Generalforsamling 23. april 2026

Torsdag d. 23. april kl. 17.00-19.30 holder Brobyggerne generalforsamling i Røde Kors’ lokaler på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø. Bemærk, at generalforsamlingen i år afholdes på 2. sal i “Dunant”-lokalet.

Vi indkalder derfor alle medlemmer til generalforsamling.

For at have kaffe nok på kanden, må du gerne tilmelde dig generalforsamlingen ved at klikke her.

Dagsorden for generalforsamlingen

  1. Valg af dirigent

  2. Valg af referent

  3. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år forelægges

  4. Godkendelse af regnskab

  5. Fastsættelse af kontingent

  6. Indkomne forslag

  7. Valg til bestyrelsen og/evt. suppleanter

  8. Valg af en revisor

  9. Eventuelt

Forslag til behandling under pkt. 6 samt kandidaturer til en bestyrelsespost under pkt. 7 skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, jf. vedtægternes § 5.4. Forslagene kan sendes til sami@brobyggerne.dk. Du kan læse foreningens vedtægter her.

Senest 7 dage før generalforsamlingen udsender vi det samlede materiale til behandling på generalforsamlingen via et nyhedsbrev. Materialet kommer også til at ligge på vores hjemmeside.

Oplæg ved årets prisvinder

Traditionen tro afrunder vi generalforsamlingen med et oplæg leveret af det forgangne års Bent Melchior Pris-modtager.

Vi glæder os i år til at høre fra Jacob Holdt, der er fotograf, ildsjæl og mangeårig brobygger.

Der er afsat ca. en halv time til oplæg med efterfølgende tid til spørgsmål og dialog.

Vi glæder os til at se dig!

Min kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.