Hos Brobyggerne har vi udviklet en temauge om tolerance, forståelse for forskellighed og dialog. Her lærer eleverne at samtale om de svære emner og lytte aktivt til hinandens synspunkter. Temaugen henvender sig til elever mellem 5.-10. klasse og behandler områderne: Fordomme & forforståelse, sprog der åbner og lukker, normer, demokrati & forskellighed, kommunikation samt konflikter & løsninger. Vi giver dem dialogiske kompetencer, så de kan forebygge og håndtere store og små konflikter i deres hverdag.
Dette har vi gjort siden 2018, og vores erfaringer fra flere års samarbejde med Københavns Kommune viser, at alle typer af skoler har udfordringer med tolerance, forståelse og dialog. Der er tale om små og store skoler, folkeskoler, privatskoler og friskoler, skoler med meget blandet herkomst og skoler udelukkende bestående af etnisk danske elever samt skoler i områder med høj og lav medianindkomst, der alle har efterspurgt Brobyggernes kompetencer.
Du kan læse mere om Brobyggerugen og downloade informationsmaterialet her.
Ønsker du at igangsætte forløbet på din skole, er du velkommen til at kontakte os. Vi kan stå for forløbet eller hjælpe dig i gang på egen hånd, med at bruge vores materialer.
Brobyggerugens formål er at udfordre elevernes holdninger til racisme, homofobi, antisemitisme, negativ social kontrol, ekstremisme etc. Og dermed at styrke elevernes forståelse af dialog, demokrati, frihedsrettigheder og forskellighed. Under Brobyggerugen undervises eleverne bl.a. i diskrimination, fordomme, generaliseringer, normer, politik og samfund - alt sammen viden, der gavner demokratiets grundsten. Det er vigtigt at kunne stå sammen midt på broen, og lære at være uenige, uden at være ukærlige...
Brobyggerugen indeholder klasseundervisning med praktiske øvelser, oplæg fra Brobyggernes fortællerkorps, interaktivt teater samt Brobyggerspil med Dialogsodavand. Mens Brobyggerne planlægger og faciliterer de forskellige oplæg (de grønne felter) i Brobyggerugen, er det lærernes opgave at varetage undervisningen baseret på vores undervisningsmateriale.
Vi ved, at de fleste skolelærere har en travl hverdag. Derfor har vi udviklet et undervisningsmateriale, der er nemt at gå til. Formålet er, at lærerne hurtigt kan sætte sig ind i de forskellige emner og få inspiration til undervisning og øvelser. Vi har også erfaring med, hvordan en Brobyggeruge kan struktureres, så det giver bedst mening for både lærere og elever. Flere skoler har med god erfaring blandet klasserne på tværs i nogle moduler.
Lærerhæftet består af seks forskellige emner og indeholder 24 praktiske øvelser. Før temaugen præsenteres lærerteamet for undervisningsmateriale og Brobyggerspil, så de er klædt på til at undervise under Brobyggerugen. Efter Brobyggerugen kan undervisningsmaterialet samt Brobyggerspillet anvendes igen og igen.
Undervisningsmaterialet kan bruges uanset om du planlægger en hel temauge, eller du søger inspiration til et enkelt moduls undervisning.
Materialet består af en let tilgængelig undervisningsmanual, som er opdelt i seks afsnit med materiale til 1-2 modulers undervisning om hvert tema, og et stort øvelseskatalog med 25 øvelser med detaljerede vejledninger, der er lige til at samle op og gå i gang. Desuden kan du i materialet finde begrebsdefinitioner og anvisninger for tilrettelæggelse af undervisningen, samt oversigt over organisationer, der laver skolebesøg om emnerne, og anbefalet litteratur.
Eleverne uddannes og trænes i seks temaer:
Du modtager undervisningsmaterialet digitalt i pdf-format.
Brobyggerspillet er et samtalespil uden vindere og tabere, rigtige eller forkerte svar. En ad gangen ruller man terningen og trækker et kort med den farve, som terningen viser. Der står et spørgsmål på hvert kort, og spillets deltagere deler deres holdning og refleksioner og bliver klogere på hinanden. Spillet hjælper til at sætte ord på det, vi har til fælles, og det vi tænker forskelligt om.
Spillekortene er inddelt i følgende kategorier: Fællesskab, Tillid, Fordomme, Mig, Sandt/falsk og Joker.
Spillet er udviklet til brug i Brobyggerugen til elever fra 10 år og op. 500 elever har under udviklingen afprøvet spillet, og siden da har hundredvis af elever og voksne brugt spillet i forbindelse med Brobyggerugen.
Kristeligt Dagblad (5. oktober 2022): Er man stadig muslim, hvis man elsker en anden kvinde?
Berlingske (5. nov. 2021): De har aldrig kendt en jøde - men så fik københavnsk skole et særligt besøg: “jeg regnede med at de var besat af deres tro”
TV2 Lorry (29. okt. 2021): Nyhedsudsendelse kl. 18:30
Folkeskolen.dk (4. okt. 2021): Lærere siger deres fordomme højt på brobygger-kursus
Skolemonitor (15. okt. 2021): “Man skal ikke være konfliktsky”: Brobyggerne klæder lærere på til at håndtere samtaler om racisme og homofobi
Danmarks Radio (21. feb. 2019): Özlem Cekic uddanner skoleelever i at bygge bro og nedbryde fordomme.
Kristelig Dagblad: Bag de højsikrede mure forsøges fordomme nedbrudt.
Politiken (5. marts 2019): Når Lea skal hjem i dag, vil hun gå den lige vej - hun er ikke bange for drengene mere.
TV2 Lorry (9. feb. 2019): Østerbro og Tingbjerg i kædedans bygger bro mellem samfundslag.
Ekstra Bladet (26. apr. 2019): Børn er Paludans reklamesøjle.
Både P4 og P1 Orientering lavede reportager fra skolerne.
Brobyggerugen er støttet af Tryg Fonden og Folketinget. Stort tak til de grundskoler som er en del af projektet! På vores lærerseminarer har vi besøg af dygtige undervisere og adskillige demokratiske organisationer. Også tak til vores andre uundværlige partnere.
Få indblik i de nyeste aktiviteter med brobyggende arbejde i virksomheder, skoler, institutioner mv. direkte i din indbakke. Tilmeld dig kommende nyhedsbreve her.
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.