0,00 kr.
Som del af en indsats mod blandt andet fordomme og diskrimination har Københavns kommunes indgået et samarbejde med foreningen Brobyggerne med henblik på at styrke fællesskabet og forståelsen blandt børn og unge på tværs af køn, nationalitet, religion m.m.
I forbindelse med dette havde Brobyggerne sammen med Københavns beskæftigelse- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, og børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, inviteret mere end 300 grundskoleelever og deres lærere til et hyggeligt og lærerigt arrangement på rådhuset første fredag i februar, hvor de sammen skulle spillet brobyggerspillet.
’’Pandekager!’’ lød det begejstret fra en dreng, der sammen med sine klassekammerater og mange andre elever fra Københavns kommune indtog rådhusets store festsal. De velkendte rådhuspandekager stod nemlig allerede klar på bordene, hvor eleverne skulle bruge de kommende timer på gode og dybe dialoger med hinanden.
Da alle var kommet på plads, indledte de to borgmestre med hver især at byde velkommen til arrangementet. Her beskrev Lütken, hvordan brobyggerspillet i dag skulle være udgangspunktet for at forsøge at forstå hinanden, og han opfordrede blandt andet eleverne til at gå åbne ind i dialogen: ’’En forudsætning for at det her kan lykkes er, at vi udfordrer de fordomme, vi har om hinanden. At vi spørger nysgerrigt ind til hinanden i stedet for at dømme. At vi viser hinanden tillid i stedet for mistillid. At vi ser på hinanden som medmennesker og ikke som modstandere’’. Også Næsager fremhævede for eleverne, hvordan forskellighed skal være en fælles styrke fremfor noget, der splitter os. Noget eleverne både kunne tænke over, mens de spillede, men også noget, de kunne tage med dem fremover.
Inden eleverne fik lov til at give sig i kast med spillet, trådte Özlem også kort op på scenen for at forklare de fremmødte, hvad spillet gik ud på og hvilke vigtige tanker, der ligger bag. ’’Ja’’, lød det højt i salen, da Özlem spurgte, om eleverne selv kendte til fordomme. Det gjorde de. Så konstaterede Özlem: ’’Fordomme er ligesom gift – og vaccinen mod giften er venskab og samtale’’. Og samtaler var, hvad eleverne nu skulle øve sig på med brobyggerspillet.
Det sjove spil med de svære samtaler
Brobyggerspillet går ud på, at deltagerne skiftevis skal dele deres egen holdning til et emne og derefter lytte til andres syn på samme sag – og det kan nemt blive udfordrende. Gennem samtalespillet kunne eleverne nemlig støde på spørgsmål, der omhandlede ømtålelige emner såsom tillid, fordomme og fællesskab. Enige eller uenige skulle eleverne møde hinanden med nysgerrighed og åbenhed med henblik på at blive klogere på hinanden.
Meningen med spillet var at skabe gensidig forståelse for forskelle og ligheder i elevernes tankegange. Ved at gå i dialog om de spørgsmål og dilemmaer, spillet tilbyder, blev de præsenteret for andre synspunkter og måder at tilgå vanskelige situationer. Vores håb var, at det ville lære eleverne at skabe konstruktive dialoger fremfor konflikter. Og på den måde også finde frem til hvad de havde til fælles, fremfor hvad der splitter.
Hvis du er interesseret i at høre mere om arrangementet, kan du gå ind på vores Facebook: https://www.facebook.com/foreningenbrobyggerne og Instagram: Foreningen Brobyggerne (@foreningenbrobyggerne) • Instagram-billeder og -videoer, hvor vi løbende delte billeder og videoer fra dagen. Hvis du er blevet nysgerrig på brobyggerspillet og vil vide mere (eller købe), kan du læse mere her: Brobygger spil - et spil om den konstruktive dialog (brobyggerne.dk)
I weekenden skød vi en ny Brobyggeruddannelse i gang med besøg fra en kontroversiel figur: Yaqoub Ali har gennem en årrække prædiket for had og han har radikaliseret danske unge. Han var i mange år i opposition til det danske samfund, men i dag bruger han sine erfaringer til at få flere med ind i fællesskabet. Generalsekretær Özlem Cekic har mødt ham både som islamist og som pædagog. I dag har han forladt det radikale islamistiske miljø, og i samtale med Özlem fortalte han om vendepunktet og vejen ud. Hvordan slipper man hadet? Hvordan ændrer man sit verdensbillede og syn på rigtigt/forkert så radikalt? Hvilken rolle har tillidsfulde dialoger spillet?
Samtalen var ikke nem, men vi var nysgerrige på, hvad der har skabt forandringen for ham - og det var de de nye brobyggere også.
Hans historie vækker følelser, men giver os også et indblik i, hvorfor nogen griber til radikale handlinger og om vejen tilbage. For at modvirke hadsk tale og negativ social kontrol skal vi forstå og genkende det, uanset om det er i lille eller stor skala. Derfor var han inviteret med. Vi har tidligere fået besøg af Zeinab Mosawi, der som ung sendt på genopdragelsesrejse i Irak, men i dag er forsonet med sin mor.
Vi tror på, at det er vigtigt at tale med dem, vi er uenige med, uanset hvor stor uenigheden er. På Brobyggeruddannelsen inviterer vi altid gæster, der deler stærke personlige fortællinger og udfordrer - og dermed træner - deltagernes tolerance evner til dialog og tolerance.
Se Tv2 Fyns indslag fra weekendens uddannelse her, og læs artikel om Yaqoub Alis besøg på Brobyggeruddannelsen her.
Du kan nu ansøge om at komme med på Brobyggeruddannelsen i Roskilde, der starter i marts 2023. Søg senest d. 31. januar 2023.
Læs mere om Brobyggeruddannelsen og ansøg om at komme med her.
Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os.
Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark. Nu er turen kommet til Roskilde, og dette bliver den - indtil videre - sidste åbne Brobyggeruddannelse.
På Brobyggeruddannelsen får du en rig og unik mulighed for at arbejde med dine dialogiske kompetencer, blive klogere på hvad der er på spil i konfliktfulde situationer og ikke mindst masser af træning i at bygge bro til dem, du er uenig med.
Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Özlem Cekic:
”Den brobyggende aktivitet kan være alt muligt – alt lige fra en samtalesalon om fordomme, en paneldebat på det lokale bibliotek om noget, der er rører sig i kommunen, eller en fællesmiddag, der skal bygge bro mellem to religioner. Det vigtige er, at de nyuddannede brobyggere får brugt alt det, de har lært, og at de giver det videre i deres lokalmiljøer rundt om i Danmark”.
Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.
Får man egentlig noget ud af Brobyggeruddannelsen? ”Ja for pokker,” svarer to Mærsk-ansatte, der på en arbejdsplads med 130 forskellige nationaliteter ved, hvor vigtig dialog og god kommunikation er.
De var lidt usikre på det hele i starten. Men spørger man Rikke Jung Hwa Baun og Mette Bringø Christiansen i dag, ville de absolut ikke have været Brobyggeruddannelsen i København januar 2022 foruden.
Dengang var vejret noget koldere og knap så lummert som på denne fredag formiddag i august, hvor der ikke skal meget mere end en cykeltur på 2 km fra Brobyggernes kontor i Købmagergade til Mærsks hovedkvarter på Esplanaden for at få dannet en forsamling af sveddråber i panden.
I den – heldigvis lidt nedkølede – foyer står Rikke Jung Hwa Baun og Mette Bringø Christiansen klar til at tage imod. De er henholdsvis Project Manager og Head of Sanctions Controls and Processes hos Mærsk, og så sidder de sammen i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg.
De har inviteret Brobyggernes generalsekretær, Özlem Cekic, på en frokost i Mærsks fornemme domicil ved havneområdet Nordre Toldbod i den nordøstligste del af Københavns Indre By for at drøfte, hvad de egentlig har fået ud af at tage Brobyggeruddannelsen.
“Du aner ikke, hvor mange kurser, vi har været på i tidens løb,” siger Rikke Jung Hwa Baun.
“Men det her… det overgik alligevel vores forventninger!”
Dialogkaffe på arbejdspladsen
Brobyggeruddannelsen har til formål at klæde borgerne på til dialogkaffe, et efterhånden kendt begreb i offentligheden. Brobyggeruddannelsen består af to weekendkurser med en måneds mellemrum. Her får man fra erfarne eksperter og garvede oplægsholdere redskaberne til at se en sag fra den andens vinkel. Et centralt element i uddannelsen er, at man lærer at blive bevidst om sine egne fordomme og blinde vinkler, og at dialog er uløseligt forbundet med det personlige ansvar.
Det er færdigheder, der i høj grad er relevante på en arbejdsplads, hvor manglende dialog risikerer at komme i vejen for at få løst opgaverne.
På Esplanaden i København, hvor Mærsk har sit hovedsæde, har godt og vel 1800 mennesker deres daglige gang. Det er folk med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde og fra hele verden. I alt arbejder hele 130 nationaliteter sammen i den enorme bygning i det indre København.
“Det er den mangfoldighed, der gør Mærsk til et helt igennem fantastisk sted at arbejde,” forklarer Rikke Jung Hwa Baun, mens hun viser vej ned ad trapperne til bistroen. Mette Bringø Christiansen supplerer:
“Men det er netop også det, der kan udfordre dialogen. Vi er alle vant til at kommunikere på forskellige måder.”
“Præcis,” siger Rikke Jung Hwa Baun, “man risikerer at gå skævt af hinanden på ingen tid. For eksempel fordi det, der kan være effektiv kommunikation for den ene part kan opfattes som kontant eller ligefrem uhøflig kommunikation af den anden. Derfor gav det faktisk rigtig god mening for os at tage Brobyggeruddannelsen.”
Alt behøver ikke at foregå på Teams
Da vi i 2021 Brobyggerne oprettede Brobyggeruddannelsen, var det ud fra et ønske om at styrke dialogen og den demokratiske samtale – også på arbejdspladsen, hvor vi trods alt tilbringer en stor del af hverdagen. Kurset skal styrke den enkeltes forudsætninger og give konkrete dialogiske redskaber man kan bruge i sin hverdag til håndtære uenigheder - eller måske især – når samtalen er svær. For som Mette Bringø Christiansen siger, “så er det akkurat i den svære samtale, at vi lærer noget om hinanden og os selv.”
Ligesom Mette Bringø Christiansen er vi i Brobyggerne overbeviste om, at vejen mod det sunde debatklima har sit udspring i det enkelte menneske.
Det kan lyde som et stort ansvar at lægge over på den enkelte, men alt starter i det små. Derfor lærer man på Brobyggeruddannelsen først og fremmest også at forbedre dialogen ved at være bevidst om, hvorvidt man bruger ordene som en nøgle eller som en hammer. Det andet er at være nysgerrig og udvide de fællesskaber, der findes i ens nærmiljø – for eksempel på arbejdspladsen.
“Jeg har for eksempel haft for vane at chatte med mine kolleger på Teams, selvom vi sidder i samme storrumskontor. Det er ikke altid den mest hensigtsmæssige måde at kommunikere på, fordi det skal gå så hurtigt og skriftsprog kan hurtigt misforståes. Det kan jo lyde banalt, at det bedste er lige at stikke næsen forbi sin kollegas arbejdsbås. Men man skal også lige have indarbejdet en ny tilgang til kommunikation og dialog, fordi man er så fastlåst i sine vaner,” siger Rikke Jung Hwa Baun.
For Mette Bringø Christiansen har kurset gjort en mærkbar forskel i hverdagen.
“Jeg oplever, at mine kolleger er positivt overraskede og taknemmelige, når jeg tager mig tid til at gribe telefonen og give dem et kald. Man får en bedre fornemmelse af hinanden, når der bliver sat en stemme på det navn, man ellers bare har været vant til at se i Outlook eller på chatten. Og så ender man som regel med at spare tid, fordi man undgår de misforståelser, der kan opstå på skrift,” siger hun.
| Brobyggeruddannelsen består af undervisning, øvelser og talks på to fulde weekender med cirka en måneds mellemrum – og efterfulgt af en periode med supervision og brobyggeraktivitet. Brobyggeruddannelsen er støttet af Folketinget og Nordea-fonden, og der skal i alt uddannes 200 brobyggere i hele landet. Du kan læse mere om Brobyggeruddannelsen, og hvordan du kan være med, her. |
Mandag den 14. november i Musikkens Hus i Aalborg afsluttede vi Brobyggeruddannelsen i Nordjylland med lokale brobyggerfortællinger, diplomer og kåring af vinderne af Brobyggerstatuetten.
I august 2022 startede et spritnyt hold kommende dialoginteresserede nordjyder på Brobyggeruddannelsen i Aalborg. Tre måneder senere er diplomerne delt ud, og de gode initiativer, som er blevet iværksat i forbindelse med forløbet, spreder allerede ringe i vandet.
Hver Brobyggeruddannelse afsluttes ved hyldes et initiativ, der fortjener særlig anerkendelse og opmærksomhed, med Jens Galschiøts Brobyggerstatuette. Denne gang gik prisen til Rana Elhussein Khalife og Sofie Sigsgaard, der sammen lavede en indsats for deres indsats ”Mødet med uenighed”. Indsatsen handlede om at skabe samtale og dialog mellem tidligere medlem af Kommissionen for den glemte kvindekamp, Kefa Abu Ras, og en gruppe kvinder, der ikke delte hendes holdninger og derfor tog afstand fra et arrangement med Kefa i Aalborg.
Om oplevelsen siger Sofie og Rana selv: ”Det var virkelig en smuk og berigende oplevelse at overvære mødet mellem kvinderne og Kefa. Det var simpelthen så inspirerende at se, hvordan de to grupper mødes som mennesker og det bånd, der blev skabt mellem dem. Det er vi meget beærede over at have været en del af!”.
Vinderen udvælges af en priskomite, som består af Katrine Thielke, Simon Lund-Jensen, Katrine Damgaard, Rasmus Grosell, Jacob Holdt og Özlem Cekic.
Vinderne har udmærket sig ved deres mod, kreativitet og succes med at skabe rum for dialog og bygge broer. De har taget fat i et af årets store temaer i samfundsdebatten, og de har taget ansvar for at opløse en polarisering, der udsprang af den pågældende debat.
Da en - i nogens øjne - kontroversiel gæst blev inviteret til Aalborg for at holde foredrag, tog en gruppe lokale kvinder afstand fra arrangementet, fordi de ikke delte gæstens holdninger. Det er i sig selv ikke en uset reaktion. Alle vegne ser vi, at der lægges afstand til folk med andre holdninger end vores egne; vi fravælger samtalen enten ved at aflyse besøg fra dem, der har for anderledes holdninger, eller ved at selv at undlade at deltage. Nogle gange frygter vi, at vores blotte deltagelse – det at vi sidder eller står sammen - bliver forstået som udtryk for enighed eller blåstempling af holdninger.
Og derfor krævede vinderaktiviteten mod. Fra arrangørerne selv, og fra kvinderne der deltog.
De nye brobyggere ville have uenighederne til at mødes. Helst i en dialog. Men i første omgang var målet blot deltagelse ved arrangementet. De gik til opgaven med ordentlighed og seriøsitet. Alle parter blev informeret og spurgt, om de ville deltage. Tilliden var etableret og mange sagde ja.
Vi kan roligt sige at arrangementet overgik alle forventninger. Da aftenen var omme, blev der udvekslet knus og kram. De var ikke blevet enige, men de havde mødt hinanden som mennesker med respekt og empati.
Nogen gik derfra med en ny erkendelse om, at man skal huske selv at lytte, hvis man gerne vil lyttes til. Andre med den erfaring, at det faktisk kan være befriende at lytte til dem, man er uenige med, for på den måde bedre at kunne forstå deres synspunkter. Og at man udvikler sig, når man både udtrykker egne holdninger og gør sig umage for at forstå, hvor den anden kommer fra.
Modviljen overfor gæsten – Kefa Abu Ras - skyldtes, at hun har været en del af Kommissionen for den glemte kvindekamp, der i sensommeren 2022 præsenterede et forslag om at forbyde hovedtørklæder i grundskolen. Et forslag der satte ild i debatten og delte vandene – på Christiansborg, i personalerummet og om spisebordene. Ja det var sågar et af de dilemmaspørgsmål, som I deltagere selv skrev på en post-it, da vi på Brobyggeruddannelsens første kursusweekend på Klostermarksskolen i august gik på gulvet og undersøgte gruppens holdninger til forskellige spørgsmål.
Vinderaktiviteten har vist, at dialog er muligt. At broer kan bygges. Efter arrangementet inviterede kvinderne endda Kefa på besøg igen. Men denne gang som gæst hos dem i deres kvindeforening, og Kefa takkede ja.
I valget af vinderaktiviteten lade priskomiteen vægt på, at alle involverede parter lærte noget. At alle havde noget på spil. Både de nye brobyggere, gæsten og kvinderne, der deltog. Sammen statuerer de et eksempel, som vi andre kan lade os inspirere af næste gang, vi støder på tendenser til polarisering i vores egen hverdag.
Stort tillykke til vinderne af Brobyggerstatuetten Rana Elhussein Khalife og Sofie Sigsgaard.
Du kan nu ansøge om at komme med på Brobyggeruddannelsen i Nyborg, der starter i januar. Søg senest d. 2. december 2022.
Læs mere om Brobyggeruddannelsen og ansøg om at komme med her.
Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os.
Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark – og nu er turen kommet til Nyborg!
På Brobyggeruddannelsen får du en rig og unik mulighed for at arbejde med dine dialogiske kompetencer, blive klogere på hvad der er på spil i konfliktfulde situationer og ikke mindst masser af træning i at bygge bro til dem, du er uenig med.
Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Özlem Cekic:
”Den brobyggende aktivitet kan være alt muligt – alt lige fra en samtalesalon om fordomme, en paneldebat på det lokale bibliotek om noget, der er rører sig i kommunen, eller en fællesmiddag, der skal bygge bro mellem to religioner. Det vigtige er, at de nyuddannede brobyggere får brugt alt det, de har lært, og at de giver det videre i deres lokalmiljøer rundt om i Danmark”.
Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.
Brobyggeruddannelsen i Nordjylland er i gang, og nu skal redskaberne stå deres prøve. Efter to veloverståede kursusweekender er de nye brobyggere i fuld sving med at afholde egne brobyggende initiativer i deres lokalmiljøer.
Den sidste del af forløbet Brobyggeruddannelsen er måske, for nogen, den mest udfordrende. Det er nu, deltagerne skal udvikle deres egen brobyggende aktivitet: en aktivitet i lokalområdet, som skal styrke eller igangsætte dialoger, og bringe folk tættere på hinanden. Der er kreativ frihed og kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan lave. Foreningen Brobyggerne bistår med sparring og støtte til aktiviteterne, men ideerne og eksekveringen er deres egen.
Og (igen) er vi ved at falde bagover: sikke mange gode ideer. Uden at afsløre for meget, kan vi godt røbe, at der i støbeskeen bl.a. er…
... og meget andet!
Deltagernes engagement og energi bekræfter, at brobygning har sin store værdi, når den bliver omsat til praksis. Brobyggeruddannelsens to kursusweekender er kun nok til at skrabe i overfladen af det arbejde, en brobygger står over for. For det er i mødet med ’de andre’, at vi bliver udfordrede. Og det er her, vi får brug for redskaber til at imødekomme hinanden med konstruktiv dialog.
Nu er holdet af nordjyder tilbage i hverdagen og arbejder med egne brobyggende aktiviteter frem til den 14. november, hvor vi igen samles til diplomceremoni og afslutning på forløbet. Her præsenteres de mange aktiviteter og den bedste hædres med en helt særlig pris.
Bedste aktivitet hædres med helt særlig pris
Alle lokale brobyggende initiativer fortjener at blive hyldet! Men ved hver Brobyggeruddannelsen udpeges et projekt, der fortjener særlig anerkendelse, med statuetten ’Bedste Bro’. Statuetten er lavet af den danske kunstner Jens Galschiøt og valget af motiv er ikke tilfældigt:
"Jeg har lånt den stump af Michelangelos værk fra det Sixtinske Kapel, hvor Gud besjæler Adam med sin finger. Det har jeg lavet til den her brobygger-pris, fordi brobygning også handler om at besjæle hinanden på den ene eller anden måde"
Sådan siger Jens Galschiøt om det kreative arbejde med prisen. Til venstre kan du se voksfiguren, mens den er under udformning i Galleri Galschiøt, kunstnerens galleri og værksted, som ligger lidt uden for Odense.
Jens Galschiøt har gennem en lang årrække brugt sit kunstneriske virke til at sætte fokus på fred, menneskerettigheder og miljøproblematikker. I de seneste år har han fået særlig omtale for sine Skamstøtter, en række skulpturer, der skal skabe fokus på hændelser, som ikke bør gentage sig.
Vi er glade for Jens’ bidrag til Brobyggernes arbejde, og vi glæder os til at uddele statuetten til den bedste brobyggende aktivitet i Nordjylland! Følg med her på siden, når vi afslører, hvem den går til.
Du kan læse mere om Brobyggeruddannelsen her.
Vil du være med? Lige nu er der åbent for ansøgninger til de sidste to forløb, der afholdes i Nyborg (for borgere bosat i region Syddanmark) og Roskilde (for borgere bosat i region Sjælland).
I uge 40 har eleverne på Al-Hikma Skolen og Guldberg Skole haft brobygning på skemaet, og fredag mødtes de til dialogsodavand for at lære hinanden at kende og træne det, de har lært. Under ugen har lærerne undervist værksteder om dialog, demokrati, tolerance og forskellighed, og spændende gæster udefra har inspireret og udfordret elevernes verdenssyn.
Klokken 8.55 fredag morgen sidder 7. og 8. klasserne på Guldberg Skole klar i en halvfyldt gymnastiksal og venter på at venskabsklasserne fra Al-Hikmaskolen ankommer. De er spændte, og dagen er ugens højdepunkt for flere af dem. Så høres trin på trapperne og i løbet af få minutter er salen fuld.
Skoleborgmester i København Jakob Næsager er også på besøg for, sammen med generalsekretær i Foreningen Brobyggerne Özlem Cekic, at åbne Brobyggerugens fællesdag 2022:
”Brobygning er vigtigt, fordi det er vigtigt at der skabes relationer mellem elever på tværs af byen både geografisk, etnisk, socialt og sprogligt”, siger Jakob Næsager.
I samtale med Özlem fortæller han også om sin egen skoletid, om at drille en klassekammerat som var ”lidt mærkelig” og bagefter opdage, at der var en grund til den særlige opførsel. En påmindelse, siger Jakob, om at vi skal huske, at vi ikke altid ved, hvorfor folk er som de er, og at det kræver spørgsmål og nysgerrighed at blive klogere. Netop dette – at øve sig i ikke at dømme dem, der er anderledes end en selv – er en af Brobyggerugens vigtigste pointer.
”Jeg har talt med Ali, og han fejrer jul selvom han er muslim”
Dagen byder på et tætpakket program med blandt andet besøg fra Forumteatergruppen Creactor. De har lavet et teaterstykke særligt til Brobyggerugen, der omhandler en konflikt mellem en elev og en lærer. Undervejs stoppes teateret og eleverne bliver inviteret til at komme på scenen og prøve at løse konflikten.
Ude i klasseværelserne står den på dialogøvelser og lær hinanden at kende-lege. Nogle skal finde fem ting, de har til fælles. Og så fem mere. Det er ikke helt let, når man slet ikke kender hinanden, men det lykkes alligevel at finde fællesnævnere. I et andet lokale interviewer eleverne hinanden: Hvem ser du op til? Hvilke helligdage fejrer du? Hvad laver du, når du har fri? Herefter præsenterer de deres interviewmakker for resten af gruppen;
”Jeg har talt med Ali, og han fejrer jul, selvom han er muslim”, siger William, og Ali fortæller de andre, at William spiller fodbold i sin fritid.
Dialogbesøg og dialogsodavand
Brobyggerugen træner elever og lærere i at blive opmærksom på egne fordomme, at være uenige uden at være ukærlige og at tolerere forskellige holdninger og overbevisninger. Lærerne har forud for ugen været på kursusdage og er blevet klædt fagligt på til at stå for undervisningen, men de har ikke været alene. Hver dag har skolerne haft besøg af dialogkorps og spændende gæster, der delt deres egne historier, oplyst og udfordret elevernes verdenssyn. Det har bl.a. handlet om normer for køn og seksualitet, danskhed, racisme og forskellige minoritetsgrupper i Danmark. Det personlige møde er et stærkt redskab til at nedbryde fordomme og en påmindelse om, at selv i de københavnske klasselokaler er der brug for at træne tolerancemusklen.
Fredag eftermiddag tager eleverne afsked. I hånden har de deres Brobyggerdiplomer og halvtomme dialogsodavand. På vej ned af trappen stopper en elev fra 8. klasse op for at sige tak ”for en rigtig spændende uge”. Özlem spørger ham om, hvad der har været det bedste:
”I dag har været det bedste. At møde nogen man ikke kender fra en helt anden skole. Det har været så sjovt”, siger han.
Se billeder fra Brobyggerugen på vores Facebook, Instagram og Twitter.
Fakta om Brobyggerugen:
Hvad har en borgmester fra den jyske muld til fælles med eleverne på den københavnske friskole Al-Hikma? Ikke meget kunne man tro, når man ser den blonde integrations- og beskæftigelsesborgmester Jens-Kristian Lütken og skolens elever, der med få undtagelser alle er børn af irakiske forældre. Men deres skolegang er mere sammenlignelige end som så.
”Jeg gik i skole i en lille landsby, hvor alle lignede hinanden. Det var et meget homogent miljø. Det mindede nok meget om jeres skole. I ligner også hinanden meget, når jeg ser ud over jer,” siger Jens-Kristian Lütken.
Denne mandag morgen er 250 elever på Guldberg Skole og Al-Hikma Skolen mødt ind til en helt anderledes uge end sædvanlig, og borgmesteren er på besøg for sammen med Özlem Cekic at byde velkommen og slå tonen an for temaugen Brobyggerugen. Ugen har været under opsejling siden skoleårets begyndelse, og lærerne er over fire tætpakkede kursusdage er blevet klædt på til at varetage undervisningen suppleret af dialogbesøg fra gæster udefra. Under ugen besøger eleverne forskellige ”værksteder”, hvor de bl.a. skal arbejde med fordomme, normer og demokrati, forskellighed og frihedsrettigheder. Eleverne træner at forstå forskellige perspektiver og at udvise tolerance overfor det, de ikke kan forstå.
”Jeg gik i skole i en lille landsby, hvor alle lignede hinanden. Det var et meget homogent miljø. Det mindede nok meget om jeres skole. I ligner også hinanden meget, når jeg ser ud over jer.”
- Jens-Kristian Lütken, Københavns Beskæftigelses- og Integrationsborgmester
Svære samtaler om forskelligheder
Selvom alle på den jyske landsbyskole lignende hinanden på overfladen, så oplevede eleverne sig som forskellige, fortæller Jens-Kristian: ”Jeg skilte mig ud, fordi mine forældre ikke var født i byen, og jeg derfor havde en anden dialekt. Jysk men ikke helt så jysk”.
Under Brobyggerugen træner eleverne at finde fællesnævnere på tværs af forskelligheder. Ikke for at glemme det, der gør os forskellige, men for at huske at alle er mere end deres dialekt, religion eller et synspunkt. Eleverne på Al-Hikma var også nysgerrige på, hvordan det er at være borgmester, når man træffer upopulære beslutninger og mange er uenige med en.
I slutningen af ugen mødes de to Al-Hikma Skolens elever og Guldberg Skolens elever til en hel dag med inddargende forumteater, dialogspil og dialogsodavand. Her får eleverne mulighed for at afprøve sig i det, det har arbejdet med i løbet af ugen – at være åben, nysgerrig og undersøgende i mødet med noget nyt.
Følg med i Brobyggerugen på vores Facebook, Instagram og Twitter.
Fakta om projektet:
37 lærere fra de religiøse friskoler Al-Hikma Skolen og Carolineskolen, og folkeskolerne Guldberg Skole og Lundehusskolen, har gennemført brobyggernes kompetenceudviklingsforløb, der klæder dem på til at gå ind i svære samtaler og undervise temaugen Brobyggerugen. Dette skoleårs lærerkurser er nu afsluttet, og næste uge er det elevernes tur, når 250 elever har en hel uges brobygning på skoleskemaet.
Hvorfor træne lærere i brobygning?
Hver fjerde dansker er klar til at indskrænke demokratiske rettigheder for personer med ekstreme holdninger, viser en undersøgelse fra Vive, der udkom i august 2022:
”Et velfungerende demokrati er blandt andet kendetegnet ved, at borgere accepterer, at andre borgere vælger at stemme på et andet politisk parti, end man selv gør. Nyere studier og begivenheder har dog vist, at mange borgere har en meget høj modvilje mod personer, der ikke deler deres politiske holdninger. Man taler i disse tilfælde om, at der er en høj grad af polarisering blandt borgerne.”
Undersøgelsen viser, at tolerancen er udfordret i Danmark. Derfor bør vi tale mere sammen med dem, vi er uenige med. Dette er dog ikke en selvfølge. Det kræver dannelse og uddannelse at opbygge et samfund med et stærkt demokrati og en høj grad af tolerance - og arbejdet skal starte allerede i skolen.
Det starter hos børnene - men vi skal have lærerne med
I 2018-2019 gennemførte vi den første Brobyggeruge med 500 elever. Pilotprojektet viste, at der var behov for at give lærerne redskaber for at sikre at brobyggermetoden forankres på skolerne. Lærerne står med en stor opgave som de afgørende fagfolk, der uddanner fremtidens demokrater. Den opgave klæder Brobyggerugens lærerkurser dem på til.
I 2021 og 2022 har lærere fra fire forskellige københavnske skoler fået viden om og redskaber til at undervise i brobygningens kerneværdier. På kurserne udfordres lærerne til at reflektere over deres egne fordomme og konfliktstile. På kurserne dette efterår er de blandt andet blevet undervist af lektor i retorik Kristine Marie Berg, der er specialiseret i sprog der åbner og lukker. Med udgangspunkt i egne erfaringer har de undersøgt, hvordan sproglige ”syndebuk” kan lukke en samtale. De har også haft besøg af Mette Juel Madsen fra Center for Konfliktløsning, der har undervist i konflikthåndtering. Mangfoldighedskonsulent Fahad Saeed fra LGBT+ foreningen Sabaah har undervist om vigtigheden i normkritiske tanker og minoritetsrettigheder.
Årets lærerkurser blev afsluttet med en fælles kursusdag for lærere fra Al-Hikma Skolen og Guldberg Skole. Med besøg fra Forumteatergruppen CreActor blev lærerne udfordret til at anvende redskaber til samtale og konflikthåndtering i praksis - og på gulvet med alle kollegerne som tilskuere. Teatergruppen spillede et scenarie med en konflikt mellem en lærer og en elev. Lærerne bød ind med reflekterede inputs til, hvordan man som lærer bedre kan bygge bro til sine elever.
Nu er det elevernes tur
I næste uge skal lærerne ud og prøve brobygningsundervisningen af i praksis, når der afholdes temauger for 5.-8. klasser på Al-Hikma Skolen i Valby og Guldberg Skole på Nørrebro. Under Brobyggerugen bliver eleverne undervist i frihedsrettigheder, fordomme, dialog, sprogets betydning og hvad demokrati er. Gennem forskellige øvelser træner de at håndtere store og små konflikter i deres hverdag. Hvis vi skal sikre en forståelse mellem befolkningsgrupper, er det centralt, at der allerede i skoletiden kommer dialog med og mellem børn om, hvad det vil sige at være forskellige.
Nu er det sidste hold lærer klar til at undervise i brobygning i næste uge. Vi glæder os til at følge med, når det bliver elevernes tur til at prøve kræfter med brobygning, dialog og tolerance. Du kan også følge med på Brobyggernes Facebook, Instagram og Twitter.
Er du interesseret i at læse mere om vores undervisningsmateriale og metoder? Du kan bestille materialet gratis via vores hjemmeside: https://brobyggerne.dk/brobyggerugen/
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.
