Får man egentlig noget ud af Brobyggeruddannelsen? ”Ja for pokker,” svarer to Mærsk-ansatte, der på en arbejdsplads med 130 forskellige nationaliteter ved, hvor vigtig dialog og god kommunikation er.

De var lidt usikre på det hele i starten. Men spørger man Rikke Jung Hwa Baun og Mette Bringø Christiansen i dag, ville de absolut ikke have været Brobyggeruddannelsen i København januar 2022 foruden.

Dengang var vejret noget koldere og knap så lummert som på denne fredag formiddag i august, hvor der ikke skal meget mere end en cykeltur på 2 km fra Brobyggernes kontor i Købmagergade til Mærsks hovedkvarter på Esplanaden for at få dannet en forsamling af sveddråber i panden.

I den – heldigvis lidt nedkølede – foyer står Rikke Jung Hwa Baun og Mette Bringø Christiansen klar til at tage imod. De er henholdsvis Project Manager og Head of Sanctions Controls and Processes hos Mærsk, og så sidder de sammen i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg.

De har inviteret Brobyggernes generalsekretær, Özlem Cekic, på en frokost i Mærsks fornemme domicil ved havneområdet Nordre Toldbod i den nordøstligste del af Københavns Indre By for at drøfte, hvad de egentlig har fået ud af at tage Brobyggeruddannelsen.

“Du aner ikke, hvor mange kurser, vi har været på i tidens løb,” siger Rikke Jung Hwa Baun.

“Men det her… det overgik alligevel vores forventninger!”

Dialogkaffe på arbejdspladsen
Brobyggeruddannelsen har til formål at klæde borgerne på til dialogkaffe, et efterhånden kendt begreb i offentligheden. Brobyggeruddannelsen består af to weekendkurser med en måneds mellemrum. Her får man fra erfarne eksperter og garvede oplægsholdere redskaberne til at se en sag fra den andens vinkel. Et centralt element i uddannelsen er, at man lærer at blive bevidst om sine egne fordomme og blinde vinkler, og at dialog er uløseligt forbundet med det personlige ansvar.

Det er færdigheder, der i høj grad er relevante på en arbejdsplads, hvor manglende dialog risikerer at komme i vejen for at få løst opgaverne.

På Esplanaden i København, hvor Mærsk har sit hovedsæde, har godt og vel 1800 mennesker deres daglige gang. Det er folk med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde og fra hele verden. I alt arbejder hele 130 nationaliteter sammen i den enorme bygning i det indre København.

“Det er den mangfoldighed, der gør Mærsk til et helt igennem fantastisk sted at arbejde,” forklarer Rikke Jung Hwa Baun, mens hun viser vej ned ad trapperne til bistroen. Mette Bringø Christiansen supplerer:

“Men det er netop også det, der kan udfordre dialogen. Vi er alle vant til at kommunikere på forskellige måder.”

“Præcis,” siger Rikke Jung Hwa Baun, “man risikerer at gå skævt af hinanden på ingen tid. For eksempel fordi det, der kan være effektiv kommunikation for den ene part kan opfattes som kontant eller ligefrem uhøflig kommunikation af den anden. Derfor gav det faktisk rigtig god mening for os at tage Brobyggeruddannelsen.”

Alt behøver ikke at foregå på Teams
Da vi i 2021 Brobyggerne oprettede Brobyggeruddannelsen, var det ud fra et ønske om at styrke dialogen og den demokratiske samtale – også på arbejdspladsen, hvor vi trods alt tilbringer en stor del af hverdagen. Kurset skal styrke den enkeltes forudsætninger og give konkrete dialogiske redskaber man kan bruge i sin hverdag til håndtære uenigheder - eller måske især – når samtalen er svær. For som Mette Bringø Christiansen siger, “så er det akkurat i den svære samtale, at vi lærer noget om hinanden og os selv.”

Ligesom Mette Bringø Christiansen er vi i Brobyggerne overbeviste om, at vejen mod det sunde debatklima har sit udspring i det enkelte menneske.

Det kan lyde som et stort ansvar at lægge over på den enkelte, men alt starter i det små. Derfor lærer man på Brobyggeruddannelsen først og fremmest også at forbedre dialogen ved at være bevidst om, hvorvidt man bruger ordene som en nøgle eller som en hammer. Det andet er at være nysgerrig og udvide de fællesskaber, der findes i ens nærmiljø – for eksempel på arbejdspladsen.

“Jeg har for eksempel haft for vane at chatte med mine kolleger på Teams, selvom vi sidder i samme storrumskontor. Det er ikke altid den mest hensigtsmæssige måde at kommunikere på, fordi det skal gå så hurtigt og skriftsprog kan hurtigt misforståes. Det kan jo lyde banalt, at det bedste er lige at stikke næsen forbi sin kollegas arbejdsbås. Men man skal også lige have indarbejdet en ny tilgang til kommunikation og dialog, fordi man er så fastlåst i sine vaner,” siger Rikke Jung Hwa Baun.

For Mette Bringø Christiansen har kurset gjort en mærkbar forskel i hverdagen.

“Jeg oplever, at mine kolleger er positivt overraskede og taknemmelige, når jeg tager mig tid til at gribe telefonen og give dem et kald. Man får en bedre fornemmelse af hinanden, når der bliver sat en stemme på det navn, man ellers bare har været vant til at se i Outlook eller på chatten. Og så ender man som regel med at spare tid, fordi man undgår de misforståelser, der kan opstå på skrift,” siger hun.