0,00 kr.
Får man egentlig noget ud af Brobyggeruddannelsen? ”Ja for pokker,” svarer to Mærsk-ansatte, der på en arbejdsplads med 130 forskellige nationaliteter ved, hvor vigtig dialog og god kommunikation er.
De var lidt usikre på det hele i starten. Men spørger man Rikke Jung Hwa Baun og Mette Bringø Christiansen i dag, ville de absolut ikke have været Brobyggeruddannelsen i København januar 2022 foruden.
Dengang var vejret noget koldere og knap så lummert som på denne fredag formiddag i august, hvor der ikke skal meget mere end en cykeltur på 2 km fra Brobyggernes kontor i Købmagergade til Mærsks hovedkvarter på Esplanaden for at få dannet en forsamling af sveddråber i panden.
I den – heldigvis lidt nedkølede – foyer står Rikke Jung Hwa Baun og Mette Bringø Christiansen klar til at tage imod. De er henholdsvis Project Manager og Head of Sanctions Controls and Processes hos Mærsk, og så sidder de sammen i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg.
De har inviteret Brobyggernes generalsekretær, Özlem Cekic, på en frokost i Mærsks fornemme domicil ved havneområdet Nordre Toldbod i den nordøstligste del af Københavns Indre By for at drøfte, hvad de egentlig har fået ud af at tage Brobyggeruddannelsen.
“Du aner ikke, hvor mange kurser, vi har været på i tidens løb,” siger Rikke Jung Hwa Baun.
“Men det her… det overgik alligevel vores forventninger!”
Dialogkaffe på arbejdspladsen
Brobyggeruddannelsen har til formål at klæde borgerne på til dialogkaffe, et efterhånden kendt begreb i offentligheden. Brobyggeruddannelsen består af to weekendkurser med en måneds mellemrum. Her får man fra erfarne eksperter og garvede oplægsholdere redskaberne til at se en sag fra den andens vinkel. Et centralt element i uddannelsen er, at man lærer at blive bevidst om sine egne fordomme og blinde vinkler, og at dialog er uløseligt forbundet med det personlige ansvar.
Det er færdigheder, der i høj grad er relevante på en arbejdsplads, hvor manglende dialog risikerer at komme i vejen for at få løst opgaverne.
På Esplanaden i København, hvor Mærsk har sit hovedsæde, har godt og vel 1800 mennesker deres daglige gang. Det er folk med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde og fra hele verden. I alt arbejder hele 130 nationaliteter sammen i den enorme bygning i det indre København.
“Det er den mangfoldighed, der gør Mærsk til et helt igennem fantastisk sted at arbejde,” forklarer Rikke Jung Hwa Baun, mens hun viser vej ned ad trapperne til bistroen. Mette Bringø Christiansen supplerer:
“Men det er netop også det, der kan udfordre dialogen. Vi er alle vant til at kommunikere på forskellige måder.”
“Præcis,” siger Rikke Jung Hwa Baun, “man risikerer at gå skævt af hinanden på ingen tid. For eksempel fordi det, der kan være effektiv kommunikation for den ene part kan opfattes som kontant eller ligefrem uhøflig kommunikation af den anden. Derfor gav det faktisk rigtig god mening for os at tage Brobyggeruddannelsen.”
Alt behøver ikke at foregå på Teams
Da vi i 2021 Brobyggerne oprettede Brobyggeruddannelsen, var det ud fra et ønske om at styrke dialogen og den demokratiske samtale – også på arbejdspladsen, hvor vi trods alt tilbringer en stor del af hverdagen. Kurset skal styrke den enkeltes forudsætninger og give konkrete dialogiske redskaber man kan bruge i sin hverdag til håndtære uenigheder - eller måske især – når samtalen er svær. For som Mette Bringø Christiansen siger, “så er det akkurat i den svære samtale, at vi lærer noget om hinanden og os selv.”
Ligesom Mette Bringø Christiansen er vi i Brobyggerne overbeviste om, at vejen mod det sunde debatklima har sit udspring i det enkelte menneske.
Det kan lyde som et stort ansvar at lægge over på den enkelte, men alt starter i det små. Derfor lærer man på Brobyggeruddannelsen først og fremmest også at forbedre dialogen ved at være bevidst om, hvorvidt man bruger ordene som en nøgle eller som en hammer. Det andet er at være nysgerrig og udvide de fællesskaber, der findes i ens nærmiljø – for eksempel på arbejdspladsen.
“Jeg har for eksempel haft for vane at chatte med mine kolleger på Teams, selvom vi sidder i samme storrumskontor. Det er ikke altid den mest hensigtsmæssige måde at kommunikere på, fordi det skal gå så hurtigt og skriftsprog kan hurtigt misforståes. Det kan jo lyde banalt, at det bedste er lige at stikke næsen forbi sin kollegas arbejdsbås. Men man skal også lige have indarbejdet en ny tilgang til kommunikation og dialog, fordi man er så fastlåst i sine vaner,” siger Rikke Jung Hwa Baun.
For Mette Bringø Christiansen har kurset gjort en mærkbar forskel i hverdagen.
“Jeg oplever, at mine kolleger er positivt overraskede og taknemmelige, når jeg tager mig tid til at gribe telefonen og give dem et kald. Man får en bedre fornemmelse af hinanden, når der bliver sat en stemme på det navn, man ellers bare har været vant til at se i Outlook eller på chatten. Og så ender man som regel med at spare tid, fordi man undgår de misforståelser, der kan opstå på skrift,” siger hun.
| Brobyggeruddannelsen består af undervisning, øvelser og talks på to fulde weekender med cirka en måneds mellemrum – og efterfulgt af en periode med supervision og brobyggeraktivitet. Brobyggeruddannelsen er støttet af Folketinget og Nordea-fonden, og der skal i alt uddannes 200 brobyggere i hele landet. Du kan læse mere om Brobyggeruddannelsen, og hvordan du kan være med, her. |
Mandag den 14. november i Musikkens Hus i Aalborg afsluttede vi Brobyggeruddannelsen i Nordjylland med lokale brobyggerfortællinger, diplomer og kåring af vinderne af Brobyggerstatuetten.
I august 2022 startede et spritnyt hold kommende dialoginteresserede nordjyder på Brobyggeruddannelsen i Aalborg. Tre måneder senere er diplomerne delt ud, og de gode initiativer, som er blevet iværksat i forbindelse med forløbet, spreder allerede ringe i vandet.
Hver Brobyggeruddannelse afsluttes ved hyldes et initiativ, der fortjener særlig anerkendelse og opmærksomhed, med Jens Galschiøts Brobyggerstatuette. Denne gang gik prisen til Rana Elhussein Khalife og Sofie Sigsgaard, der sammen lavede en indsats for deres indsats ”Mødet med uenighed”. Indsatsen handlede om at skabe samtale og dialog mellem tidligere medlem af Kommissionen for den glemte kvindekamp, Kefa Abu Ras, og en gruppe kvinder, der ikke delte hendes holdninger og derfor tog afstand fra et arrangement med Kefa i Aalborg.
Om oplevelsen siger Sofie og Rana selv: ”Det var virkelig en smuk og berigende oplevelse at overvære mødet mellem kvinderne og Kefa. Det var simpelthen så inspirerende at se, hvordan de to grupper mødes som mennesker og det bånd, der blev skabt mellem dem. Det er vi meget beærede over at have været en del af!”.
Vinderen udvælges af en priskomite, som består af Katrine Thielke, Simon Lund-Jensen, Katrine Damgaard, Rasmus Grosell, Jacob Holdt og Özlem Cekic.
Vinderne har udmærket sig ved deres mod, kreativitet og succes med at skabe rum for dialog og bygge broer. De har taget fat i et af årets store temaer i samfundsdebatten, og de har taget ansvar for at opløse en polarisering, der udsprang af den pågældende debat.
Da en - i nogens øjne - kontroversiel gæst blev inviteret til Aalborg for at holde foredrag, tog en gruppe lokale kvinder afstand fra arrangementet, fordi de ikke delte gæstens holdninger. Det er i sig selv ikke en uset reaktion. Alle vegne ser vi, at der lægges afstand til folk med andre holdninger end vores egne; vi fravælger samtalen enten ved at aflyse besøg fra dem, der har for anderledes holdninger, eller ved at selv at undlade at deltage. Nogle gange frygter vi, at vores blotte deltagelse – det at vi sidder eller står sammen - bliver forstået som udtryk for enighed eller blåstempling af holdninger.
Og derfor krævede vinderaktiviteten mod. Fra arrangørerne selv, og fra kvinderne der deltog.
De nye brobyggere ville have uenighederne til at mødes. Helst i en dialog. Men i første omgang var målet blot deltagelse ved arrangementet. De gik til opgaven med ordentlighed og seriøsitet. Alle parter blev informeret og spurgt, om de ville deltage. Tilliden var etableret og mange sagde ja.
Vi kan roligt sige at arrangementet overgik alle forventninger. Da aftenen var omme, blev der udvekslet knus og kram. De var ikke blevet enige, men de havde mødt hinanden som mennesker med respekt og empati.
Nogen gik derfra med en ny erkendelse om, at man skal huske selv at lytte, hvis man gerne vil lyttes til. Andre med den erfaring, at det faktisk kan være befriende at lytte til dem, man er uenige med, for på den måde bedre at kunne forstå deres synspunkter. Og at man udvikler sig, når man både udtrykker egne holdninger og gør sig umage for at forstå, hvor den anden kommer fra.
Modviljen overfor gæsten – Kefa Abu Ras - skyldtes, at hun har været en del af Kommissionen for den glemte kvindekamp, der i sensommeren 2022 præsenterede et forslag om at forbyde hovedtørklæder i grundskolen. Et forslag der satte ild i debatten og delte vandene – på Christiansborg, i personalerummet og om spisebordene. Ja det var sågar et af de dilemmaspørgsmål, som I deltagere selv skrev på en post-it, da vi på Brobyggeruddannelsens første kursusweekend på Klostermarksskolen i august gik på gulvet og undersøgte gruppens holdninger til forskellige spørgsmål.
Vinderaktiviteten har vist, at dialog er muligt. At broer kan bygges. Efter arrangementet inviterede kvinderne endda Kefa på besøg igen. Men denne gang som gæst hos dem i deres kvindeforening, og Kefa takkede ja.
I valget af vinderaktiviteten lade priskomiteen vægt på, at alle involverede parter lærte noget. At alle havde noget på spil. Både de nye brobyggere, gæsten og kvinderne, der deltog. Sammen statuerer de et eksempel, som vi andre kan lade os inspirere af næste gang, vi støder på tendenser til polarisering i vores egen hverdag.
Stort tillykke til vinderne af Brobyggerstatuetten Rana Elhussein Khalife og Sofie Sigsgaard.
Du kan nu ansøge om at komme med på Brobyggeruddannelsen i Nyborg, der starter i januar. Søg senest d. 2. december 2022.
Læs mere om Brobyggeruddannelsen og ansøg om at komme med her.
Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os.
Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark – og nu er turen kommet til Nyborg!
På Brobyggeruddannelsen får du en rig og unik mulighed for at arbejde med dine dialogiske kompetencer, blive klogere på hvad der er på spil i konfliktfulde situationer og ikke mindst masser af træning i at bygge bro til dem, du er uenig med.
Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Özlem Cekic:
”Den brobyggende aktivitet kan være alt muligt – alt lige fra en samtalesalon om fordomme, en paneldebat på det lokale bibliotek om noget, der er rører sig i kommunen, eller en fællesmiddag, der skal bygge bro mellem to religioner. Det vigtige er, at de nyuddannede brobyggere får brugt alt det, de har lært, og at de giver det videre i deres lokalmiljøer rundt om i Danmark”.
Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.
Brobyggeruddannelsen i Nordjylland er i gang, og nu skal redskaberne stå deres prøve. Efter to veloverståede kursusweekender er de nye brobyggere i fuld sving med at afholde egne brobyggende initiativer i deres lokalmiljøer.
Den sidste del af forløbet Brobyggeruddannelsen er måske, for nogen, den mest udfordrende. Det er nu, deltagerne skal udvikle deres egen brobyggende aktivitet: en aktivitet i lokalområdet, som skal styrke eller igangsætte dialoger, og bringe folk tættere på hinanden. Der er kreativ frihed og kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan lave. Foreningen Brobyggerne bistår med sparring og støtte til aktiviteterne, men ideerne og eksekveringen er deres egen.
Og (igen) er vi ved at falde bagover: sikke mange gode ideer. Uden at afsløre for meget, kan vi godt røbe, at der i støbeskeen bl.a. er…
... og meget andet!
Deltagernes engagement og energi bekræfter, at brobygning har sin store værdi, når den bliver omsat til praksis. Brobyggeruddannelsens to kursusweekender er kun nok til at skrabe i overfladen af det arbejde, en brobygger står over for. For det er i mødet med ’de andre’, at vi bliver udfordrede. Og det er her, vi får brug for redskaber til at imødekomme hinanden med konstruktiv dialog.
Nu er holdet af nordjyder tilbage i hverdagen og arbejder med egne brobyggende aktiviteter frem til den 14. november, hvor vi igen samles til diplomceremoni og afslutning på forløbet. Her præsenteres de mange aktiviteter og den bedste hædres med en helt særlig pris.
Bedste aktivitet hædres med helt særlig pris
Alle lokale brobyggende initiativer fortjener at blive hyldet! Men ved hver Brobyggeruddannelsen udpeges et projekt, der fortjener særlig anerkendelse, med statuetten ’Bedste Bro’. Statuetten er lavet af den danske kunstner Jens Galschiøt og valget af motiv er ikke tilfældigt:
"Jeg har lånt den stump af Michelangelos værk fra det Sixtinske Kapel, hvor Gud besjæler Adam med sin finger. Det har jeg lavet til den her brobygger-pris, fordi brobygning også handler om at besjæle hinanden på den ene eller anden måde"
Sådan siger Jens Galschiøt om det kreative arbejde med prisen. Til venstre kan du se voksfiguren, mens den er under udformning i Galleri Galschiøt, kunstnerens galleri og værksted, som ligger lidt uden for Odense.
Jens Galschiøt har gennem en lang årrække brugt sit kunstneriske virke til at sætte fokus på fred, menneskerettigheder og miljøproblematikker. I de seneste år har han fået særlig omtale for sine Skamstøtter, en række skulpturer, der skal skabe fokus på hændelser, som ikke bør gentage sig.
Vi er glade for Jens’ bidrag til Brobyggernes arbejde, og vi glæder os til at uddele statuetten til den bedste brobyggende aktivitet i Nordjylland! Følg med her på siden, når vi afslører, hvem den går til.
Du kan læse mere om Brobyggeruddannelsen her.
Vil du være med? Lige nu er der åbent for ansøgninger til de sidste to forløb, der afholdes i Nyborg (for borgere bosat i region Syddanmark) og Roskilde (for borgere bosat i region Sjælland).
Vær med når vi markerer, at vores brobyggeruddannelse har været i Nordjylland afsluttes med foredrag med Özlem Cekic, præsentation af de nordjyske brobyggeres initiativer og kåring af den bedste brobyggende aktivitet.
Det foregår d. 14. november kl. 17 i Musikkens Hus i Aalborg. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig til sofie@brobyggerne.dk.
Vindernes modtager Brobyggerstatuetten er lavet af den danske kunstner Jens Galschiøt særligt til Brobyggeruddannelsen. Jens Galschiøt har gennem en lang årrække brugt sit kunstneriske virke til at sætte fokus på fred, menneskerettigheder og miljøproblematikker. Jens har hentet inspiration fra Michelangelo i arbejdet med statuetten.
"Jeg har lånt den stump af Michelangelos værk fra det Sixtinske Kapel, hvor Gud besjæler Adam med sin finger. Det har jeg lavet til den her brobygger-pris, fordi brobygning også handler om at besjæle hinanden på den ene eller anden måde", fortæller han.
Statuetten findes i fem eksemplarer, som gives til idémagerne bag en brobyggeraktivitet, der fortjener særlig ankerkendelse. Indtil videre er to priser uddelt til vinderne i region Hovedstaden og Midtjylland. I København løb Lisbeth Palm Olesen og Mette Stærdahl med prisen (læs priskomiteens begrundelse her), og i Midtjylland var der hele fem dedikerede brobyggere bag vinderprojekterne: Laila, Zainab, Vibeke Risager, Dilek Øztürk og Mohamad Ali Fahs fra Fælleshuset Frydenlund. Læs piskomiteens begrundelse her, og læs Jyllandspostens forsideartikel om Mohamed Ali Fahs projekt "Fra udsat til Anset" her (bag betalingsmur).
Se det fine indslag fra TV2 Nord fra vores uddannelse i Aalborg. Du kan også læse reportagen om ægteparret, der er uenige om alt, og som er deltagere på Brobyggeruddannelsen i Nordjylland.
Billedet til venstre: Generalsekretær i Foreningen Brobyggerne Özlem Cekic og Lisbeth Palm Olesen, som vandt Brobyggerstatuetten for "Bedste Brobyggende Aktivitet" i region Hovedstaden sammen med makker Mette Stærdahl.
I 2016 besluttede Foreningen Brobyggerne med Özlem Cekic og overrabbiner Bent Melchior i spidsen at besøge de danske moskéer, der var blevet filmet med skjult kamera i TV2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret”. Dokumentaren undersøgte en række danske moskéers mod- og medvirken til integration i Danmark.
Det skabte stor debat, da Foreningen Brobyggerne, repræsenteret af Özlem Cekic og Bent Melchior, valgte at aflægge den kontroversielle Grimhøjmoské et besøg.
Intentionen med besøget i Grimhøjmoskéen var at underskrive en fælles erklæring, hvor moskéen tog afstand til vold og undertrykkelse. Planen var, at erklæringen senere skulle underskrives af flere moskéer.
Kritikken haglede ned – både fra højre og venstre. Initiativet blev anset som en blåstempling af den undertrykkende adfærd i de danske moskéer, som blev skildret i TV2’s dokumentar ”Moskéerne bag sløret”.
Ifølge Özlem Cekic var der dog ikke nogen vej uden om et besøg.
”Jeg besøger Grimhøjmoskéen, fordi jeg grundlæggende tror på, at vi hver især har et ansvar for ikke at grave grøfter, men bygge broer,” lød det fra Özlem Cekic i en pressemeddelelse.
”Jeg har kritiseret Grimhøj mange gange i pressen, men jeg har aldrig haft en direkte samtale med dem.”
Besøget i Grimhøjmoskéen blev efterfulgt af et besøg i Imam Ali-moskéen. Begge besøg vakte positive såvel som negative reaktioner.
Blandt de positivt stemte over for Foreningen Brobyggernes moskébesøg var lektor i religionshistorie ved Syddansk Universitet, Tim Jensen. I et interview med Kristeligt Dagblad udtalte han, at den underskrevne erklæring kunne være med til at skabe stor tillid mellem etniske danskere og muslimer.
Besøget mødte også opbakning fra Thomas Hoffmann, professor i koranstudier ved Københavns Universitet, der ligeledes udtalte sig til Kristeligt Dagblad om emnet. Han mente dog også, at håbet om forandring gennem en skriftlig erklæring var optimistisk, og at der skulle mere til for at flytte muslimers plads i det danske samfund.
Men det er et skridt i den rigtige retning, lyder det fra Özlem Cekic.
”Da styrken i vores demokrati er samtale, har jeg valgt at besøge dem, da jeg tror på, at holdninger kan ændres med dialog og kritisk debat. Det er vigtigt, at vi har mod til at tale med hinanden og ikke kun om hinanden.” Den fulde pressemeddelelse kan læses her.
Læs den fulde erklæring her.
Medieomtale:
Kristeligt Dagblad: Moskéer skal skrive under på opbakning til Danmark | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)
TV2 Østjylland: Özlem Cekic i møde med Grimhøj: Åbenhed og vilje til dialog | TV2 ØSTJYLLAND (tv2ostjylland.dk)
Religiøse modsætninger mødtes til dialogkaffe | TV2 ØSTJYLLAND (tv2ostjylland.dk)
Århus Stiftstidende: Bent Melchior og Özlem Cekic i løvens hule | stiften.dk
Ekstra Bladet: I morgen besøger jeg Grimhøjmoskeen – Ekstra Bladet TV2 Lorry: "Krig starter med to, der ikke taler sammen - både i Syrien og i Brønshøj" | TV 2 Lorry
I uge 40 har eleverne på Al-Hikma Skolen og Guldberg Skole haft brobygning på skemaet, og fredag mødtes de til dialogsodavand for at lære hinanden at kende og træne det, de har lært. Under ugen har lærerne undervist værksteder om dialog, demokrati, tolerance og forskellighed, og spændende gæster udefra har inspireret og udfordret elevernes verdenssyn.
Klokken 8.55 fredag morgen sidder 7. og 8. klasserne på Guldberg Skole klar i en halvfyldt gymnastiksal og venter på at venskabsklasserne fra Al-Hikmaskolen ankommer. De er spændte, og dagen er ugens højdepunkt for flere af dem. Så høres trin på trapperne og i løbet af få minutter er salen fuld.
Skoleborgmester i København Jakob Næsager er også på besøg for, sammen med generalsekretær i Foreningen Brobyggerne Özlem Cekic, at åbne Brobyggerugens fællesdag 2022:
”Brobygning er vigtigt, fordi det er vigtigt at der skabes relationer mellem elever på tværs af byen både geografisk, etnisk, socialt og sprogligt”, siger Jakob Næsager.
I samtale med Özlem fortæller han også om sin egen skoletid, om at drille en klassekammerat som var ”lidt mærkelig” og bagefter opdage, at der var en grund til den særlige opførsel. En påmindelse, siger Jakob, om at vi skal huske, at vi ikke altid ved, hvorfor folk er som de er, og at det kræver spørgsmål og nysgerrighed at blive klogere. Netop dette – at øve sig i ikke at dømme dem, der er anderledes end en selv – er en af Brobyggerugens vigtigste pointer.
”Jeg har talt med Ali, og han fejrer jul selvom han er muslim”
Dagen byder på et tætpakket program med blandt andet besøg fra Forumteatergruppen Creactor. De har lavet et teaterstykke særligt til Brobyggerugen, der omhandler en konflikt mellem en elev og en lærer. Undervejs stoppes teateret og eleverne bliver inviteret til at komme på scenen og prøve at løse konflikten.
Ude i klasseværelserne står den på dialogøvelser og lær hinanden at kende-lege. Nogle skal finde fem ting, de har til fælles. Og så fem mere. Det er ikke helt let, når man slet ikke kender hinanden, men det lykkes alligevel at finde fællesnævnere. I et andet lokale interviewer eleverne hinanden: Hvem ser du op til? Hvilke helligdage fejrer du? Hvad laver du, når du har fri? Herefter præsenterer de deres interviewmakker for resten af gruppen;
”Jeg har talt med Ali, og han fejrer jul, selvom han er muslim”, siger William, og Ali fortæller de andre, at William spiller fodbold i sin fritid.
Dialogbesøg og dialogsodavand
Brobyggerugen træner elever og lærere i at blive opmærksom på egne fordomme, at være uenige uden at være ukærlige og at tolerere forskellige holdninger og overbevisninger. Lærerne har forud for ugen været på kursusdage og er blevet klædt fagligt på til at stå for undervisningen, men de har ikke været alene. Hver dag har skolerne haft besøg af dialogkorps og spændende gæster, der delt deres egne historier, oplyst og udfordret elevernes verdenssyn. Det har bl.a. handlet om normer for køn og seksualitet, danskhed, racisme og forskellige minoritetsgrupper i Danmark. Det personlige møde er et stærkt redskab til at nedbryde fordomme og en påmindelse om, at selv i de københavnske klasselokaler er der brug for at træne tolerancemusklen.
Fredag eftermiddag tager eleverne afsked. I hånden har de deres Brobyggerdiplomer og halvtomme dialogsodavand. På vej ned af trappen stopper en elev fra 8. klasse op for at sige tak ”for en rigtig spændende uge”. Özlem spørger ham om, hvad der har været det bedste:
”I dag har været det bedste. At møde nogen man ikke kender fra en helt anden skole. Det har været så sjovt”, siger han.
Se billeder fra Brobyggerugen på vores Facebook, Instagram og Twitter.
Fakta om Brobyggerugen:
Hvad har en borgmester fra den jyske muld til fælles med eleverne på den københavnske friskole Al-Hikma? Ikke meget kunne man tro, når man ser den blonde integrations- og beskæftigelsesborgmester Jens-Kristian Lütken og skolens elever, der med få undtagelser alle er børn af irakiske forældre. Men deres skolegang er mere sammenlignelige end som så.
”Jeg gik i skole i en lille landsby, hvor alle lignede hinanden. Det var et meget homogent miljø. Det mindede nok meget om jeres skole. I ligner også hinanden meget, når jeg ser ud over jer,” siger Jens-Kristian Lütken.
Denne mandag morgen er 250 elever på Guldberg Skole og Al-Hikma Skolen mødt ind til en helt anderledes uge end sædvanlig, og borgmesteren er på besøg for sammen med Özlem Cekic at byde velkommen og slå tonen an for temaugen Brobyggerugen. Ugen har været under opsejling siden skoleårets begyndelse, og lærerne er over fire tætpakkede kursusdage er blevet klædt på til at varetage undervisningen suppleret af dialogbesøg fra gæster udefra. Under ugen besøger eleverne forskellige ”værksteder”, hvor de bl.a. skal arbejde med fordomme, normer og demokrati, forskellighed og frihedsrettigheder. Eleverne træner at forstå forskellige perspektiver og at udvise tolerance overfor det, de ikke kan forstå.
”Jeg gik i skole i en lille landsby, hvor alle lignede hinanden. Det var et meget homogent miljø. Det mindede nok meget om jeres skole. I ligner også hinanden meget, når jeg ser ud over jer.”
- Jens-Kristian Lütken, Københavns Beskæftigelses- og Integrationsborgmester
Svære samtaler om forskelligheder
Selvom alle på den jyske landsbyskole lignende hinanden på overfladen, så oplevede eleverne sig som forskellige, fortæller Jens-Kristian: ”Jeg skilte mig ud, fordi mine forældre ikke var født i byen, og jeg derfor havde en anden dialekt. Jysk men ikke helt så jysk”.
Under Brobyggerugen træner eleverne at finde fællesnævnere på tværs af forskelligheder. Ikke for at glemme det, der gør os forskellige, men for at huske at alle er mere end deres dialekt, religion eller et synspunkt. Eleverne på Al-Hikma var også nysgerrige på, hvordan det er at være borgmester, når man træffer upopulære beslutninger og mange er uenige med en.
I slutningen af ugen mødes de to Al-Hikma Skolens elever og Guldberg Skolens elever til en hel dag med inddargende forumteater, dialogspil og dialogsodavand. Her får eleverne mulighed for at afprøve sig i det, det har arbejdet med i løbet af ugen – at være åben, nysgerrig og undersøgende i mødet med noget nyt.
Følg med i Brobyggerugen på vores Facebook, Instagram og Twitter.
Fakta om projektet:
37 lærere fra de religiøse friskoler Al-Hikma Skolen og Carolineskolen, og folkeskolerne Guldberg Skole og Lundehusskolen, har gennemført brobyggernes kompetenceudviklingsforløb, der klæder dem på til at gå ind i svære samtaler og undervise temaugen Brobyggerugen. Dette skoleårs lærerkurser er nu afsluttet, og næste uge er det elevernes tur, når 250 elever har en hel uges brobygning på skoleskemaet.
Hvorfor træne lærere i brobygning?
Hver fjerde dansker er klar til at indskrænke demokratiske rettigheder for personer med ekstreme holdninger, viser en undersøgelse fra Vive, der udkom i august 2022:
”Et velfungerende demokrati er blandt andet kendetegnet ved, at borgere accepterer, at andre borgere vælger at stemme på et andet politisk parti, end man selv gør. Nyere studier og begivenheder har dog vist, at mange borgere har en meget høj modvilje mod personer, der ikke deler deres politiske holdninger. Man taler i disse tilfælde om, at der er en høj grad af polarisering blandt borgerne.”
Undersøgelsen viser, at tolerancen er udfordret i Danmark. Derfor bør vi tale mere sammen med dem, vi er uenige med. Dette er dog ikke en selvfølge. Det kræver dannelse og uddannelse at opbygge et samfund med et stærkt demokrati og en høj grad af tolerance - og arbejdet skal starte allerede i skolen.
Det starter hos børnene - men vi skal have lærerne med
I 2018-2019 gennemførte vi den første Brobyggeruge med 500 elever. Pilotprojektet viste, at der var behov for at give lærerne redskaber for at sikre at brobyggermetoden forankres på skolerne. Lærerne står med en stor opgave som de afgørende fagfolk, der uddanner fremtidens demokrater. Den opgave klæder Brobyggerugens lærerkurser dem på til.
I 2021 og 2022 har lærere fra fire forskellige københavnske skoler fået viden om og redskaber til at undervise i brobygningens kerneværdier. På kurserne udfordres lærerne til at reflektere over deres egne fordomme og konfliktstile. På kurserne dette efterår er de blandt andet blevet undervist af lektor i retorik Kristine Marie Berg, der er specialiseret i sprog der åbner og lukker. Med udgangspunkt i egne erfaringer har de undersøgt, hvordan sproglige ”syndebuk” kan lukke en samtale. De har også haft besøg af Mette Juel Madsen fra Center for Konfliktløsning, der har undervist i konflikthåndtering. Mangfoldighedskonsulent Fahad Saeed fra LGBT+ foreningen Sabaah har undervist om vigtigheden i normkritiske tanker og minoritetsrettigheder.
Årets lærerkurser blev afsluttet med en fælles kursusdag for lærere fra Al-Hikma Skolen og Guldberg Skole. Med besøg fra Forumteatergruppen CreActor blev lærerne udfordret til at anvende redskaber til samtale og konflikthåndtering i praksis - og på gulvet med alle kollegerne som tilskuere. Teatergruppen spillede et scenarie med en konflikt mellem en lærer og en elev. Lærerne bød ind med reflekterede inputs til, hvordan man som lærer bedre kan bygge bro til sine elever.
Nu er det elevernes tur
I næste uge skal lærerne ud og prøve brobygningsundervisningen af i praksis, når der afholdes temauger for 5.-8. klasser på Al-Hikma Skolen i Valby og Guldberg Skole på Nørrebro. Under Brobyggerugen bliver eleverne undervist i frihedsrettigheder, fordomme, dialog, sprogets betydning og hvad demokrati er. Gennem forskellige øvelser træner de at håndtere store og små konflikter i deres hverdag. Hvis vi skal sikre en forståelse mellem befolkningsgrupper, er det centralt, at der allerede i skoletiden kommer dialog med og mellem børn om, hvad det vil sige at være forskellige.
Nu er det sidste hold lærer klar til at undervise i brobygning i næste uge. Vi glæder os til at følge med, når det bliver elevernes tur til at prøve kræfter med brobygning, dialog og tolerance. Du kan også følge med på Brobyggernes Facebook, Instagram og Twitter.
Er du interesseret i at læse mere om vores undervisningsmateriale og metoder? Du kan bestille materialet gratis via vores hjemmeside: https://brobyggerne.dk/brobyggerugen/
Da Foreningen Brobyggernes succesrige kursus Brobyggeruddannelsen nåede sin anden weekend i Aalborg, mødte vi ægteparret Mais Al Aswad og Ghassan Abrahem Rahmi, der reflekterede over de uenigheder og den demokratiske dannelsesrejse, de sammen har været på.
Det er lørdag den 17. september. Årets Brobyggeruddannelse i Aalborg har nået sin anden og sidste weekend. Fra Holstebro har Mais Al Aswad og Ghassan Abrahem Rahmi taget turen til den nordjyske hovedstad, og på en sjælden solrig og lun septemberdag har vi hevet ægteparret ud af Klostermarksskolens højloftede lokaler i den friske luft for at gøre status på kurset. Er det hele, som de havde forventet?
Tja. Egentlig havde Ghassan forestillet sig, at man på Brobyggeruddannelsen ville tale mere end man ville lytte. Det ville sådan set have passet ham temmelig godt. Han føler aldrig, at han får nok taletid.
”Så dukkede Brobyggeruddannelsen op, og jeg tænkte: yes, her er min chance!”
— Synes du så, at du har fået nok taletid?
Han slår en latter op. ”Nej, det ville være synd at sige!”
”Men altså, du har da været temmelig glad for kurset, har du ikke?” indskyder Mais.
”Bestemt,” siger han og afbryder med ét sin latter.
”Jeg synes i den grad, det har været spændende. Der har været et væld af spændende oplæg. Jeg har lært en hel del – og så har det nok også været en god øvelse for mig at skulle lytte.”
I det hele taget har Ghassan – i hvert fald hvis man spørger hans kone Mais – god mulighed for at komme til orde og lufte sine holdninger i fritiden. Han er partipolitisk aktiv og gør en dyd ud af at deltage i så mange arrangementer, han overhovedet kan.
”Jeg er stadig usikker på, om det er den vej, jeg skal gå” siger Mais og fortsætter:
”Jeg ved ikke, om der findes et parti, hvor jeg passer ind. Det må tiden vise. Det er i hvert fald ikke givet, at Ghassan og jeg hører til i samme parti; vi er stort set uenige i alt. Men det er ikke en dårlig ting. Det er krydderiet i vores ægteskab. Hvor ville det dog være kedeligt, hvis vi hele tiden var enige. Til gengæld er vi som regel enige om de mere trivielle spørgsmål i hverdagen, som hvad vi skal have til aftensmad.”
— Er du enig i den udlægning, Ghassan?
”Jeg tænker da nogle gange, at det også kan gå lidt for vildt for sig, at det gerne måtte være bare en smule kedeligere. Men det er ikke de mennesker, vi er. Uenighed og den meningsudveksling, der følger med, er både stimulerende for os og et grundvilkår for vores trivsel.”
I hverdagen lægger ægteparret deres kræfter forskellige steder. Mais er i gang med at finde ”den sikre retning i livet” og sætter derfor den personlige udvikling først. Job, uddannelse og den slags. Det har Ghassan, siger han selv, nogenlunde styr på. Derfor kan han udgøre sit eget farverige indslag i den offentlige debat.
”Det er i hvert fald ikke fordi, at vi lider af en mangel på politisk debat derhjemme. Men jeg tror virkelig, at Mais har ret, når hun siger, at det er krydderiet i vores ægteskab. Vi står på et solidt fundament; en relation bygget på kærlighed og tillid” siger han.
Religion hører til de emner, ægteparret ofte diskuterer, og hvor bølgerne tit går højt. Hvor videnskaben for Ghassan altid kommer først og trumfer alt andet, er troen Mais’ rettesnor i livet. Ikke så sjældent har Ghassan sagt ting, som mange nok ville opfatte som ekstreme, det indrømmer han selv. Men Mais har altid kvitteret med overskud og rummelighed – og selvfølgelig modspil og kamp til stregen.
”Jeg er heldig at have så tolerant en kone” siger han.
Deres forskellige ståsteder hvad religion angår betyder også, at deres søn ofte får ret forskellige udlægninger af, hvordan livet og verden hænger sammen. Det gør dog ikke noget, lyder det fra parret.
”Han skal vide, at der findes forskellige synspunkter og livsanskuelser,” siger Mais. ”Dem kommer han jo til at møde ude i den store verden, og det er vores pligt at ruste ham til det. Han skal selv kunne tage stilling til livets vigtige spørgsmål. Det er sikkert forvirrende for ham, når vi inddrager ham i vores uenigheder. I sidste ende tror jeg dog, at det vil styrke hans evne til at være en aktiv del af det samtalende demokrati.”
— Har I altid haft et så afslappet forhold til uenighederne?
”Nu har vi været gift i 12,5 år, og man kan vist roligt sige, at vi er blevet bedre til at diskutere og være uenige med hinanden. Jeg husker tydeligt, hvor gal jeg blev på Ghassan, da vi havde vores første skænderi. Det ville være helt utænkeligt i dag,” siger Mais. Ghassan supplerer:
”Det er noget, vi langsomt men sikkert har bygget op. Det kan lyde mærkeligt, men jeg har fundet en sikkerhed i at være uenig med min kone. Hvis man er villig til at være i det udfordrende rum, der kaldes uenighed, så tror jeg, man vil finde en tryghed, fordi man så indser, at det, der binder os sammen, er noget dybere, noget menneskeligt, der ikke kan defineres ud fra et overfladisk parameter som meninger og politisk tilhørsforhold.”
— Har du det på samme måde, når du færdes i den offentlige debat?
”I den offentlige debat skelnes der ikke ofte mellem mennesket og de holdninger, et menneske måtte have. Det betyder også, at det ofte går ret vildt for sig. Det har været med til at hærde mig. Men der har godt nok også været tidspunkter, hvor den hårde tone rettet mod syriske flygtninge har været nedslående. Men det ændrer ikke på, at jeg skal kunne tåle andre holdninger og være i stand til at gå i dialog.”
Fælles for dem er, at de utallige gange siden deres ankomst til Danmark for godt seks år siden er blevet udfordret på deres verdensbillede. De beskriver begge det seneste halve årti i Danmark som deres demokratiske dannelsesrejse. En rejse, der har lært dem i højere grad at sætte spørgsmålstegn ved normer og værdier, som for mange af deres syriske landsmænd og -kvinder har været grundlæggende for selvforståelsen. Nok er det syriske samfund ikke det mest religiøse i den arabiske verden, fortæller parret, men det er domineret af konservative værdier, som parret har anset som selvfølgelige.
”I Danmark mødte jeg for første gang mennesker, der åbent stod ved deres homoseksualitet. Det rystede mig! Men de er jo faktisk helt almindelige mennesker som du og jeg, fandt jeg ud af. I dag er der flere i min vennekreds, der er homoseksuelle. Det var helt utænkeligt for mig for bare ti år siden,” siger Mais.
Hun mener, at en hel del mennesker ville ryste vantro på hovedet ved synet af en hijabklædt kvinde som hende, der omgås homoseksuelle mennesker. Ifølge Mais viser det, at vejen mod ligestilling ”endnu er lang”. Men det vigtige, understreger hun, er at give plads til de mennesker, så de kan udvikle sig og blive klogere – ligesom hun selv blev det.
Og så skal man have med i ligningen, at de kommer fra og er vokset op i en diktaturstat, understreger Ghassan.
”Vi har læst og hørt en masse om demokrati og sågar været en del af en revolution, hvor vi kæmpede for vores frihed med livet som indsats. Men demokrati er ikke noget, vi nogensinde har praktiseret før. Det er lidt ligesom at være et barn, der er født i et fængsel. I fængslet hører man historier om, at der findes solskin og natur udenfor, og så tænker man, at man ved, hvordan det må være derude på den anden side. Når man så kommer ud og rent faktisk oplever naturen og skal begå sig i den, er det noget andet. Pludselig skal man forholde sig til, at solen ikke altid er der; at der findes regn og uvejr. Demokrati kan være vanskeligt at være i og kræver både teoretisk og praktisk viden. Derfor deltager vi på kurset.”
På Brobyggeruddannelsen klæder vi dig på til dialogkaffe. Uddannelsen består af to weekendkurser med en måneds mellemrum. I 2022 og 2023 afholdes uddannelsen i alle landets fem regioner.
Projektet er støttet af Folketinget og Nordea-Fonden. Derfor kan vi, for bare 1000 kroner, tilbyde vores kursister to weekender spækket med kompetent undervisning af dygtige fagpersoner samt efterfølgende adgang til faglig sparring og supervision. Og så er der selvfølgelig forplejning på begge weekender.
Er du blevet nysgerrig på Brobyggeruddannelsen? Klik her for at læse mere om kurset.
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.
