I løbet af de sidste to uger har vores generalsekretær, Özlem Cekic, været bemærkelsesværdigt fraværende og til stede på samme tid.
For selvom hun har befundet sig mange tusinde kilometer fra Danmark, har hun i den grad haft noget at se til. I den amerikanske valgkamps slutspurt har hun besøgt West Virginia, Pennsylvania og Baltimore. I skrivende stund, på den skæbnesvangre amerikanske valgdag, befinder hun sig lige der, hvor hele balladen udspiller sig: Washington DC.
Måske har du fulgt med på Özlems Facebook-side og andre sociale medier og har læst om mødet med Shelby i Charleston, West Virginia, som arbejder for Trumps kampagne i byen. Eller om de dialogkaffer, Özlem har budt dansk-amerikanere på i de forskellige delstater. Måske har du læst hendes kommentar i Politiken om den frie aborts vilkår i USA – og hvad vi kan lære af den herhjemme.
Özlem har mødt Trump- og Harris-vælgere, latinoer, kvinderettighedsaktivister, Trumps kampagnefolk, dialogeksperter, religiøse brobyggere, dansk-amerikanere, ildsjæle, der bekæmper fake news, undervisere fra universiteter og mange andre. Her har hun fået blik for, hvor polariseret det amerikanske samfund er, og hvad vi kan lære af det i Danmark?
Alle fortællingerne og billederne har Özlem samlet i et foredrag – og du er inviteret.
København Dato: 18. nov. 2024 kl. 19-21.Sted: KVUC, Vognmagergade 8, 1120 København Klik her for at købe billet. | AarhusDato: 7. jan. 2025 kl. 19-21.Sted: Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus Klik her for at købe billet. |
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.