0,00 kr.
Mandag d. 24. april fra kl. 17:00–19:00 holder Brobyggerne generalforsamling i Røde Kors’ lokaler på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.
Vi indkalder hermed alle med interesse for vores arbejde er velkomne, men kun medlemmer i foreningen har stemmeret. Det samlede materiale til behandling på generalforsamlingen er lagt op på vores hjemmeside. Du kan tilgå det ved at klikke her.
For at vi er sikre på, at vi har kaffe nok på kanden, må du gerne tilmelde dig generalforsamlingen ved at klikke her.
Dagsorden for generalforsamlingen
Forslag til behandling under pkt. 6 skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, jf. vedtægternes § 5.4. Forslagene kan sendes til hanne@brobyggerne.dk. Du kan læse foreningens vedtægter her.
Efter selve generalforsamlingen holder Özlem Cekic et oplæg om Brobyggerne og de planer og drømme hun har for foreningens arbejde i 2023 og de kommende år.
Vel mødt!
Her i weekenden summede den gamle festsal på Roskilde Gymnasie af liv. 40 engagerede og nysgerrige mennesker var mødt op på #brobyggeruddannelsen for at lære en masse om, hvordan man bygger bro i de nære og sommetider konfliktfyldte relationer – hvad vi kalder ”de små broer”.
Weekenden bar præg af god energi, en masse grin og endnu vigtigere, en god sjat tillid til hinanden. Deltagerne havde nemlig fået til opgave at medbringe eksempler på svære eller konfliktfyldte situationer fra deres egne liv, som de kunne tage udgangspunkt i, når vi skulle træne dialog. Det kræver tillid og mod at turde åbne op overfor nye mennesker.
Som noget nyt, havde vi to garvede brobyggere med, Dennis og Britta, der begge deltog på den allerførste brobyggeruddannelse i København i 2022. Dennis og Britta hjalp til, talte med de nye deltagere og delte deres erfaringer med at facilitere brobyggende aktiviteter. Dennis fortalte om, hvordan han var medarrangør af en stor interreligiøs ramadanmiddag, hvor der blandt andet blev talt om forskelle og ligheder mellem kristendommen og islam. Britta fortalte om, hvordan hun var med til at afholde en spændende workshop for lærerstuderende med religion som undervisningsfag, hvor de blandt andet fik mulighed for at gå i dialog med repræsentanter fra en række forskellige religioner, og på den måde få et større indblik i religionerne indefra.
Det er fedt at have nogle at spejle sig i, og vi håber, at de nye brobyggere er blevet inspirerede af Dennis og Brittas fortællinger.
Næste gang vi mødes på Brobyggeruddannelsen i Roskilde, skal det handle om ”de store broer”, og indtil da, har deltagerne fået en lille udfordring; de skal invitere på dialogkaffe. Kaffebønnerne har de fået med sig hjem, og dialogredskaberne er friske i erindringen.
Tusind tak for en fantastisk weekend. Vi glæder os til vi ses igen til endnu mere dialog og brobygning i april!
I dag fejrer vi kvindernes internationale kampdag. Og som noget helt særligt fejrer vi i år også 50 året for kvindernes ret til abort i Danmark.
Som i måske har set, valgte vi i samarbejde med Arbejdermuseet at kickstarte fejringen mandag den 6. marts, hvor vi havde samlet mere end 170 kvinder og mænd i kvindekampens tegn. Og sikke en fest, vi fik!
Vi hyldede de fremskridt, vores mange års standhaftige kvindekamp har bragt med sig. Og så talte vi om nogle af de dilemmaer vedrørende kvindekroppen, som vi stadig ser i dag. Aftenens tema var: Min krop - min ret.
Fejringen fandt sted i Arbejdermuseets historiske festsal, der også dannede rammen for det første offentlige møde om fri abort for over 50 år siden. Aftenen bød på dialog og debat blandt en række fremtrædende og inspirerende kvinder ført an af Özlem og Arbejdermuseets vicedirektør, Linda Nørgaard. Første del omhandlede abort og abortgrænsen i Danmark. Senere tog vi fat i kosmetiske behandlinger og de tabuer, der kan være forbundet med dette. Fælles for indslagene var, at vi satte fokus på kvindens ret til at bestemme over egen krop. Og det var i ægte brobyggerånd, at vi havde sammensat et program med kvindelige stemmer, der både var for og imod ved de forskellige problemstillinger.
Det var rørende at høre Lone Hertz læse breve op fra og om kvinder med uønskede graviditeter før 1973. Hendes evne til at indleve sig i de hjerteskærende beretninger udtrykte den barske virkelighed for kvinder i Danmark, før retten til fri abort blev indført.
Dialoggæsternes vidt forskellige udgangspunkter, faglighed, og erfaringer bidrog til nuancerende og humørfyldte samtaler, der både gjorde os klogere og underholdte på en og samme tid. Og så fik vi æren af at opleve Simona Abdallah og Fallulah udfolde deres musikalske talenter i de smukkeste omgivelser.
Det blev en fantastisk aften, hvor vi sammen fik grinet og danset, lyttet og talt, og ikke mindst trænet vores tolerancemuskel.
Tillykke til os alle på denne vigtige kampdag. Tillykke med, at samfundsudviklingen er nået så langt, at vi i dag har fået indført rettigheder, der bevæger os tættere på ligestilling i Danmark. Nej, vi er ikke i mål. Derfor vil vi fortsætte vores dialogarbejde. Lovgivning er ikke nok, for ingen love er bæredygtige, hvis ikke der også er folkelig opbakning. Den opbakning kræver en ikke dæmoniserende debat, hvor vi gør os umage med dialog, respekt og tolerance. Den kræver brobygning.
Tusind tak til vores frivillige fotograf Locations by Erling Brodersen for de smukke billeder.
Det kan være svært at skabe god dialog i den offentlige debat. Det måtte vores fire paneldeltagere, Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs, folketingsmedlem for SF, Karsten Hønge, rektor på Nyborg gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm og kunstner, Jens Galschiøt erkende, da de sammen med Özlem tog en samtale om den demokratiske samtale i Danmark.
’’Du er uden følelser!’’
Salen var stille, mens ordene lød fra højtalerne på den computer, rektoren havde i hænderne, som han stod i centrum af flokken. Man kunne se det på ham. Man kunne se det på de fire personer bag ham. Og man kunne mærke det på publikum. Puha. Det var en grov kommentar. Rektor trådte tilbage, lukkede computeren, og i det samme begyndte publikum at klappe.
’’I skal ikke klappe, I skal sgu ikke klappe ad mig’’, udbrød en lettere flov Henrik Vestergaard Stokholm. Men det gjorde de. For det var modigt at stille sig op foran en gruppe fremmede mennesker og udstille egne fejl.
Sidste weekend i februar var vi tilbage på Nyborg gymnasium for at afholde anden del af brobyggeruddannelsen i Nyborg. Denne weekend var temaet ’De store broer - dialog og debat i den offentlige samtale’. Som del af programmet, havde vi derfor inviteret fire andre kendte stemmer i den offentlige debat til at dele deres tanker om dialogens vilkår i det offentlige rum og deres egne erfaringer. I en samtale ledt an af Özlem reflekterede de over, hvorfor den offentlige debat er så svær.
Hvornår bryder dialogen sammen?
Indledningsvist bad Özlem alle fire om at dele deres oplevelse med en debat, hvor de ikke havde været så dialogiske og konstruktive, som de kunne havde ønsket sig.
Det var i denne sammenhæng, at Henrik Vestergaard Stokholm netop havde afspillet et klip fra en debat mellem tidligere folketingsmedlem, Martin Henriksen, og ham selv. Og som det næsten er mere reglen end undtagelsen, virkede teknikken ikke, hvilket var årsagen til rektorens ydmyge placering i centrum. Til skue for alle stod han, mens lyden af hans hårde ord kom frem i et personligt angreb på Henriksen. Selv erkendte Henrik Vestergaard, at han gik over grænsen. Han gik efter manden i stedet for sagen.
Som uerfaren debattør oplevede Henrik Vestergaard Stokholm efterfølgende også at være rystet over sine grove kommentarer, men også hvor svær den offentlige debat faktisk kan være, fortalte han med en vis frustration i stemmen.
Kenneth Muhs tøvede dog ikke med at bakke op, da han kort efter også åbnede op om en situation, hvor han heller ikke havde været den bedste version af sig selv. Borgmesteren var pludseligt blevet hovedperson i en shitstorm, hvor han blev beskyldt for ’’at have lavet et knæfald for islam’’ og blev kaldt landsforæder. Særligt stemplet som landsforæder var personligt hårdt for den tidligere officer i hæren. Normalt ville han helt holde sig fra den type skarpe og nytteløse debatter, men de personlige anklager fik ham til at handle og, som han selv beskrev, gøre alt det forkerte:
’’Det ku’ kraftedeme ikke passe…’’, indledte Kenneth Muhs. Lyden af latter spredte sig i salen, mens borgmesteren ærligt fortsatte med fortælle, hvordan han i en besked havde reageret på en anklage og brugt nogle mindre pæne gloser samt kommenteret nedladende på vedkommendes begavelse. Det var tydeligt at se på ham, at det ikke var et øjeblik, han var stolt af. Alligevel var borgmesteren dog i stand til at trække på smilebåndet over episoden nu.
Som de to herrer havde erfaret, kan den offentlige debat ofte være frustrerende og hård at være en del af. Selv hvis man gør sig umage, risikerer man at blive presset helt derud, hvor følelserne tager over, og man glemmer alt om de gyldne principper for god og konstruktiv dialog.
Også den garvede folketingspolitiker, Karsten Hønge, fremhævede, hvordan følelserne ofte koger over, når kritikken bliver for personlig. Ifølge Hønge er politik ligesom en mental kontaktsport, hvor det kræver holdninger, man slår sig på. Selv overlever han i det hårde miljø ved at træde ind i en rolle som politiker.
Tag luften ud af debatten
’’Samtaledemokratiet er jo blevet til samtaleråberiet’’, konstaterer Henrik Vestergaard Stokholm, da dialogen bevæger sig over mod nogle af de problemer, deltagerne oplever ved den demokratiske samtale i dag.
Flere af paneldeltagerne var enige i rektorens bemærkning, men gav også udtryk for, at det var svært at trænge igennem uden.
’’Vikaren fra helvede’’, Hønge, gav udtryk for, at de skarpe linjer og spydige argumenter var en del af den offentlige og politiske diskussion. Det var Venstre-politikeren hurtig til at udnytte, da han trådte frem og argumenterede for det stik modsatte. Debatten behøver ikke være sådan, lød det fra lokalpolitikeren, hvorefter han udlagde, hvordan han selv forsøger at bidrage til en bedre tone ved at holde sig på egen banehalvdel og ikke tale så dårligt om andre.
At holde sig på egen banehalvdel. Mon ikke det var noget, der gav genlyd hos mange af brobyggerne, som engagerede lyttede med.
Jens Galschiøt, der er kendt for at bruge sin ofte samfundskritiske kunst til at udtrykke politiske budskaber verden over, har erfaret, hvordan han selv kan bremse en konflikt, inden den tager overhånd. Med udgangspunkt i et eksempel fra en tur til Kenya, hvor kunstneren havde skabt en offentlig udstilling med et provokerende værk, fortalte han om, hvordan han nåede at stoppe en potentiel voldsom konflikt ved at afmontere sit værk i tide. Galschiøt kaldte det at tage luften ud af debatten.
Seriøs samtale med plads til sjov
Til trods for emnets alvor formåede paneldeltagerne og kursisterne alligevel at skabe et rum, hvor der både var plads til seriøse diskussioner og humoristiske kommentarer.
Derfor bar debatten præg af en god og behagelig stemning.
Kursisterne bidragede også til en konstruktiv samtale med den måde, de deltog i diskussionen med åbne og nysgerrige spørgsmål. Det var bemærkelsesværdigt, hvordan de gjorde brug af nogle af de mange redskaber, de har lært i løbet af Brobyggeruddannelsen.
Tak for en spændende weekend med givende indslag fra kompetente gæster og med glade, dygtige og interesserede kursister.
KOM MED når Arbejdermuseet og Foreningen Brobyggerne igen varmer op til Kvindernes Internationale Kampdag med et arrangement spækket med spændende og nuancerende indslag, hvor vi sammen sætter fokus på kvinders ret til egen krop.
Arrangementet afholdes d. 6. marts i Arbejdermuseets flotte festsal fra kl. 19.00 – 22.00.
Det bliver en aften med dialog og kunstneriske indspark fra fremtrædende kvinder på den danske kultur- og debatscene, når vi tager samtalen og debatten om aktuelle emner og dilemmaer i relation til kvindekampen.
I løbet af aftenen kan du bl.a. opleve Lone Hertz læse breve op fra kvinder med uønskede graviditeter før 1973. Herefter vil aftenens program være delt i to, hvor vi først sætter skarpt på emnet om retten til fri abort og spørgsmålet om, hvor grænsen for fri abort skal være. Derefter fokuserer vi på kropsidealer og retten til selv at bestemme over egen krop i forhold til skønhedsoperationer samt de tabuer, der kan være forbundet med dette.
Aftenens program byder bl.a. på interviews og paneldebatter med personer som Ellen Højlund Wibe, Lillian Bondo, Faye Sarmady og Sørine Gotfredsen. Desuden vil der også være underholdning i form af kunstneriske indslag fra både Simona Abdallah og Fallulah.
Læs mere om hele programmet og alle gæsterne her, hvor du også kan købe din billet: https://www.arbejdermuseet.dk/.../min-krop-min-ret.../
Eller se programmet her:
Billetpris: 200 kr. pr. person
Alle billetindtægter går ubeskåret til de kunstnere, der stiller op.
Vi glæder os til at se dig til en inspirerende aften i selskab med nogle af landets skarpeste kvindelige eksperter og aktører, hvor vi i fællesskab fejrer kvindernes kampdag.
Som del af en indsats mod blandt andet fordomme og diskrimination har Københavns kommunes indgået et samarbejde med foreningen Brobyggerne med henblik på at styrke fællesskabet og forståelsen blandt børn og unge på tværs af køn, nationalitet, religion m.m.
I forbindelse med dette havde Brobyggerne sammen med Københavns beskæftigelse- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, og børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, inviteret mere end 300 grundskoleelever og deres lærere til et hyggeligt og lærerigt arrangement på rådhuset første fredag i februar, hvor de sammen skulle spillet brobyggerspillet.
’’Pandekager!’’ lød det begejstret fra en dreng, der sammen med sine klassekammerater og mange andre elever fra Københavns kommune indtog rådhusets store festsal. De velkendte rådhuspandekager stod nemlig allerede klar på bordene, hvor eleverne skulle bruge de kommende timer på gode og dybe dialoger med hinanden.
Da alle var kommet på plads, indledte de to borgmestre med hver især at byde velkommen til arrangementet. Her beskrev Lütken, hvordan brobyggerspillet i dag skulle være udgangspunktet for at forsøge at forstå hinanden, og han opfordrede blandt andet eleverne til at gå åbne ind i dialogen: ’’En forudsætning for at det her kan lykkes er, at vi udfordrer de fordomme, vi har om hinanden. At vi spørger nysgerrigt ind til hinanden i stedet for at dømme. At vi viser hinanden tillid i stedet for mistillid. At vi ser på hinanden som medmennesker og ikke som modstandere’’. Også Næsager fremhævede for eleverne, hvordan forskellighed skal være en fælles styrke fremfor noget, der splitter os. Noget eleverne både kunne tænke over, mens de spillede, men også noget, de kunne tage med dem fremover.
Inden eleverne fik lov til at give sig i kast med spillet, trådte Özlem også kort op på scenen for at forklare de fremmødte, hvad spillet gik ud på og hvilke vigtige tanker, der ligger bag. ’’Ja’’, lød det højt i salen, da Özlem spurgte, om eleverne selv kendte til fordomme. Det gjorde de. Så konstaterede Özlem: ’’Fordomme er ligesom gift – og vaccinen mod giften er venskab og samtale’’. Og samtaler var, hvad eleverne nu skulle øve sig på med brobyggerspillet.
Det sjove spil med de svære samtaler
Brobyggerspillet går ud på, at deltagerne skiftevis skal dele deres egen holdning til et emne og derefter lytte til andres syn på samme sag – og det kan nemt blive udfordrende. Gennem samtalespillet kunne eleverne nemlig støde på spørgsmål, der omhandlede ømtålelige emner såsom tillid, fordomme og fællesskab. Enige eller uenige skulle eleverne møde hinanden med nysgerrighed og åbenhed med henblik på at blive klogere på hinanden.
Meningen med spillet var at skabe gensidig forståelse for forskelle og ligheder i elevernes tankegange. Ved at gå i dialog om de spørgsmål og dilemmaer, spillet tilbyder, blev de præsenteret for andre synspunkter og måder at tilgå vanskelige situationer. Vores håb var, at det ville lære eleverne at skabe konstruktive dialoger fremfor konflikter. Og på den måde også finde frem til hvad de havde til fælles, fremfor hvad der splitter.
Hvis du er interesseret i at høre mere om arrangementet, kan du gå ind på vores Facebook: https://www.facebook.com/foreningenbrobyggerne og Instagram: Foreningen Brobyggerne (@foreningenbrobyggerne) • Instagram-billeder og -videoer, hvor vi løbende delte billeder og videoer fra dagen. Hvis du er blevet nysgerrig på brobyggerspillet og vil vide mere (eller købe), kan du læse mere her: Brobygger spil - et spil om den konstruktive dialog (brobyggerne.dk)
I weekenden skød vi en ny Brobyggeruddannelse i gang med besøg fra en kontroversiel figur: Yaqoub Ali har gennem en årrække prædiket for had og han har radikaliseret danske unge. Han var i mange år i opposition til det danske samfund, men i dag bruger han sine erfaringer til at få flere med ind i fællesskabet. Generalsekretær Özlem Cekic har mødt ham både som islamist og som pædagog. I dag har han forladt det radikale islamistiske miljø, og i samtale med Özlem fortalte han om vendepunktet og vejen ud. Hvordan slipper man hadet? Hvordan ændrer man sit verdensbillede og syn på rigtigt/forkert så radikalt? Hvilken rolle har tillidsfulde dialoger spillet?
Samtalen var ikke nem, men vi var nysgerrige på, hvad der har skabt forandringen for ham - og det var de de nye brobyggere også.
Hans historie vækker følelser, men giver os også et indblik i, hvorfor nogen griber til radikale handlinger og om vejen tilbage. For at modvirke hadsk tale og negativ social kontrol skal vi forstå og genkende det, uanset om det er i lille eller stor skala. Derfor var han inviteret med. Vi har tidligere fået besøg af Zeinab Mosawi, der som ung sendt på genopdragelsesrejse i Irak, men i dag er forsonet med sin mor.
Vi tror på, at det er vigtigt at tale med dem, vi er uenige med, uanset hvor stor uenigheden er. På Brobyggeruddannelsen inviterer vi altid gæster, der deler stærke personlige fortællinger og udfordrer - og dermed træner - deltagernes tolerance evner til dialog og tolerance.
Se Tv2 Fyns indslag fra weekendens uddannelse her, og læs artikel om Yaqoub Alis besøg på Brobyggeruddannelsen her.
Du kan nu ansøge om at komme med på Brobyggeruddannelsen i Roskilde, der starter i marts 2023. Søg senest d. 31. januar 2023.
Læs mere om Brobyggeruddannelsen og ansøg om at komme med her.
Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os.
Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark. Nu er turen kommet til Roskilde, og dette bliver den - indtil videre - sidste åbne Brobyggeruddannelse.
På Brobyggeruddannelsen får du en rig og unik mulighed for at arbejde med dine dialogiske kompetencer, blive klogere på hvad der er på spil i konfliktfulde situationer og ikke mindst masser af træning i at bygge bro til dem, du er uenig med.
Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Özlem Cekic:
”Den brobyggende aktivitet kan være alt muligt – alt lige fra en samtalesalon om fordomme, en paneldebat på det lokale bibliotek om noget, der er rører sig i kommunen, eller en fællesmiddag, der skal bygge bro mellem to religioner. Det vigtige er, at de nyuddannede brobyggere får brugt alt det, de har lært, og at de giver det videre i deres lokalmiljøer rundt om i Danmark”.
Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.
Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os. Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark.
I foråret 2023 afholdes den sidste Brobyggeruddannelse i Roskilde. Og du kan stadig nå at væremed!
Ansøg om at komme med på Brobyggeruddannelsen i Roskilde senest den 31. januar 2023.
Find datoer, læs mere om og ansøg om at komme med her.
Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen
Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.
Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os. Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark – og i vinteren 2023 går turen til Nyborg.
Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen
Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.
