Julen er for mange den tid på året, hvor de i trygge rammer og kærligt selskab kan sænke skuldrene.
For mindst lige så mange er det dog også en tid, der sætter både tålmodighed og toleranceevne på prøve.
Uanset hvilken kategori, man tilhører, er julen en påmindelse om, at behovet for brobygning lever i bedste velgående.
»Gaven, der bygger bro« var utrolig populær sidste år, og derfor tilbyder vi den igen i år: Vi synes selv, den passer ind i den opbyggelige kategori: En donation til Brobyggerne, så vi kan fortsætte arbejdet for det samtalende demokrati.
Vi kvitterer med et digitalt takkekort prydet med et unikt maleri af Camilla Blachmann, skabt til støtte for vores arbejde. Læs mere her.
Skal du have fyldt pladsen under juletræet ud, kan jeg i øvrigt hilse og sige, at man kan få en hel del gode og lærerige stunder ud af Brobyggerspillet.
Vi har desuden netop nedsat prisen på alle bøgerne i vores webshop! Webshoppen med vores merchandise finder du lige her. Bestil inden den 19. december kl. 14, så pakken kan ankomme inden jul.
Findes der håb for den grønne dialog?
I marts 2024 lancerede vi vores projekt, Grøn Dialogkaffe. De næste tre år vil vi med projektet styrke dialogen om den grønne omstilling og modarbejde polarisering i debatten.
Vi har med succes afholdt Grøn Dialogkaffe i Nyborg, Bjerringbro og Aalborg.
Her samlede vi lokale aktører på tværs af civilsamfund, erhvervsliv, politik og ungdomsorganisationer for at nuancere debatten om lokale klima- og miljøproblemstillinger.
Det nye år skyder vi i gang med en omgang Grøn Dialogkaffe på Rysensteen Gymnasium i København under overskriften Sultestrejke og Grøntrepart: Er der håb for den grønne dialog? Programmet opdateres løbende, men I kan allerede nu glæde jer til at møde aktivisten Selma De Montgomery, politiker Pernille Rosenkrantz-Theil og ph.d. Nikoline Borgermann. Som sædvanlig er panelsamtalen modereret af mig.
Det foregår den 28. januar 2025 kl. 16.00-18.30. Læs mere og tilmeld dig her – det er gratis! Vi håber på at se dig.
Skal du med til USA-foredraget i Aarhus?
Du ved det formentlig allerede. Jeg har været i USA på dialogkaffetur op til det skæbnesvangre valg, der endte med en stor sejr til Trump.
På turen forsøgte jeg at blive klogere på polariseringen i USA og hvad vi kan lære af den herhjemme. Jeg mødtes med både Trump- og Harris-vælgere, latinoer, kvinderettighedsaktivister, kampagnefolk, dialogeksperter, religiøse brobyggere, dansk-amerikanere, ildsjæle, der bekæmper fake news, undervisere fra universiteter og mange andre.
Jeg har samlet alle fortællingerne og billederne i et foredrag – og du er inviteret.
Arrangementet finder sted den 7. jan. 2025 kl. 19-21 på Dokk1 i Aarhus.
Jeg håber på at se mange af vores jyske venner og støttemedlemmer! Køb din billet her.
Hvis du (eller din familie eller venner) endnu ikke er støttemedlem af Brobyggerne, så kan du blive det for blot 100 kr. om året – men du er også velkommen til at give mere.
Du kan også støtte Brobyggernes arbejde med et valgfrit beløb via en donation. Donationer på min. 200 kr. er fradragsberettigede.
Tak for støtten – den betyder alverden for os!
Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
De bedste hilsner
Özlem Cekic
Generalsekretær
Brobyggerne – Center for Dialogkaffe
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.