STØT

BROBYGGERNE

“I aften er vi trådt ud af vores ekkokammer, hvor vi ellers kan være sikre på, at alle andre siger det samme som en selv.”

Sådan lød det meget rammende fra Christian G. Jensen fra landboforeningen Kronjylland, da han sammen med mange andre mødte op til Grøn Dialogkaffe i Bjerringbro.

Målet var ikke enighed, men sammen at bygge bro over de grøfter i landbrugs- og naturdebatten, der til tider synes afgrundsdybe, og give plads til de nuancer, som klemmes og glemmes, når fronterne er trukket hårdt op.

Det kan være svært at se tingene i et andet perspektiv end ens eget, men det gjorde Christian helt konkret sammen med Jens Frydendahl fra Danmarks Naturfredningsforening, da de byttede roller og forklarede, hvordan verden ser ud fra den andens stol.

Et uenighedsfællesskab med plads til forskellighed og rum for uenighed som gik igen i dialogen mellem Sophia Danker fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Christian Orthmann fra LandboUngdom. Lysende forbilleder, som tegner en håbefuld fremtid.

Tak til alle, som mødte op for at tage del og turde gå ud på broen og vælge dialogen til. Til Nanna Sandholt for at sætte ord på, hvad den hårde retorik gør ved os. Til Molde og Nielsen for den livgivende musik og til Nørgaards Højskole for at skabe fantastiske rammer om den grønne dialogkaffe.

Når vi lader fordommene fare for i stedet at lytte, kommer vi tættere på hinanden og fælles veje frem.

Foto: Ulla Film

Af Özlem Cekic, generalsekretær for Brobyggerne - Center for Dialogkaffe

Lad mig begynde i klasseværelset for et par år tilbage. Jeg befinder mig på en muslimsk friskole i København, hvor jeg er taget ud for at undervise om fordomme. Her møder jeg en 14-årig dreng ved navn Hassan, der i en snak om diskrimination udtrykkeligt lod vide: “Jeg hader Paludan!”

På dette tidspunkt har Rasmus Paludan gjort det til sit varemærke at brænde Koranen af i områder, hvor der bor mange muslimer. Det er svært at læse som andet end en provokation. Som automatreaktion lyder det derfor fra læreren: “Det kan jeg godt forstå.”

Det kan jeg sådan set også – og så alligevel ikke. For had er jo et ret stærkt ord. Hvad er det, der har fået Hassan til at bruge det? “Han siger ting, der ikke passer. At vi er terrorister, fordi vi er muslimer,” siger han. “Det ved jeg godt. Det ved vi begge,” forsikrer jeg ham om. “Men han gør alligevel, hvad han kan for at provokere os. Hans påstand er, at vi er hovedløse, voldsparate mennesker, der ikke egner sig til et demokratisk samfund. Skal vi ikke prøve at modbevise ham?”

Efter vores samtale ender Hassan med at gå hjem og føre en (også for voksne!) forbilledlig debat på Paludans Facebookside, hvor han trods tilsvininger bliver ved med at argumentere sagligt. Når jeg tænker tilbage på den dag, tænker jeg især på lærerens reaktion.

Jeg har stor respekt for lærergerningen. For mig er lærere hverken holdningsløse teknokrattyper eller praktisk orienterede mennesker forstået på den måde, at de bare har fokus på at få eleverne igennem pensum. For mig at se er læreren den fornemste repræsentant for demokratiet i klasseværelset.

Deraf følger det også ganske naturligt, at læreren bærer et enormt ansvar. Hun er med til at forme eleverne til demokratiske borgere med holdninger, der er i stand til at tage stilling til politiske og samfundsmæssige problemstillinger, være aktive og reflekterende. I den proces er det ganske afgørende, at læreren også selv reflekterer; bliver bevidst om egne normer, fordomme og kulturelle blindheder. Læreren er på én og samme gang normbærer og normbygger.

Men mit eksempel fra klasseværelset viser også, at det ikke er nemt. Læreren lod sig rive med pga. sine private holdninger, og i samtaler efterfølgende med læreren, fortalte hun, at hun heller ikke helt havde redskaber til at gribe det an på en anden måde. Hassan havde faktisk brug for at blive udfordret på sit ståsted; han havde brug for at blive mindet om, at der var mange måder at tage en dialog eller kritisk debat på. Vi lever i en tid, der i høj grad er præget af værdipolitiske uenigheder og kulturelle fordomme.

Det betyder også, at der er et behov for, at vi ofte minder os selv om at træde et skridt tilbage og evaluere vores egen rolle i debatten. Siden 2021 har lærerne derfor haft en fast plads på Brobygger-skolebænken. Lærerne kommer på et kursus forud for temaugen, som dels forbereder dem til at arbejde med Brobyggerugens undervisningsmaterialer og -metoder og dels ruster dem til at agere brobyggende rollemodeller i hverdagen – bl.a. gennem øget bevidsthed om egne normer, fordomme og konfliktmønstre.

Lærerkurset danner en ramme om og et fælles sprog for lærergruppens arbejde med temaugen og den efterfølgende forankring på skolerne. Vi har siden 2018 samarbejdet med Guldberg Skole, Lundehusskolen, Tingbjerg Skole, Randersgade Skole, den jødiske skole Carolineskolen og friskolen Al-Hikmaskolen. Til dato er 37 lærere og 955 elever blevet uddannet i brobygning i forbindelse med Brobyggerugen.

Vi har stadig fripladser på vores kurser og glæder os til at få endnu flere lærere igennem forløbet. Men vi er kun lige begyndt. Demokratiet er altid en uafsluttet proces, og dets vigtigste maskinrum er skolen.

Se mere om Brobyggerugen og vores lærerkursus.

Banker dit hjerte for at fremme dialog mellem mennesker? Har du lyst til at drive Brobyggernes projektarbejde, hvor du både leder projektteamet, arbejder i feltet og ikke mindst bidrager til videreudvikling af progressive dialogværktøjer? Så grib denne enestående chance for at blive den nye leder af Brobyggernes projektteam.

For lidt over fire år siden startede vi Brobyggerne – Center for Dialogkaffe. I dag er vi 10 ansatte og over 10.000 medlemmer. Vi tilbyder projekter, kurser og aktiviteter i hele landet, og har valgt at oprette en ny stilling som leder af projektteamet, som kan hjælpe os med at udvikle og gennemføre de projekter, som er så afgørende for, at vi kan sprede viden om og værktøjer til den dialogiske metode.

Projektteamet består af i alt 6 medarbejdere inkl. dig og driver aktuelt to store projekter med fokus på unge – hhv. Grøn Dialogkaffe og Unge på Tværs. Desuden er der en række andre projekter, som har fokus på brobygning i folkeskolen, uddannelse af folkeskolelærere og beskrivelse af den brobyggende metode. Læs om projekterne.

Dine primære opgaver

Du har erfaring med

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en videregående uddannelse og har arbejdet i startups, i NGO-miljøet eller i det politiske system.

Dine menneskelige egenskaber

Vi er en lille organisation, så det, du kommer med som menneske, er i høj grad med til at forme os og som en del af ledelsesgruppen vil du fungere som kulturbærer. Vi har et godt arbejdsmiljø, og prioriterer samarbejde, åben og ærlig feedback og fællesskab meget højt. Uanset titel og stilling tager vi alle fat sammen, hvor og når der er behov, så vores indsatser lykkes.

Det tilbyder vi
Der er tale om en fuldtidsstilling og gerne med hurtig tiltrædelse. Som nystartet NGO i vækst, er vi ikke lønførende. Der vil forekomme spidsbelastningsperioder og en vis rejseaktivitet rundt i landet, men der vil være stor mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.

Arbejdsstedet er centralt i København i UBUNTU-huset på Købmagergade 43, 1. sal.

Ansøgning
Alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge. Send din ansøgning og CV til ansogning@brobyggerne.dk senest 29. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 5. og 6. juni 2024.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Hanne Brodersen på hanne@brobyggerne.dk / tlf. 2273 0193.

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Brobyggerne, hvor jeg er generalsekretær, har vi netop afholdt vores femte generalforsamling. Jeg fik idéen til Brobyggerne i 2015. Siden da har jeg arbejdet hårdt for at realisere drømmen og gøre den håndgribelig for den brede befolkning. Til årets generalforsamling kunne vi for en propfyldt sal med tilfredse medlemmer præsentere de foreløbige resultater: Mere end 10.000 medlemmer, en dygtig medarbejdergruppe og en god og sund økonomi.

Det glæder jeg mig usigeligt meget over. Jeg tror dog, de færreste kan forestille sig, præcis hvor mange søvnløse nætter og forkerte beslutninger, der skulle til, før vi nåede hertil.

De svære beslutninger
Jeg besøgte iværksætter Martin Buch Thorborg en dag på hans arbejdsplads. Han havde sagt ja til, at jeg måtte komme forbi og få nogle råd. På det tidspunkt var jeg ved at bygge Brobyggerne – Center for Dialogkaffe op. Under samtalen sagde han pludselig, at jeg ikke skulle være bange for at træffe beslutninger, der er svære. Det gjaldt både det hold, jeg var ved at sammensætte, og de økonomiske beslutninger, der skulle skabe en bæredygtig fremtid for os.

Jeg fik hans bog (“Min vej som ny leder”) med i hånden og slugte den samme nat. Jeg havde ellers talt med utallige ledere. De talte for det meste et sprog, jeg ikke kendte. Thorborgs bog var til gengæld ligetil. Den blev min håndbog i organisationsopbygning.

Et par uger efter talte jeg med Flemming Rose. Han havde kastet sig ud i et startup-projekt med Mads Brügger, der senere skulle udvikle sig til Frihedsbrevet, hvor Rose i dag er chefredaktør. Han havde samme råd: Vær ikke bange for de svære beslutninger. Det har jeg taget til mig.

Hvad skal man så være opmærksom på som leder af en startup? Og hvilke fejl skal man for guds skyld undgå? Her kommer mine fem erfaringsramte råd.

Rekruttér rigtigt
Som startup eller nyoprettet NGO har man ikke nogen HR-afdeling, der kan hjælpe til, når man skal rekruttere nye medarbejder. Processen med at slå en stilling op, definere stillingens funktionen, afholde ansættelsessamtaler og on-boarde nye medarbejdere er utrolig krævende.

Der er ingen “vi-plejer-manualer,” og økonomien rækker ikke til, at man kan hyre et rekrutteringsbureau. Det betyder, at man – som jeg har gjort – kan komme til at rekruttere medarbejdere, man efterfølgende må opsige i deres prøveperiode. Det er dødærgerligt for både for den enkelte medarbejder og utrolig dyrt for organisationen. For selvfølgelig ansætter man ikke medarbejdere for efterfølgende at opsige dem. Håbet og drømmen er altid, at ansættelsen vil vare længe. Men det er nødvendigt at komme videre, når man ikke kan se, at der er et match. Både for medarbejderens skyld, men også for organisationens.

At være ansat i en startup er bestemt ikke noget for alle, da de fleste af os er heller ikke lønførende. Man skal sige ja til, at det er sjovt at løbe stærk og have mange bolde i luften – og man skal mene det.

Derfor er rekrutteringen af folk fra store, etablerede organisationer ofte problemfyldt. De får sig et chok, når det går op for dem, at de (formentlig i mange år) foruden deres eget job også skal agere hr-medarbejdere, it-supportere og dem, der køber toiletpapir.

Giv slip på en idé, som ikke kan flyve
Skal startuppen overleve, er den afhængig af en bæredygtig økonomi. Det betyder, at man gerne skal kunne tjene sine egne penge og ikke være afhængig af fx projektmidler. Lad mig blot komme med et enkelt eksempel. I Brobyggerne besluttede vi at oprette en selvstændig kursusafdeling. Vores formål var at sprede vores metoder til arbejdspladser, så de kunne bruge dialogen som et redskab til at skabe større trivsel og bæredygtige løsninger – men også at styrke vores egen økonomi.

Vi rekrutterede verdens bedste sælger, der var erfaren, imødekommende og havde en grundlæggende forståelse for, hvad det ville sige at være i en startup. Kunderne var der bare ikke. Efter lange overvejelser besluttede jeg sammen med bestyrelsen af nedlægge kursusafdelingen som en selvstændig enhed.

Idéen fik ganske enkelt ikke luft under vingerne, så vi måtte finde nye måder at sælge vores kurser på. Derfor er det helt afgørende, at man som ny leder ikke bliver så forelsket i sin egen idé. Det er en fælde, jeg ofte selv er havnet i. Her er der ingen anden udvej end at erkende, at den idé, man selv syntes var så genial, ikke har nogen gang på jord.

Få styr på pengepungen
Når pengene er få, begår de fleste den fejl, at de løser mange af opgaverne selv frem for at købe dem i byen. Økonomien vil altid være en NGOs akilleshæl. Derfor er det nødvendigt med gennemsigtighed og åbenhed. Problemet er imidlertid, at de fleste ledere sjældent indrømmer, hvad de er dårlige til. Selv er jeg ikke særlig god til økonomi, bogholderi eller årsregnskaber. Det nævnte jeg på et tidspunkt for et af mine bestyrelsesmedlemmer, som (meget klogt) sagde, at så skulle vi nok se os om efter eksternt bogholderi og revision.

Til gengæld er jeg rigtig god til at holde på pengene, hvad der dog ikke nødvendigvis altid er en fordel. For ingen organisationer kan skabe penge uden først at bruge dem. Det lærte jeg af en ung kvindelig leder, som havde stået spidsen for en organisation, der var vokset fra 0 til 13 medarbejdere på bare et år. Det betyder ikke, at pengene skal bruges på logoer, fine kaffemaskiner eller en dyr husleje. Brug i stedet pengene på at ansætte mennesker, som er dygtigere end dig selv.

Ansæt medarbejdere, som er dygtigere end dig selv
I starten var jeg meget optaget af min egen fejlbarlighed. Jeg mente ikke, at jeg som ny leder skulle vise, når jeg begik fejl eller ikke var dygtig nok. Jeg var bange for, at jeg så ville miste medarbejdernes tiltro til mig og hele projektet. Resultatet var, at jeg arbejdede mig selv halvt ihjel, og altid følte mig utilstrækkelig.

Heldigvis ved jeg i dag at ”dygtighed” i en startup kun giver mening, hvis man tænker det som en kollektiv bestræbelse. Hvor dygtig jeg er, afhænger af, hvor dygtige mine medarbejder omkring mig er. Derfor besluttede jeg mig tidligt i opstartsfasen for at ansætte medarbejdere, som var dygtigere end mig til at lede personalet, få styr på økonomien, lave strategier og gennemføre projekter.

Vær en visionær leder
I dag ved jeg, at jeg lykkes som en god leder, hvis jeg er istand til at træffe beslutninger. I starten var jeg ellers meget optaget af at skabe en arbejdsplads med flad struktur. Jeg havde lige sagt farvel til partipolitik, hvor man gik i takt, og alt blev dikteret af ledelsen. Det skulle være anderledes, besluttede jeg. Mine medarbejdere skulle både inddrages og høres. Derfor indkaldte jeg dem til møde efter møde. Problemet var bare, at mange af beslutningerne kun kunne træffes af mig, og jeg derfor dybest set spildte mine medarbejderes tid. Nogle gange bekymrede jeg dem unødigt. Nogle af dem blev i tvivl om retningen og målet.
I en startup er der brug for, at man er tydelig i sin ledelse og vision, så alle klart kan se målet og missionen. Man skal ikke være en bagekone, der bespiser sine medarbejder med kage. Man skal lede dem med klare visioner og mål.

Hav tillid til din formand og bestyrelse
Dog skal man huske, at ingen ledere kan bygge noget op fra bunden alene. Det kræver en mangfoldig sammensat bestyrelse, som kan se blindevinkler, lægge de overordnede strategier, vurdere risiko og sparre med dig, når du har mest brug for det. Jeg har været så heldig, at jeg altid har haft en tillidsfuld relation til mine formænd og bestyrelse gennem årene. Alle begår fejl, og det har jeg naturligvis også gjort. Det dummeste man kan gøre, er at prøve at skjule dem.

Jeg har fortalt min bestyrelse alt – også det svære. Det handler ikke alene om, at din bestyrelse skal stole på dig, men at du også skal vise dem den tillid og fortælle dem dine svagheder. På samme måde involverer jeg dagligt mit netværk af eksperter inden for forskellige områder, som jeg har lært at kende og har holdt fast i gennem årene. Det tager tid – og kræver åbenhed – at opnå den fortrolighed og tillid, der skal til i relationerne – men så er de til gengæld også guld værd.

Det er de erfaringer, jeg har gjort mig. De er dyrekøbte. Måske kan du bruge dem, måske skal du først ud at begå dem selv. Uanset hvad må du sørge for at give dine erfaringer videre. Kun på den måde kan vi gøre hinanden dygtigere til gavn for vores vision, organisation og medarbejdere.

Dér, hvor mennesker er sammen, er risikoen for forråelse til stede. Vi ser forråelsen på udsendelser med skjult kamera – men ser ikke forhistorierne om afmagt, systemsvigt, omsorgstræthed, moralsk stress, tavshed og psykologisk utryghed. Forråelse er ét af tidens vilde problemer, som ikke løses med udskamning, udpegning af syndebukke eller quick-fixes.

Kom og hør mere om forråelse, om hvordan forråelse opstår, og hvordan man kan sætte ind i tide. Sune Rosdahl har arbejdet de sidste otte år med forråelse og til fyraftensdialogen taler Özlem Cekic og Sune om forråelsens natur og om vildveje og udveje af forråelsen.

Der er mulighed for både spørgsmål og dialog.

Tid:
Den 13. maj kl. 17-18.30 (dørene åbnes kl. 16.30)

Sted:
Brobyggerne
Ubuntuhuset
Købmagergade 43
1150 København K

Pris:
75 kr.

Køb billet her

Kom med når vi torsdag den 23. maj spørger: Hvordan ser fremtiden ud for dansk landbrug?

Konflikterne og debatten om landbrug og natur er hårdt trukket op. Vi ser en bekymrende polarisering. Den 23. maj genstarter vi dialogen, og spørger de unge, der skal skabe fremtidens landbrug og natur:

Hvad drømmer I om?
Hvilke udfordringer ser I?
Hvordan kommer vi væk fra fjendebilleder og polarisering?
Hvordan kan vi styrke dialogen?

Aftenen byder på oplæg, og Özlem Cekic vil moderere en levende panelsamtale.

Tid og sted
Nørgaards Højskole, 8850 Bjerringbro
23. maj 2024
Kl. 19.0
0

Tilmeld dig via Grøn Dialogkaffes hjemmeside her! Det er gratis at være med.

På tværs af tro, på trods af uenigheder. Muslimer og jøder, kristne og ateister, unge og gamle i alle farver. Sådan samledes vi i går til middag. Lige så forskellige, som mennesker er flest. Men alle med modet til at mødes for ikke at lade modsætninger udviske, at vi er medmennesker først.

Der var smerte i både ord og øjne, når der fra scenen og ved bordene blev talt om krigene i verden og de mange uskyldige ofre for død, terror og undertrykkelse. Det hviler over os alle. Men det samme gør visheden om, at vi er forbundne - og derfor også forpligtet til at passe på dialogen.

“Vi bruger maden til at bygge bro,” slog Gūler fra Cafe Mors Varme Hænder fast, da hun sammen med kokken Umut Sakarya præsenterede maden for de 100 gæster. For “der sker noget, når vi spiser sammen. Vi lærer om hinanden af hinanden,” som biskop Peter Skov-Jakobsen fulgte op.

Man kan ikke dialogkaffe sig til fred i verden. Men håbet slukker først helt den dag, vi slipper hinanden for kun at lade volden tale.

Derfor har vi hver især et personligt ansvar, som rækker længere end os selv. For hvis vi i Danmark fortæller verden, at ingen bro er mulig mellem mennesker, så har vi også givet tabt på håbet og freden.

For hvad er dialogen værd, hvis den kun gælder i fredstid? Især når ufreden raser, er der brug for at mødes. Ikke for at være enige, men for at forebygge, at vi ser hinanden som fjender.

Tak til alle, som tog del og bidrog med ord, mad og musik 🙏

Foto: Erling Brodersen

OBS: Tilmelding ikke muligt.

Fylder muslimske højtider for lidt eller for meget? Det har vakt stor debat i forbindelse med Ramadanen. Men fokus er hurtigt på form og fylde i stedet for indhold. Det splitter blot og ingen bliver klogere. For ånden og hensigten i højtiden er netop, at vi nysgerrigt skal gøre en indsats for åbent at møde hinanden.

Virkeligheden er, at verdens ufred og krigen i Mellemøsten truer med at skille os ad herhjemme. Muslimer vil ikke mødes med jøder. Jøder vil ikke sidde til bords med muslimer. Kristne deler sig til begge sider. Imens ser den brede befolkning bekymret til, for i Danmark plejer vi at kunne tale sammen og finde os til rette uanset forskelligheder.

Brobyggerne er i verden for at fremme dialog og modvirke splittelse. Derfor afholder vi en fælles Ramadanmiddag den 4. april 2024 for muslimer, jøder, kristne og alle andre, som samler os om det gode måltid og den nysgerrige samtale på tværs af tro, holdninger og baggrund.

Blandt de ca. 100 gæster til Ramadanmiddagen er blandt andet ledere af de muslimske, kristne og jødiske menigheder, ministeren for Uddannelse og forskning, Københavns integrationsborgmester, politikere og kunstnere og ikke mindst unge med palæstinensisk og jødisk baggrund samt unge fra lokalområdet i Tingbjerg, hvor middagen finder sted.

Maden står Cafe Mors Varme Hænder for sammen med kokken Umut Sakarya.

Værterne for middagen er generalsekretær Özlem Cekic, Brobyggerne, og Güler Yagci, Cafeen Mors Varme Hænder.

Tid og sted:

  1. april kl. 18.30
    Tingbjerg Kulturhus
    Skolesiden 4
    2700 Brønshøj-Husum

Programmet for middagen:
Kl. 18.30: Dørene åbnes
Kl. 19.00: Velkommen v/ Özlem Cekic og Güler Yagci
Kl. 19.15: Tal v/uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund
Kl. 19.25: Tale v/integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken
Kl. 19.35: Musikalsk indslag v/ Cahit Ece
Kl. 19.50: Præsentation af maden ved Umut Sakarya
Kl. 19.55: Ramadanen brydes med oplæsning af talsmand for Dansk Muslimsk Union Urfan Zahoor Ahmed
Kl. 20.00: Middag og samtale
Kl. 20.30: Indslag v/ imam Naveed Baig, biskop Peter Skov-Jakobsen og overrabbiner Jair Melchior
Kl. 21.10: Musikalsk indslag v/ Cahit Ece
Kl. 21.30: Tak for i dag

Yderligere kommentarer:
Generalsekretær Özlem Cekic, Foreningen Brobyggerne, tlf. 61 46 07 64

Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef David Aurvig, Foreningen Brobyggerne, tlf. 4244 6494

Kom til en fyraftensdialog fuld af liv og håb, når vi i anledning af Danmarks besættelse den 9. april 1940 sætter fokus på liv, håb og menneskeskæbner i krigens mørke skygge. I en tid præget af uro og ufred er det fortællinger, som gør os klogere på både verden af i går og i dag, når mennesker bliver drevet på flugt, lagt for had eller forelsker sig.

Mød op og hør om:

De forfulgte
Andreas Kamm er tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, forfatter og foredragsholder. Han beretter personligt og politisk om de seneste årtiers flygtningekriser og beskriver flygtningeproblematikken ud fra et humanitært perspektiv. Hør også Andreas' vurdering af, hvad den vil betyde for befolkningsvæksten, klimaforandringerne, fattigdommen og de meget komplekse og langvarige kriser, som vi oplever.

De forhadte
Ib Katznelson var kun to år gammel, da han under Anden Verdenskrig blev sendt i koncentrationslejr i Ravensbrück og senere Theresienstadt, hvor han tilbragte 18 måneder i nazistisk fangenskab. Som dansk jøde var han blevet udvalgt til døden, men overlevede på mirakuløs vis. Hør Ibs gribende historie og om, hvordan den har præget hans liv.

De forelskede
Benjamin Koppel er musiker og forfatter. Senest har han udgivet "Annas Sang", en slægtsroman inspireret af bedstefaren Herman D. Koppels familie. Bogen er en dramatisk og medrivende fortælling om en dansk-jødisk familie i København fra 1933 og handler om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed. Hør Benjamin fortælle om bogen, dens temaer og inspirationen fra hans rige familiehistorie.

Tid og sted:
9. april 2024 kl. 17:00–19:30

KVUC
Vognmagergade 8, 1120 København K

Pris:

Køb din billet her.

Alle indtægter går ubeskåret til Brobyggernes arbejde.

Vil du hellere tilbringe efteråret i en aktiv NGO end i auditoriet? Interesserer du dig for samfundsspørgsmål, og ser du behov for større demokratisk deltagelse og bedre dialog mellem befolkningsgrupper? Vil du have erfaring med NGO-arbejde inden for metode, planlægning og kommunikation? Så er du måske vores nye akademiske praktikant.

Brobyggerne er sat i verden for at styrke dialogen og den demokratiske samtale i Danmark. Vi igangsætter projekter og udvikler redskaber, der styrker dialogen og dermed demokratiet, både blandt enkeltindivider, i organisationer og institutioner. Du kan læse mere om os på www.brobyggerne.dk

Som praktikant hos os får du erfaring med at være akademisk medarbejder i en NGO i rivende udvikling. Du bliver en del af et lille, men ambitiøst projektteam, der består af to projektledere og to studentermedhjælpere. I starten af 2024 startede vi to nye store projekter op – Grøn Dialogkaffe og Unge på Tværs - som du bliver en del af og kommer til at være med til at forme og drive, og som begge har fokus på unge.

Dine opgaver:

Vi går op i at dine opgaver afspejler dine interesser og kompetencer, men du vil bl.a. komme til at arbejde med at:

Vi søger dig, der:

Vilkår for praktikstillingen:

Brobyggerne er en aktivistisk og visionær organisation med over 10.000 medlemmer, hvor det, vi hver især kommer med, har stor betydning for vores forening og arbejdsfællesskab. Vi elsker at diskutere højaktuelle emner og grine sammen, selvom vi har travlt. Vi holder til i det centrale København og deler fællesfaciliteter med andre tværkulturelle organisationer.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 1. juni 2024. Vi holder løbende samtaler. Send en kort motiveret ansøgning og CV til ansogning@brobyggerne.dk. Skriv ”Projektpraktikant” i emnefeltet.

Kontakt projektleder Ebbe Bertelsen på ebbe@brobyggerne.dk / tlf. 2234 6838, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Min kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.