I foreningen bygger vi bro mellem mennesker, der mener eller tror på noget forskelligt. Vi træner børn, unge og voksne i at være brobyggere. Det gør vi gennem forskellige projekter og aktiviteter i hele landet. Formålet er ikke at blive enige, men en træning i at tolerere forskellighed. På denne side kan både læse om vores kursustilbud og igangværende og tidligere projekter. Du kan også se, hvordan du kan være med som deltager eller samarbejdspartner.
Vi deler løbende billeder, videoer og reportager fra projektaktiviteterne på vores sociale medier.
Følg os på Facebook, Instagram og LinkedIn og få et kig helt ind i maskinrummet, hvor vi arbejder med fremtidens brobyggere.
Vi vil med projektet Grøn Dialogkaffe styrke dialogen om den grønne omstilling og modvirke polarisering i den grønne debat. De seneste år har vi set at debatten om nye klima- og biodiversitetsprojekter hurtigt polariseres. Brobyggerne ønsker at vende tendensen fra polarisering i retning af mere dialog på tværs af uenigheder.
Fordomsbryderne er et pilotprojekt, der vil bygge bro mellem unge i og udenfor udsatte boligområder, så de dannes, uddannes og mødes på tværs. Det kræver dialog at lære hinanden at kende. Og det er ikke svært at få øje på det store potentiale for forandring og demokratisk engagement, der findes i ungdommen.
Under Brobyggerugen undervises eleverne bl.a. i diskrimination, fordomme, generaliseringer, normer, politik og samfund - alt sammen viden, der gavner demokratiets grundsten. Formålet er at styrke elevernes forståelse af dialog, demokrati, frihedsrettigheder og forskellighed.
Vores Brobyggerkurser skræddersyes til forskellige organisationer som foreninger, virksomheder og kommuner, der ønsker at arbejde med brobygning, højne tolerancen for forskellighed og styrke modet til at møde uenigheder med konstruktiv og kritisk dialog.
Dialogværkstedet er et kursus for grundskolelærere, der ønsker kompetencer til at styrke dialogen og skabe rum for samtale om svære emner i klasseværelset. Efter kurset er lærerne klædt på til at anvende Brobyggerugens undervisningsmaterialer på egen hånd.
Brobyggerkursus er til virksomheder og organisationer, der ønsker at arbejde med brobygning, højne tolerancen for forskellighed og styrke modet til at møde uenigheder med konstruktiv og kritisk dialog.
I samarbejde med Politiken Fonden inviterede vi i efteråret 2020 toneangivende opinionsdannere til at gentænke måden, vi diskuterer på i de debatter, som splitter os.
Brobyggerne kæmper for, at samtalesaloner skal blive en institution i lokalsamfundet over hele Danmark. Dialogkaffearrangementerne var derfor spredt over de danske regioner, hvor vi besøgte Oure Højskole, Århus, Kolding, København og Herning. Vi havde inviteret lokale politiske organisationer og andre ildsjæle til at stille spørgsmål undervejs.
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.