0,00 kr.
Det er nu tredje gang, at vi mindes Brobyggernes første formand, Bent Melchior, ved at uddele en pris i hans navn. Man må sige, at det ikke er blevet mindre relevant at minde om Bents brobyggerbudskab, når man ser på verdens forfatning.
Det er kun få dage siden, jeg vendte tilbage fra min dialogkaffetur i USA. Som bekendt vandt Donald Trump præsidentvalget med utvetydig opbakning fra et flertal af amerikanerne. Det er stof til eftertanke, at en kampagne, der i så høj grad er baseret på splittende budskaber og dæmonisering af andre, kan få så stor succes.
Det har bekræftet mig i, at vi skal gøre os ekstra umage for at holde fast i det, der binder os sammen, frem for at fokusere på det, der skiller os ad.
Prisen hylder en ildsjæl, der med vedholdenhed og tålmodighed gør sig umage for at træde ud på broen og gå den anden i møde – med åbenhed, nysgerrighed og kritisk stillingtagen.
Årets prismodtager er Sarah Smed, der er museumsleder på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg og en ildsjæl uden lige.
Som tidligere Bent Melchior Prismodtager (2022) Henrik Vestergaard Stokholm sagde i sin motivationstale:
“Hun har kastet sig ind i kampen for de svage og sat sig selv på spil. Hun har insisteret på, at vi alle skal se monsteret i øjnene og erkende, at alle har et ansvar for de udsatte og sårbare. At vi kan gøre det meget bedre. At vi skal behandle sårbare mennesker med værdighed, respekt og næstekærlighed og give de glemte og forsagte en stemme. Ikke bare i skåltaler som her, men hverdag når vi møder udsatte mennesker på vores vej.”
Du kan læse hele motivationstalen af Henrik Vestergaard Stokholm her.
“Jeg har måttet knibe mig selv i armen for at forstå, at jeg (!) er modtager af denne ærefulde pris givet i et så betydningsfuldt menneskes navn – og fra en forening, et initiativ, en tænkemåde, som jeg henter så megen inspiration fra – wauw!”
Sådan indledte Sarah Smed sin takketale, og der var – som I kan se på billedet nedenfor – ingen tvivl om, at vi havde at gøre med en overrasket modtager af årets Bent Melchior Pris.
Hendes tale, som du kan læse her, bød dog også på hvad jeg synes er en kærkommen og tiltrængt opsang:
“For når alt kommer til alt, så har jeg erfaret, at ”de andre”, ”de udsatte” – de er del af ”os”. Det kan bare være så pokkers ubehageligt at tænke på, at det også kunne ske for os. Den der eksklusion. […] Så kunne vi ikke i stedet gøre os umage med for at tale om et ”os”, om et ”vi” og meget mindre om ”de andre” og ”de udsatte”? For ord sætter spor. Og jeg tror på, at en af grundstenene til en mere værdig forsorgsindsats lægges, når vi som samfund bevidstgør os om de ord, som vi bruger. Om deres magt. Og om hvordan de opleves og føles af dem, som de er rettet mod.”
En særlig tak til:
Bent Melchior sagde altid: ”Hvis du føler, at der skal gøres noget, må du ikke sige: ‘det må andre klare’. Du må gøre det selv! Du skal gøre forskellen.” Den forskel ville vi ikke kunne have gjort uden jeres støtte. Så af hjertet tak!
Så er der stadig billetter til mit USA-foredrag den 18. november kl. 19-21 i København og den 7. januar kl. 19-21 i Aarhus. En billet koster 125 kr. Jeg disker op med historier fra den vilde (eller rettere: vanvittige) amerikanske valgkamp og byder på en kop kaffe og chokolade. Ses vi?
Og hvis du er på udkig efter “Bent Melchior Pris-stemning” derhjemme, har jeg måske også noget til dig. På vores webshop har du nemlig mulighed for at købe en af (eller alle) vores flotte brobyggerplakater. Er du på udkig efter noget at fordybe dig i, kan du købe Anders Jerichows bog Brobyggere. Özlem Cekic og Bent Melchior.
Hvis du er på udkig efter en mandelgave, kan jeg i øvrigt hilse og sige, at man kan få en hel del gode og lærerige stunder ud af Brobyggerspillet. Og apropos gode og lærerige stunder, så synes vi selv, at en billet til en (eller alle) Etiske aftener i januar ville give god mening under juletræet.
Til slut vil jeg sige tak til dig, kære læser, fordi du så trofast følger med i vores arbejde. Det betyder mere, end du tror, at vi har en platform, vi kan kommunikere ud til, og som i så høj grad interagerer med os.
Hvis du (eller din familie eller venner) endnu ikke er medlem af Brobyggerne, så kan du blive det for blot 100 kr. om året – men du er også velkommen til at give mere. Du kan også støtte Brobyggernes arbejde med et valgfrit beløb via en donation. Donationer på min. 200 kr. er fradragsberettigede.
De bedste hilsner
Özlem Cekic
Brobyggerne – Center for Dialogkaffe
I løbet af de sidste to uger har vores generalsekretær, Özlem Cekic, været bemærkelsesværdigt fraværende og til stede på samme tid.
For selvom hun har befundet sig mange tusinde kilometer fra Danmark, har hun i den grad haft noget at se til. I den amerikanske valgkamps slutspurt har hun besøgt West Virginia, Pennsylvania og Baltimore. I skrivende stund, på den skæbnesvangre amerikanske valgdag, befinder hun sig lige der, hvor hele balladen udspiller sig: Washington DC.
Måske har du fulgt med på Özlems Facebook-side og andre sociale medier og har læst om mødet med Shelby i Charleston, West Virginia, som arbejder for Trumps kampagne i byen. Eller om de dialogkaffer, Özlem har budt dansk-amerikanere på i de forskellige delstater. Måske har du læst hendes kommentar i Politiken om den frie aborts vilkår i USA – og hvad vi kan lære af den herhjemme.
Özlem har mødt Trump- og Harris-vælgere, latinoer, kvinderettighedsaktivister, Trumps kampagnefolk, dialogeksperter, religiøse brobyggere, dansk-amerikanere, ildsjæle, der bekæmper fake news, undervisere fra universiteter og mange andre. Her har hun fået blik for, hvor polariseret det amerikanske samfund er, og hvad vi kan lære af det i Danmark?
Alle fortællingerne og billederne har Özlem samlet i et foredrag – og du er inviteret.
| København Dato: 18. nov. 2024 kl. 19-21.Sted: KVUC, Vognmagergade 8, 1120 København Klik her for at købe billet. | AarhusDato: 7. jan. 2025 kl. 19-21.Sted: Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus Klik her for at købe billet. |
Har du personlig erfaring med at blive diskrimineret på baggrund af din religion eller etnicitet? Og har du lyst til at dele dine oplevelser med grundskolens elever?
Så bliv en del af Brobyggerkorpset!
Københavns Kommune har valgt at støtte etableringen af et Brobyggerkorps med 500.000 kr. Det er vi ovenud begejstrede for, for det betyder, at vi nu igen kan åbne dørene for vores Brobyggeruddannelse.
Kommunens støtte til Brobyggerkorpset sker som led i indsatsen mod racisme, etnisk diskrimination, hadforbrydelser og antisemitisme. Det er en kamp, der kræver et godt rustet korps af brobyggere.
Hen over to kursusweekender i november vil du derfor blive undervist af konfliktmæglere, retorikere og praktikere – alle med dyb faglighed og vigtige perspektiver på demokratisk deltagelse og dialogarbejde.
Uddannelsen øger din bevidsthed om det personlige ansvar, egne reaktionsmønstre og handlemuligheder, giver konkrete redskaber til at håndtere uenigheder og polariserende udtalelser samt træner dig i at gå i dialog.
Som en del af Brobyggerkorpset bliver du ambassadør for Brobyggerne og dermed billedet på, at fordomme kan nedbrydes. Vi bestræber os på at statuere et godt eksempel for børn og unge og vise dem, at venskaber sagtens kan opstå trods uenighed og på tværs af forskellighed.
Derfor vil vi gerne hverve dig, som har personlige fordomserfaringer med etnicitet, racisme, antisemitisme og andet, og som brænder for at gøre en forskel. Som en del af Brobyggerkorpset bliver du klædt godt på til at udbrede brobyggerånden og bekæmpe fordommene.
Med korpset ønsker vi at nå en bred vifte af aktører i Københavns Kommune. Du vil derfor et par gange om året blive bedt om at dele dine personlige erfaringer med at blive stigmatiseret og diskrimineret på skoler og arbejdspladser i Københavns Kommune. Du vil blive honoreret for din indsat.
Hvis du har lyst til at blive en del af Brobyggerkorpset, og derved styrke tolerancen og demokratiet i Københavns Kommune, så udfyld ansøgningsskemaet, og du vil blive kontaktet af os medio oktober. Men skynd dig – der er kun et begrænset antal pladser!
Du tilmelder dig Brobyggerkorpset her.
Brobyggerne går på sommerferie i juli måned. Du er selvfølgelig velkommen til fortsat at skrive til os eller lægge en bestilling ind på vores webshop. Vi behandler mails og bestillinger, når vi er tilbage igen i uge 31.
Her er en lille forsmag på, hvad der venter efter sommerferien – og hvor, du kan deltage.
Til dialogkaffe med Trump og Biden
Præsidentvalget i USA i november 2024 tegner til at blive en skelsættende begivenhed. For Amerika, verden - og Danmark. For splittelsen truer med at rive en af Danmarks nærmeste allierede gennem årtier midt over. Det er svært blot at se til, så derfor pakker Brobyggernes generalsekretær Özlem Cekic kufferten med dialogkaffe og tager til USA i ugerne op til valget.
Her vil hun møde både Biden- og Trumptilhængere, græsrødder, aktivister og ekstremistiske grupper. Undervejs vil hun søge at bringe forskellighederne sammen; de unge og ældre, demokrater og republikanere.
Målet er at blive klogere på, om mødet og dialogen kan bygge bro og rykke ved fordommene og forståelsen. Om det er muligt at se modsætninger som medmennesker. Og selvfølgelig hvad vi kan lære af valget herhjemme. Skriv gerne til kontakt@brobyggerne.dk, hvis du har kontakter i USA, som du tænker er relevante i den forbindelse.
Turen er gjort mulig af Harlang & Toksvig Fondet, som har doneret 50.000 kr. Som Brobygger vil du selvfølgelig kunne følge med løbende, når Özlem formidler de mange oplevelser og indsigter hjem.
Vær med til at hylde en særlig ildsjæl til Bent Melchior Prisen 2024
Udsatte mennesker på kanten af samfundet sættes sjældent i et positivt lys. Det vil vi i Brobyggerne lave om på med årets uddeling af Bent Melchior Prisen og en festaften den 12. november med overskriften ”Udsatte og værdsatte”. Her sætter vi mennesker på kanten i centrum og hylder en særlig ildsjæl, som har gjort en forskel med sin indsats for netop udsatte medborgere.
Som noget nyt kan alle indstille kandidater til at modtage Bent Melchior Prisen, og derfor er der brug for din hjælp.
Hvem synes du i særlig grad fortjener at blive anerkendt for sin indsats? Send din indstilling til priskomitéen her inden den 31. august.
Festaftenen finder sted i det fantastiske Moltkes Palæ i København, som generøst har doneret lokale og forplejning til denne særlige begivenhed. Blandt deltagerne på både scenen og i salen vil være ministre, kulturpersonligheder, erhvervsledere, meningsdannere og ikke mindst udsatte borgere og deres repræsentanter, som er dem, det hele handler om. Aftenens program vil kalde på både smil og alvor, når kendte kunstnere, mønsterbrydere og personligheder underholder og samtaler om tilværelsen som og for udsatte.
Det bliver en aften, du ikke vil gå glip af – så køb dine billetter her i god tid.
Kom til Brobyggernes 5 års fødselsdag
Som svar på den stigende splittelse og den til tider håbløse omverden har vi i Brobyggerne gennem de seneste 5 år samlet mennesker for at bygge bro og skabe håb om, at vi kan godt. Sammen.
Mange tusind kopper dialogkaffe er skænket og mere end 10.000 brobyggere har meldt sig til for at insistere på dialogen. Det er værd at fejre! Derfor inviterer vi til Brobyggernes 5-års fødselsdag og åbent dialoghus den 26. august.
Her ser vi både frem og tilbage for at blive klogere på dialogens betydning og hvordan, det egentlig står til med splittelsen som udfordring og dialogen som svar.
Er der lys eller dystre udsigter forude? Har dialogen vundet frem eller er tvunget tilbage? Og hvordan skal vi se og begribe samtalens betydning for en række forskellige områder?
Det gør medlemmer af Brobyggernes bestyrelse status over ved at dele korte, skarpe indsigter fra hver deres felt. Kom og hør blandt andre forfatter og prof. Emeritus Ditlev Tamm, forfatter og tidl. generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, direktør Lisbeth Jessen, underviser og konfliktmægler Marianne Munis og generalsekretær Özlem Cekic.
Grøn Dialogkaffe om livet i Limfjorden
Selv om der netop er indgået en grøn trepartsaftale om fremtiden for dansk landbrug mellem regeringen, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening, er der stadig hårdt brug for at bygge yderligere bro mellem fronterne i klima- og naturdebatten. Det viser ikke bare debatten oven på selve aftalen, hvor parterne kritiseres for overhovedet at have bevæget sig ud på broen for at mødes, men også en ny undersøgelse, som har undersøgt debatten om grøn omstilling og CO2-afgift.
Resultatet er alarmerende, for polariseringen er virkelig voldsom. Mange kommentarspor er meget aggressive og indeholder direkte trusler. Det overstiger selv andre politiske emner, der er kendt for splittelse og vredesudbrud, som fx debatter om udlændinge og afskaffelsen af St. Bededag.
Det er vi nødt til at tage alvorligt og gøre noget ved - og det er netop formålet med Brobyggernes Grønne Dialogkaffe. I løbet af de næste år søger vi at bygge bro over fronterne i klima- og naturdebatten ved at samle tusindvis af borgere landet rundt til åbne uenighedsfællesskaber. Her tager vi sammen med grønne organisationer, landbrug, virksomheder, studerende og borgere fat i de problemstillinger, der truer med at splitte lokalt.
Næste gang vi inviterer til Grøn Dialogkaffe er den 24. september i Aalborg. Det store spørgsmål her er, hvordan vi får livet tilbage i Limfjorden.
Kom og vær – tilmelding er gratis her.
Meld dig til åbent Brobyggerkursus og bliv klogere på brobygning
Til efteråret åbner vi igen for Brobyggerkruser for enkeltpersoner, medarbejdere som private. Via dialogiske redskaber og ny viden om brobygning vil du lære, hvordan du går kritisk og konstruktivt ind i samtaler, der kan rumme uenigheder, og gøre dig umage for at forstå mennesker, der mener noget andet end dig.
Vores åbne brobyggerkurser strækker sig over en enkelt arbejdsdag med oplæg, øvelser og refleksion.
Udgangspunktet for undervisningen er det personlige ansvar og handlerum, hvor du som deltager kan inddrage egne erfaringer og problemstillinger, og samtidig vil få rig mulighed for at sparre med kompetente fagpersoner. Læs mere og tilmeld dig her.
Ovenstående nedslag er blot et udpluk af de mange aktiviteter og projekter, vi har på programmet efter ferien. For dertil kommer der også for alvor fart i vores projekt Fordomsbryderne, der samler unge på tværs af forskellige baggrunde; vi udgiver en gratis håndbog i god dialog skrevet i samarbejde med en række kyndige eksperter – og vi fortsætter selvfølgelig vores løbende arbejde på skoler og uddannelser med at give børn og unge værktøjer til at håndtere konflikter og uenigheder, så dialogen får plads og splittelsen ikke slår rod.
Vi glæder os til det hele – og til at møde så mange som muligt af jer undervejs!
Hav en fantastisk sommer indtil da.
Udsatte mennesker på kanten af samfundet sættes sjældent i et positivt lys. Det vil vi i Brobyggerne lave om på med årets uddeling af Bent Melchior Prisen og en festaften med overskriften ”Udsatte og værdsatte”. Her sætter vi mennesker på kanten i centrum og hylder en særlig ildsjæl, som har gjort en forskel med sin indsats for netop udsatte medborgere.
Der er heldigvis mange, som gør en mærkbar forskel, enten gennem deres arbejde eller som frivillige. Derfor har vi brug for din hjælp.
Hvem synes du i særlig grad fortjener at blive anerkendt for sin indsats?
Send os din indstilling her og vær med til at hylde en ildsjæl.
Deadline for indsendelse af indstillinger er den 31. august 2024. Årets modtager af prisen vælges af en priskomité nedsat af Brobyggernes bestyrelse. Selve prisuddelingen foregår den 12. november 2024.
Om Bent Melchior Prisen og årets tema
Bent Melchior Prisen er en årligt tilbagevendende pris, der uddeles af Brobyggerne. Prisen hylder ildsjæle, der med vedholdenhed og tålmodighed gør sig umage for at træde ud på broen og gå den anden i møde – med åbenhed, nysgerrighed og kritisk stillingtagen, og som er eksponent for menneskers grundlæggende rettigheder og respekten for den enkeltes værdighed.
Årets prisuddeling finder sted den 12. november kl. 19-22 ved en fantastisk festaften i Moltkes Palæ i København, som generøst har doneret lokale og forplejning. Gå ikke glip af denne aften - køb billetter her.
Temaet for årets prisuddeling udspringer af Bent Melchiors utrættelige virke og interesse for udsatte medborgere uanset deres baggrund og historie. Melchiors stod altid på de udsatte og udskældtes side og for ham var solidaritet ikke bare et ord, han brugte i sin festtaler. Han var solidarisk med de udsatte, med dem der var på flugt og dem som blev dæmoniseret.
Prismodtageren skal være indbegrebet af og karakteriseret ved Bent Melchiors ord:
”Hvis du føler, at der skal gøres noget, må du ikke sige, at det må andre klare. Du må gøre det selv. Du skal gøre forskellen.”
Prisen består af en skulptur lavet af kunstner Jens Galschiøt, som prismodtageren giver videre til næste prismodtager som vandrepokal. Prismodtageren vil derudover modtage 10.000 kr.
I 2023 blev prisuddelingen afholdt i Landstingssalen på Christiansborg. Prisen gik til professor i islamiske studier ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, Jakob Skovgaard-Petersen, for altid at insistere på, at viden, dialog og tolerance er den kloge vej at betræde.
Læs mere om Bent Melchior Prisen
Køb billet til Bent Melchior Prisen 2024
“I aften er vi trådt ud af vores ekkokammer, hvor vi ellers kan være sikre på, at alle andre siger det samme som en selv.”
Sådan lød det meget rammende fra Christian G. Jensen fra landboforeningen Kronjylland, da han sammen med mange andre mødte op til Grøn Dialogkaffe i Bjerringbro.
Målet var ikke enighed, men sammen at bygge bro over de grøfter i landbrugs- og naturdebatten, der til tider synes afgrundsdybe, og give plads til de nuancer, som klemmes og glemmes, når fronterne er trukket hårdt op.
Det kan være svært at se tingene i et andet perspektiv end ens eget, men det gjorde Christian helt konkret sammen med Jens Frydendahl fra Danmarks Naturfredningsforening, da de byttede roller og forklarede, hvordan verden ser ud fra den andens stol.
Et uenighedsfællesskab med plads til forskellighed og rum for uenighed som gik igen i dialogen mellem Sophia Danker fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Christian Orthmann fra LandboUngdom. Lysende forbilleder, som tegner en håbefuld fremtid.
Tak til alle, som mødte op for at tage del og turde gå ud på broen og vælge dialogen til. Til Nanna Sandholt for at sætte ord på, hvad den hårde retorik gør ved os. Til Molde og Nielsen for den livgivende musik og til Nørgaards Højskole for at skabe fantastiske rammer om den grønne dialogkaffe.
Når vi lader fordommene fare for i stedet at lytte, kommer vi tættere på hinanden og fælles veje frem.
Foto: Ulla Film
Af Özlem Cekic, generalsekretær for Brobyggerne - Center for Dialogkaffe
Lad mig begynde i klasseværelset for et par år tilbage. Jeg befinder mig på en muslimsk friskole i København, hvor jeg er taget ud for at undervise om fordomme. Her møder jeg en 14-årig dreng ved navn Hassan, der i en snak om diskrimination udtrykkeligt lod vide: “Jeg hader Paludan!”
På dette tidspunkt har Rasmus Paludan gjort det til sit varemærke at brænde Koranen af i områder, hvor der bor mange muslimer. Det er svært at læse som andet end en provokation. Som automatreaktion lyder det derfor fra læreren: “Det kan jeg godt forstå.”
Det kan jeg sådan set også – og så alligevel ikke. For had er jo et ret stærkt ord. Hvad er det, der har fået Hassan til at bruge det? “Han siger ting, der ikke passer. At vi er terrorister, fordi vi er muslimer,” siger han. “Det ved jeg godt. Det ved vi begge,” forsikrer jeg ham om. “Men han gør alligevel, hvad han kan for at provokere os. Hans påstand er, at vi er hovedløse, voldsparate mennesker, der ikke egner sig til et demokratisk samfund. Skal vi ikke prøve at modbevise ham?”
Efter vores samtale ender Hassan med at gå hjem og føre en (også for voksne!) forbilledlig debat på Paludans Facebookside, hvor han trods tilsvininger bliver ved med at argumentere sagligt. Når jeg tænker tilbage på den dag, tænker jeg især på lærerens reaktion.
Jeg har stor respekt for lærergerningen. For mig er lærere hverken holdningsløse teknokrattyper eller praktisk orienterede mennesker forstået på den måde, at de bare har fokus på at få eleverne igennem pensum. For mig at se er læreren den fornemste repræsentant for demokratiet i klasseværelset.
Deraf følger det også ganske naturligt, at læreren bærer et enormt ansvar. Hun er med til at forme eleverne til demokratiske borgere med holdninger, der er i stand til at tage stilling til politiske og samfundsmæssige problemstillinger, være aktive og reflekterende. I den proces er det ganske afgørende, at læreren også selv reflekterer; bliver bevidst om egne normer, fordomme og kulturelle blindheder. Læreren er på én og samme gang normbærer og normbygger.
Men mit eksempel fra klasseværelset viser også, at det ikke er nemt. Læreren lod sig rive med pga. sine private holdninger, og i samtaler efterfølgende med læreren, fortalte hun, at hun heller ikke helt havde redskaber til at gribe det an på en anden måde. Hassan havde faktisk brug for at blive udfordret på sit ståsted; han havde brug for at blive mindet om, at der var mange måder at tage en dialog eller kritisk debat på. Vi lever i en tid, der i høj grad er præget af værdipolitiske uenigheder og kulturelle fordomme.
Det betyder også, at der er et behov for, at vi ofte minder os selv om at træde et skridt tilbage og evaluere vores egen rolle i debatten. Siden 2021 har lærerne derfor haft en fast plads på Brobygger-skolebænken. Lærerne kommer på et kursus forud for temaugen, som dels forbereder dem til at arbejde med Brobyggerugens undervisningsmaterialer og -metoder og dels ruster dem til at agere brobyggende rollemodeller i hverdagen – bl.a. gennem øget bevidsthed om egne normer, fordomme og konfliktmønstre.
Lærerkurset danner en ramme om og et fælles sprog for lærergruppens arbejde med temaugen og den efterfølgende forankring på skolerne. Vi har siden 2018 samarbejdet med Guldberg Skole, Lundehusskolen, Tingbjerg Skole, Randersgade Skole, den jødiske skole Carolineskolen og friskolen Al-Hikmaskolen. Til dato er 37 lærere og 955 elever blevet uddannet i brobygning i forbindelse med Brobyggerugen.
Vi har stadig fripladser på vores kurser og glæder os til at få endnu flere lærere igennem forløbet. Men vi er kun lige begyndt. Demokratiet er altid en uafsluttet proces, og dets vigtigste maskinrum er skolen.
Se mere om Brobyggerugen og vores lærerkursus.
I Brobyggerne, hvor jeg er generalsekretær, har vi netop afholdt vores femte generalforsamling. Jeg fik idéen til Brobyggerne i 2015. Siden da har jeg arbejdet hårdt for at realisere drømmen og gøre den håndgribelig for den brede befolkning. Til årets generalforsamling kunne vi for en propfyldt sal med tilfredse medlemmer præsentere de foreløbige resultater: Mere end 10.000 medlemmer, en dygtig medarbejdergruppe og en god og sund økonomi.
Det glæder jeg mig usigeligt meget over. Jeg tror dog, de færreste kan forestille sig, præcis hvor mange søvnløse nætter og forkerte beslutninger, der skulle til, før vi nåede hertil.
De svære beslutninger
Jeg besøgte iværksætter Martin Buch Thorborg en dag på hans arbejdsplads. Han havde sagt ja til, at jeg måtte komme forbi og få nogle råd. På det tidspunkt var jeg ved at bygge Brobyggerne – Center for Dialogkaffe op. Under samtalen sagde han pludselig, at jeg ikke skulle være bange for at træffe beslutninger, der er svære. Det gjaldt både det hold, jeg var ved at sammensætte, og de økonomiske beslutninger, der skulle skabe en bæredygtig fremtid for os.
Jeg fik hans bog (“Min vej som ny leder”) med i hånden og slugte den samme nat. Jeg havde ellers talt med utallige ledere. De talte for det meste et sprog, jeg ikke kendte. Thorborgs bog var til gengæld ligetil. Den blev min håndbog i organisationsopbygning.
Et par uger efter talte jeg med Flemming Rose. Han havde kastet sig ud i et startup-projekt med Mads Brügger, der senere skulle udvikle sig til Frihedsbrevet, hvor Rose i dag er chefredaktør. Han havde samme råd: Vær ikke bange for de svære beslutninger. Det har jeg taget til mig.
Hvad skal man så være opmærksom på som leder af en startup? Og hvilke fejl skal man for guds skyld undgå? Her kommer mine fem erfaringsramte råd.
Rekruttér rigtigt
Som startup eller nyoprettet NGO har man ikke nogen HR-afdeling, der kan hjælpe til, når man skal rekruttere nye medarbejder. Processen med at slå en stilling op, definere stillingens funktionen, afholde ansættelsessamtaler og on-boarde nye medarbejdere er utrolig krævende.
Der er ingen “vi-plejer-manualer,” og økonomien rækker ikke til, at man kan hyre et rekrutteringsbureau. Det betyder, at man – som jeg har gjort – kan komme til at rekruttere medarbejdere, man efterfølgende må opsige i deres prøveperiode. Det er dødærgerligt for både for den enkelte medarbejder og utrolig dyrt for organisationen. For selvfølgelig ansætter man ikke medarbejdere for efterfølgende at opsige dem. Håbet og drømmen er altid, at ansættelsen vil vare længe. Men det er nødvendigt at komme videre, når man ikke kan se, at der er et match. Både for medarbejderens skyld, men også for organisationens.
At være ansat i en startup er bestemt ikke noget for alle, da de fleste af os er heller ikke lønførende. Man skal sige ja til, at det er sjovt at løbe stærk og have mange bolde i luften – og man skal mene det.
Derfor er rekrutteringen af folk fra store, etablerede organisationer ofte problemfyldt. De får sig et chok, når det går op for dem, at de (formentlig i mange år) foruden deres eget job også skal agere hr-medarbejdere, it-supportere og dem, der køber toiletpapir.
Giv slip på en idé, som ikke kan flyve
Skal startuppen overleve, er den afhængig af en bæredygtig økonomi. Det betyder, at man gerne skal kunne tjene sine egne penge og ikke være afhængig af fx projektmidler. Lad mig blot komme med et enkelt eksempel. I Brobyggerne besluttede vi at oprette en selvstændig kursusafdeling. Vores formål var at sprede vores metoder til arbejdspladser, så de kunne bruge dialogen som et redskab til at skabe større trivsel og bæredygtige løsninger – men også at styrke vores egen økonomi.
Vi rekrutterede verdens bedste sælger, der var erfaren, imødekommende og havde en grundlæggende forståelse for, hvad det ville sige at være i en startup. Kunderne var der bare ikke. Efter lange overvejelser besluttede jeg sammen med bestyrelsen af nedlægge kursusafdelingen som en selvstændig enhed.
Idéen fik ganske enkelt ikke luft under vingerne, så vi måtte finde nye måder at sælge vores kurser på. Derfor er det helt afgørende, at man som ny leder ikke bliver så forelsket i sin egen idé. Det er en fælde, jeg ofte selv er havnet i. Her er der ingen anden udvej end at erkende, at den idé, man selv syntes var så genial, ikke har nogen gang på jord.
Få styr på pengepungen
Når pengene er få, begår de fleste den fejl, at de løser mange af opgaverne selv frem for at købe dem i byen. Økonomien vil altid være en NGOs akilleshæl. Derfor er det nødvendigt med gennemsigtighed og åbenhed. Problemet er imidlertid, at de fleste ledere sjældent indrømmer, hvad de er dårlige til. Selv er jeg ikke særlig god til økonomi, bogholderi eller årsregnskaber. Det nævnte jeg på et tidspunkt for et af mine bestyrelsesmedlemmer, som (meget klogt) sagde, at så skulle vi nok se os om efter eksternt bogholderi og revision.
Til gengæld er jeg rigtig god til at holde på pengene, hvad der dog ikke nødvendigvis altid er en fordel. For ingen organisationer kan skabe penge uden først at bruge dem. Det lærte jeg af en ung kvindelig leder, som havde stået spidsen for en organisation, der var vokset fra 0 til 13 medarbejdere på bare et år. Det betyder ikke, at pengene skal bruges på logoer, fine kaffemaskiner eller en dyr husleje. Brug i stedet pengene på at ansætte mennesker, som er dygtigere end dig selv.
Ansæt medarbejdere, som er dygtigere end dig selv
I starten var jeg meget optaget af min egen fejlbarlighed. Jeg mente ikke, at jeg som ny leder skulle vise, når jeg begik fejl eller ikke var dygtig nok. Jeg var bange for, at jeg så ville miste medarbejdernes tiltro til mig og hele projektet. Resultatet var, at jeg arbejdede mig selv halvt ihjel, og altid følte mig utilstrækkelig.
Heldigvis ved jeg i dag at ”dygtighed” i en startup kun giver mening, hvis man tænker det som en kollektiv bestræbelse. Hvor dygtig jeg er, afhænger af, hvor dygtige mine medarbejder omkring mig er. Derfor besluttede jeg mig tidligt i opstartsfasen for at ansætte medarbejdere, som var dygtigere end mig til at lede personalet, få styr på økonomien, lave strategier og gennemføre projekter.
Vær en visionær leder
I dag ved jeg, at jeg lykkes som en god leder, hvis jeg er istand til at træffe beslutninger. I starten var jeg ellers meget optaget af at skabe en arbejdsplads med flad struktur. Jeg havde lige sagt farvel til partipolitik, hvor man gik i takt, og alt blev dikteret af ledelsen. Det skulle være anderledes, besluttede jeg. Mine medarbejdere skulle både inddrages og høres. Derfor indkaldte jeg dem til møde efter møde. Problemet var bare, at mange af beslutningerne kun kunne træffes af mig, og jeg derfor dybest set spildte mine medarbejderes tid. Nogle gange bekymrede jeg dem unødigt. Nogle af dem blev i tvivl om retningen og målet.
I en startup er der brug for, at man er tydelig i sin ledelse og vision, så alle klart kan se målet og missionen. Man skal ikke være en bagekone, der bespiser sine medarbejder med kage. Man skal lede dem med klare visioner og mål.
Hav tillid til din formand og bestyrelse
Dog skal man huske, at ingen ledere kan bygge noget op fra bunden alene. Det kræver en mangfoldig sammensat bestyrelse, som kan se blindevinkler, lægge de overordnede strategier, vurdere risiko og sparre med dig, når du har mest brug for det. Jeg har været så heldig, at jeg altid har haft en tillidsfuld relation til mine formænd og bestyrelse gennem årene. Alle begår fejl, og det har jeg naturligvis også gjort. Det dummeste man kan gøre, er at prøve at skjule dem.
Jeg har fortalt min bestyrelse alt – også det svære. Det handler ikke alene om, at din bestyrelse skal stole på dig, men at du også skal vise dem den tillid og fortælle dem dine svagheder. På samme måde involverer jeg dagligt mit netværk af eksperter inden for forskellige områder, som jeg har lært at kende og har holdt fast i gennem årene. Det tager tid – og kræver åbenhed – at opnå den fortrolighed og tillid, der skal til i relationerne – men så er de til gengæld også guld værd.
Det er de erfaringer, jeg har gjort mig. De er dyrekøbte. Måske kan du bruge dem, måske skal du først ud at begå dem selv. Uanset hvad må du sørge for at give dine erfaringer videre. Kun på den måde kan vi gøre hinanden dygtigere til gavn for vores vision, organisation og medarbejdere.
Dér, hvor mennesker er sammen, er risikoen for forråelse til stede. Vi ser forråelsen på udsendelser med skjult kamera – men ser ikke forhistorierne om afmagt, systemsvigt, omsorgstræthed, moralsk stress, tavshed og psykologisk utryghed. Forråelse er ét af tidens vilde problemer, som ikke løses med udskamning, udpegning af syndebukke eller quick-fixes.
Kom og hør mere om forråelse, om hvordan forråelse opstår, og hvordan man kan sætte ind i tide. Sune Rosdahl har arbejdet de sidste otte år med forråelse og til fyraftensdialogen taler Özlem Cekic og Sune om forråelsens natur og om vildveje og udveje af forråelsen.
Der er mulighed for både spørgsmål og dialog.
Tid:
Den 13. maj kl. 17-18.30 (dørene åbnes kl. 16.30)
Sted:
Brobyggerne
Ubuntuhuset
Købmagergade 43
1150 København K
Pris:
75 kr.
Kom med når vi torsdag den 23. maj spørger: Hvordan ser fremtiden ud for dansk landbrug?
Konflikterne og debatten om landbrug og natur er hårdt trukket op. Vi ser en bekymrende polarisering. Den 23. maj genstarter vi dialogen, og spørger de unge, der skal skabe fremtidens landbrug og natur:
Hvad drømmer I om?
Hvilke udfordringer ser I?
Hvordan kommer vi væk fra fjendebilleder og polarisering?
Hvordan kan vi styrke dialogen?
Aftenen byder på oplæg, og Özlem Cekic vil moderere en levende panelsamtale.
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.
