Kom til grundlovsfejring!

Kom med til tre gratis arrangementer i Aarhus, Odense og København, hvor vi fejrer grundlovsdag.

Vi taler ofte om demokrati som en styreform, et system eller en tradition. Noget stabilt og selvfølgeligt. Men i virkeligheden lever demokratiet kun, hvis vi bruger det – hvis vi tør tage stilling, sige vores mening og blive i samtalen, også når det er svært.

Den 3. juni synger vi derfor demokratiet ind i Odense i samarbejde med Musikbiblioteket, hvor MF Trine Bramsen (S) og MF Katrine Daugaard (LA) synger for: Tilmeld dig her

Den 4. juni tager vi til Aarhus for at diskutere et af tidens mest betændte emner, danskhed. Her reflekterer Özlem Cekic sammen med gæster over spørgsmålet, om danskhed er et kulturelt eller juridisk tilhørsforhold: Tilmeld dig her

Den 8. juni tager vi til København, hvor to tidligere kulturministre, Jytte Hilden (S) og Bertel Haarder (V), tilbringer en eftermiddag med Brobyggerne med tid til fællessang og refleksion. Özlem Cekic styrer slagets gang, når vi gennem korte oplæg, sange og fælles eftertanke sætter fokus på spørgsmålet om,  hvad det kræver af os at holde demokratiet levende: Tilmeld dig her

Demokrati kræver aktiv stillingtagen og personligt mod. Demokrati er noget, vi gør – ikke bare noget, vi har. Derfor skal vi fejre det.

Det bliver klogt, det bliver nysgerrigt, det bliver brobyggende.

 

Min kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.