
