Bent Melchior Prisen 2026

Verdensbilleder – hvordan ser vi verden, og hvad gør det ved vores syn på mennesket?

I år afholder vi Bent Melchior Prisen i Festsalen på Københavns Universitet den 10. november kl. 19-22.

Årets tema tager afsæt i forholdet mellem tro og videnskab, men samtalen rækker videre end spørgsmålet om, hvad vi ved, og hvordan vi ved det.

Den handler også om de verdensbilleder, vi orienterer os efter, og om de forestillinger om mennesket, som følger med dem. Når forskellige verdensbilleder mødes, opstår der ikke kun uenighed, men også mulighed for nysgerrighed, dialog og ny forståelse.

Derfor ønsker vi med Bent Melchior Prisen 2026 at skabe en samtale om de idéer og perspektiver, der former vores fælles virkelighed – og om, hvordan vi bygger bro på tværs af dem.

Hvem fortjener årets pris?

Prisen er en hyldest til den, der:

  • gør sig umage for at gøre verden bedre
  • arbejder for at fremme dialogen mellem mennesker med forskellige menneskesyn og verdensopfattelser
  • er eksponent for menneskers grundlæggende rettigheder og respekten for den enkeltes værdighed
  • udviser tolerance, åbenhed og nysgerrighed over for andre menneskers ståstede

Alle kan indstille en ildsjæl til prisen. Hvem synes du i særlig grad fortjener at blive anerkendt for sin indsats? Klik her for at indstille.

Du kan sikre dig en billet allerede nu!

Programmet er endnu ikke offentliggjort, men du kan alligevel allerede nu sikre dig en plads til prisuddelingen.

Billetten koster som altid 250 kr., og overskuddet går til Brobyggernes arbejde.

Tid og sted: Tirsdag den 10. november kl. 19-22 i Festsalen på Københavns Universitet (Frue Plads 4, 1168 København K). Køb din billet her.

Min kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.