Hvad var forskellen mellem den ramadanmiddag jeg holdt i Tingbjerg og den Mohammed Alhomsi holdt i USA 10 dage før vores middag?

Til Mohammeds middag i Pennsylvania var der 500 deltagere. Svingstaten er i øvrigt den stat i USA, hvor uafhængighedserklæringen bliver underskrevet og som understreger at alle mennesker er født lige. Siden slutningen af 1700 tallet har en af de første friheder - nemlig religionsfriheden tiltrukket mange religiøse mindretal til staten.

Måske også derfor var der til Mohammeds middag palæstinenser, israelere, zionister, kristne, meget ortodokse og konservative muslimer med tyrkiske, kurdiske, pakistanske, arabiske, marokkanske mm rødder, som havde bakket op omkring den tværreligiøse dialog.

Til den Ramadanmiddag som vi holdte i Brobyggerne havde vi samlet omkring 100 mennesker med forskellig etnisk, religiøs og kulturel baggrund. Selve aftenen var en succes, men desværre valgte nogle få mennesker, som ikke deltog, at misbruge middagen til at skabe yderligere splid mellem befolkningsgrupper i Danmark.

Mohammed deler lederskabet i “Pennsylvania Builders Association” med en anden kvinde “som er en stolt zionist”, fortæller han.

I deres organisation skelner de ikke mellem forskellige religioner. Målet er hele tiden, at de skal kunne tale sammen på tværs af religiøse forskelle og trods af de politiske uenigheder.

“Hvad siger muslimer til, at du arbejder med jøder og zionister” spørger jeg.

Interreligiøst dialog giver ikke mening uden jøder og zionister. Hvordan skulle vi ellers finde løsninger uden dem? spørger han retorisk tilbage.

“Der vil altid været kritik af vores arbejde, men det er ikke verdens ende. Kritikken kommer fra alle fløje, der modarbejder konfliktløsningen. Fordi de lever af konflikten. Men jeg hviler i dialogen” siger han og nævner hvordan han aktivt vælger at fokusere på opbakningen til fredsarbejdet fra muslimer.

Han nævner fx det pakistanske miljøer i USA, som er trætte af, at araberne som udgør kun 15% af muslimerne i hele verden, skal være med til at definere Islam og være talsmand for alle muslimer. Derfor er der en mangfoldighed blandt muslimske stemmer i USA, og det ser Muhammed som en kæmpe styrke.

Han nævner hvordan muslimer, zionister og kristne sammen har presset for et våbenhvile i hos politikerne. Og de kongresmedlemmer hans organisation arbejder sammen med, har presset for at stille det som et krav, at Israel ikke måtte bruge de våben, de får, mod civile. Forslaget var stemt ned men Mohammed arbejder videre.

Han vejer sine ord. Tænker sig om. Taler langsomt. Mange gange er han tøvende og andre gange mere direkte. Da jeg spørger ham, hvad det skyldes, siger han, at han er nødt til at være ekstra opmærksom på fredsretorikken i disse krigstider, fordi han ser sig selv som en facilitator for dialogen.

Derfor har han et ansvar for at samle og ikke splitte. Han har om nogen - med rødder fra Syrien, en meget dyrekøbt erfaring med, hvad der sker når man splitter befolkningsgrupper.

Vil Trump vinde, spørger jeg til sidst kæk. “The house will always win” griner han.

Vi siger på gensyn til hinanden. Vi er begge overbeviste om, at vores veje vil mødes igen