Lars Løkkes tale til Özlem 

(Det talte ord gælder.)

Tale til Özlems 50 års fødselsdagsreception den 7. maj 2026

Kære Özlem – habibi!

Tak for, at jeg måtte komme og sige et par ord.

Jeg lærte dig jo at kende, da du netop var kommet ind i Folketinget for SF.

Mogens Lykketoft kom i sin tale tidligere på aftenen med en reference til den alvor, ærlighed og transparens, som du stod for, da SF i 2012 skulle lægge ryg til visse politiske beslutninger, som jeg ikke selv aktivt medvirkede i.

Jeg sad jo bare nede i Brasilien med min datter og fulgte det hele på afstand og havde nogle telefonopringninger.

Og en, to, fire, så havde SRSF-regeringen lavet markante skattelettelser, som du slog dig lidt på. Det sagde du også højt, meget højt endda.

Og det er selvfølgelig rædselsfuldt for en partileder at have sådan nogle typer, som står for det, de mener, og som bliver stående. Omvendt er det også et udtryk for en helt ufattelig personlig integritet, som du har, og som jeg gerne vil rose dig for.

Den integritet har du taget med dig.

Selvom du ikke har været i Folketinget helt så længe, som jeg og Mogens Lykketoft har været, så har du sat et varigt præg.

For eksempel når man træder ind i samtaleværelset og ser det her maleri over betydelige kvinder i dansk politik, hvor du selvfølgelig er portrætteret.

Det giver rigtig, rigtig god mening.

På mange måder synes jeg i virkeligheden, at det giver endnu større mening, efter at du har forladt Christiansborg. For du har taget din integritet med dig, og du har gjort det til en livsopgave at bygge bro, hvor andre graver grøfter.

Og hvis der er noget, verden og Danmark har brug for, så er det brobyggere. Mennesker, der insisterer på dialogen og samtalen. Det har du gjort, og det har du haft en ufattelig succes med.

Det startede måske primært ved det udlændingepolitiske, hvor jeg tror, at du og jeg deler den opfattelse, at der er mange nuancer, der forsvinder; det bliver for sort-hvidt.

Der er brug for at have dialogen, hvor man ikke dømmer folk alene på deres hudfarve eller på deres religion, men hvor man ser mennesket bag.

Det har du gjort, men du har også taget den videre end det: Den sidste oplevelse, jeg havde med dig, var under valgkampen, hvor det handlede om Rigsfællesskabet og Grønland.

De metoder, du har udviklet, og som jeg tror, du har fornemmet, at der også er brug for på Christiansborg, har du taget med ud i samfundet. Det har vi rigtig meget brug for, og til det skylder vi dig alle sammen en stor tak.

Så jeg har kæmpe respekt for dig, og jeg er enormt stolt over at være inviteret og blive bedt om at sige et par ord. Det gør mig glad.

Jeg er ældre end dig, og det har nok også taget mig lidt længere tid, end det gjorde for dig, at nå til den erkendelse, at det sort-hvide ikke dur.

Verden udkommer i farver, og der er brug for dialog.

Jeg kommer nok aldrig rigtig til at abonnere på det der dialogkaffe, for jeg kan bedst lide dialogvin, men det er jo bare mit eget syn.

Stort tillykke, Özlem.