0,00 kr.
Brobyggeruddannelsens to kursusweekender er færdige i Aarhus og de midtjyske brobyggere er nu i fuld sving med at lave brobyggende aktiviteter i deres lokalmiljø. Hvis de gennemfører, kan de til juni kalde sig certificerede brobyggere. Læs med her om vores to weekender i Aarhus.
44 personer fra 12 forskellige kommuner i region Midtjylland blev optaget på Brobyggeruddannelsen. DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole var så venlige at låne os deres lokaler i Aarhus, og vi var derfor i gode rammer med smuk havudsigt.
Allerede fra første dag var der god energi blandt deltagerne, som tilsammen udgør en mangfoldig gruppe i forhold til både køn, alder og etnicitet. Gruppen repræsenterer også en bred vifte af organisationer og virksomheder, blandt andre Bydelsmødrene, Dialogkaravanen og Det Boligsociale Fællessekretariat.
”Jeg har ikke fordomme”
Deltagerne blev kastet ud i at udfordre både sig selv og hinanden. De blev udfordret til at sige nogle af deres personlige fordomme højt, og mens flere først mente, at de slet ikke havde fordomme, så trak de påstanden tilbage op ad dagen i takt med de blev opmærksomme deres egne generaliseringer. Det er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at rette fokus indad – men samtidig hvor vigtig det er, når vi skal bygge bro til andre.
Weekenden blev indledt af Özlem Cekic, som fortalte om sit arbejde med brobygning og dialogkaffe – og om, hvor stor en udfordring brobygning er, når det skal foregå i nære relationer. Vi fik også besøg af Zeinab Mosawi, som delte sin personlige historie om at forsone sig med sin mor efter at være blevet sendt på genopdragelsesrejse til Irak. Professor i kommunikation Jørgen Bloch-Poulsen, retoriker Simon Lund-Jensen og lektor i retorik Kristine Marie Berg klædte deltagerne på til at gå undersøgende og åbent til samtaler om svære emner.
Redskaberne kom i brug, da deltagerne selv skulle sætte svære dilemmaer ”til dialog”: Skal gallafesten rykkes, hvis den ligger i ramadanen? Er der OK at forskelsbehandle flygtninge? Bør demente udstyres med GPS?
Sammen identificerede deltagerne dilemmaer, hvorefter gruppen i fællesskab undersøgte forskellige standpunkter og på dialogisk vis undersøgte hinandens perspektiver. Øvelserne gav mulighed for at teste fordomme om hinanden, og holdninger og argumenter blev nuanceret – både af folk der fejrer ramadan i Danmark og folk, der ikke gør.
Tolerance-træning i praksis
På uddannelsens anden weekend var temaet ’De store broer’, og deltagerne arbejdede med at bygge bro til de ’ekstreme’ fløje. Vi fik besøg af konfliktmægler Rasmus Grossell, som underviste i at være brobygger, når konfliktniveauet stiger.
Dette blev afprøvet i praksis, da journalist og forfatter Flemming Rose senere gæstede uddannelsen i samtale med folketingspolitiker Fatma Øktem. Flemming var kulturredaktør på Jyllands Posten da Muhammed-tegninger blev trykt, og samtalen om tegningerne skabte uro blandt nogle af deltagerne, som var berørte og uenige i udgivelsen. Endnu engang satte mødet gang i en meget lærerig proces – for man bliver ikke tolerant af blot at tale om brobygning, dialog og tolerance. Det er i mødet med det, du opfatter som kontroversielt, at uddannelsens redskaber står deres prøve.
En af deltagerne sagde efterfølgende: ”Vi kan sagtens fortælle, om vi er enige eller uenige, men måden vi fortæller det på er afgørende - at vi kommer frem i samtalen”.
Weekenden sluttede af med oplæg ved digital rådgiver og underviser Nadia Nikolajeva, som introducerede til den udfordrende disciplin: at være brobygger på sociale medier.
Som ringe i vandet
Brobyggeruddannelsen vakte opsigt i det midtjyske, hvor både Jyllands Posten og TV2 Østjylland lavede reportager undervejs.
Næste skridt for de nye brobyggere i Midtjylland er at udvikle og afholde deres egne brobyggende aktiviteter. Deltagerne er i skrivende stund i fuld gang med initiativer, som kan fremme dialogen og udbrede de brobyggerredskaber, som de tog med fra weekenderne. I processen har deltagerne adgang til kyndig supervision og sparring ved vores kompetente supervisor-korps. Vi glæder os til at se, hvad de finder på!
Næste stop på Brobyggeruddannelsens danmarksturne er Nordjylland – og der er nu åbent for ansøgninger, hvis du eller en du kender, har lyst til at være med. Læs meget mere og ansøg her. Kurset afholdes i Aalborg og ansøgningsfristen er 5. juni 2022.
I samarbejde med Dansk Jødisk Museum uddeler Foreningen Brobyggerne for første gang Bent Melchior-prisen. Prisuddelingen finder sted tirsdag d. 15. juni 2022 i Dronningesalen i Den Sorte Diamant.
”Som en person, der har gjort sig umage for at gøre denne verden bedre” – sådan lød overrabbiner Bent Melchiors svar, da han blev spurgt, hvad han ville huskes for.
Bent Melchior-prisen er en årligt tilbagevendende pris, der uddeles af Foreningen Brobyggerne. Prisen hylder ildsjæle, der med vedholdenhed og tålmodighed gør sig umage for at træde ud på broen og gå den anden i møde – med åbenhed, nysgerrighed og kritisk stillingtagen.
Bent Melchior-prisen består af en helt særlig dråbeformet statuette af den danske kunstner Jens Galschiøt. Statuetten er en vandrepokal, der hvert år gives videre af den forrige prismodtager og går dermed i arv fra ildsjæl til ildsjæl. Ud over statuetten vil prismodtageren modtage 10.000 kr. som en ekstra anerkendelse af personens vigtige arbejde.
Prisuddelingen fejres i Bent Melchiors ånd med debatter og dialoger mellem forskellige synspunkter inden for de emner, som særligt optog Bent. Derudover vil der være musikalske indslag og lidt til ganen undervejs.
Find hele programmet og læs meget mere her.
Det var igen blevet tid til den årlige generalforsamling, da vi den 26. april 2022 mødtes for at tale brobygning, vedtægter og regnskab – men det var bestemt ikke en kedelig affære.
”Jeg har aldrig før været til en generalforsamling med en så hyggelig stemning”
Sådan skrev en af deltagerne efterfølgende til os, og her kan vi kun være enige. I Røde Kors fine lokaler var en masse brobyggere mødt op til en hyggelig aften, hvor vi bl.a. skulle vælge tre nye bestyrelsesmedlemmer. Og hvilket hold vi fik vi valgt! Vi er så glade og stolte over at kunne præsentere Foreningen Brobyggernes tre nye bestyrelsesmedlemmer, som du kan møde her:
Jair Melchior er overrabbiner i Danmark og også Bent Melchiors barnebarn. Han har arbejdet i årevis med brobygningen mellem religiøse grupper.
Camilla Dolberg Schmidt er projektchef i Østifterne og har en baggrund i Danske Bank og Meyers som forretningsudvikler.
Lisbeth Jessen er uddannet politibetjent med 28 år i Dansk Politi, hvoraf 15 dem har været som leder på alle niveauer, hun er tidligere direktør i Danner og nu direktør i Anti-doping Danmark.
Udover de nye ansigter fortsætter den tidl. generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm som næstformand, og Jane Sandberg som bestyrelsesformand. Emek Volkan Gürkan, Flemming Rose og Katrine Ebdrup Damgaard, er fortsat blandt bestyrelsens medlemmer.
Vi er så taknemmelige for at så dygtige og kompetente mennesker, har valgt at stille sig bag Brobyggernes vision.
Generalforsamlingen bød foruden nye bestyrelsesmedlemmer og på nye vedtægter og en gennemgang af regnskabet for 2021. Du kan læse de nye vedtægter og se regnskabet for 2021 her.
De flotte billeder er taget af vores frivillige fotograf Bente Foged Madsen.
Den 19. april 2022 var der indbudt til Ramadanmiddag i Tingbjerg Kulturhus hvor ca. 70 deltagere i alle aldre mødte op. Arrangementet, som var for alle trosretninger såvel som ikke-troende, var arrangeret af deltagere fra vores Brobyggeruddannelse, der som del af deres uddannelse har til opgave af lave deres egne brobyggende aktiviteter. Og man kan vist roligt sige, at det var en kæmpe succes, som Bente Simone Jæger, Denis Anthony, Güler Yagci og Waffa Khanjer havde stablet på benene – på trods af at de slet ikke kendte hinanden på forhånd.
Aftenen bød på musik, taler, tradition og den lækreste mad! Her var indlæg fra religiøse overhoveder fra forskellige trossamfund, generalsekretær i Brobyggerne, Özlem Cekic, talte om brobygning og dialog, og Isam B stod for det musikalske indslag, da han optrådte med sin smukke sang ’Ramadan i København’. Foruden de underholdende og interessante indslag bød aften på hyggeligt samvær med Brobyggerspil og samtale – og selvfølgelig med den overdådige vegetariske middag i centrum. Her på siden har vi samlet nogle stemningsbilleder fra den smukke aften, hvor folk fra forskellige trosretninger og generationer var samlet helt i brobygningens ånd.
Det er fantastisk at se, hvad de dygtige og engagerede kursister fra Brobyggeruddannelsen er i stand til at sætte i gang, og vi kan ikke vente med at se og deltage i mange andre brobyggende aktiviteter fra de mange kursister rundt i landet.
Læs mere om Brobyggeruddannelsen og ansøg om at komme med her.
Er du optaget af, hvordan brobygning kan skabe bedre dialog og debat? Har du mod på at arbejde med dine egne fordomme og finde ud af, hvordan du selv kan bygge bro til dem, du er uenig med? Og har du lyst til at sprede ideerne til dit nærmiljø og være med til at sætte dialog på dagsordenen?
De fleste af os oplever uenigheder hver dag; om så det er hjemme ved spisebordet eller over nabohækken, i en ophedet debat på Facebook eller til et personalemøde med kollegaerne. De fleste af os har også prøvet være en del af diskussioner, der går i hårdknude, fordi uenighederne er for store – og de fleste af os har formentlig også oplevet konflikter, der føles ubehagelige, og som vi ikke har vidst, hvordan vi skulle håndtere. Men forskellige holdninger og værdier i et samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne fremfor at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os og grave grøfterne dybere.
Og det kan vi blive bedre til.
Derfor har Foreningen Brobyggerne oprettet Brobyggeruddannelsen, som du i 2022 vil kunne finde tre forskellige steder i landet – København, Aarhus og Aalborg. På Brobyggeruddannelsen dykker vi ned i konflikters anatomi, vi introducerer brobyggermetoden, som viser en vej til at bygge bro til dem, du er uenig med, og vi kaster dig ud i praktiske øvelser, som gør dig klogere på dine egne reaktionsmønstre i konflikter og uenigheder.
”På Brobyggeruddannelsen lærer man at give plads til uenighederne og se dem som en styrke frem for noget, der skal undgås, og som potentielt ødelægger vores relationer. Vi skal blive bedre til at lytte til, hvad den anden siger, og gøre et oprigtigt forsøg på at forstå den andens bevæggrunde”, fortæller Özlem Cekic, der er generalsekretær i foreningen Brobyggerne.
Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Özlem Cekic:
”Den brobyggende aktivitet kan være alt muligt – alt lige fra en samtalesalon om fordomme, en paneldebat på det lokale bibliotek om noget, der er rører sig i kommunen, eller en fællesmiddag, der skal bygge bro mellem to religioner. Det vigtige er, at de nyuddannede brobyggere får brugt alt det, de har lært, og at de giver det videre i deres lokalmiljøerne rundt om i Danmark”.
"Vi skal blive bedre til at lytte til, hvad den anden siger, og gøre et oprigtigt forsøg på at forstå den andens bevæggrunde" - Özlem Cekic
Brobyggeruddannelsen kommer rundt i hele landet over de næste to år, og der er plads til at uddanne 200 nye brobyggere. Alle over 18 år kan søge om at komme med – men pladserne vil blive besat med særlige kriterier for øje:
”Man behøver ikke have arbejdet med temaerne før, men vi prioriterer ansøgere, der har lyst eller særlig adgang til at arbejde seriøst med brobygningsarbejdet efterfølgende – fx i lokalmiljøet, på arbejdspladsen eller et helt tredje sted. Det vigtigste er, at ideerne og værktøjerne kommer ud og lever, også på den anden side af uddannelsen”, fortæller Özlem Cekic.
Kom med til generalforsamlingen den 26. april kl. 17-19.
Kære Brobygger-medlem
Vi glæder os til at se dig til generalforsamlingen den 26. april kl. 17-19 på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø i Røde Kors’ Frivillighus.
Alle medlemmer, der har betalt kontingent og har været medlem mindst 30 dage, har stemmeret ved generalforsamlingen. Hvert medlem har en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Dog kan alle medlemmer deltage og være med i samtalen.
Dagsorden for ordinære generalforsamlingen er:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år forelægges
4. Mangfoldighed i bestyrelsen
5. Godkendelse af regnskab og vedtagelse af budget
6. Fastsættelse af kontingent
7. Indkomne forslag
8. Valg til formand, næstformand, kasserer, bestyrelsesmedlemmer og/evt. suppleanter
9. Valg af en revisor
10. Eventuelt
Punkt 5: Regnskab
Revideret årsregnskab for foreningen Brobyggerne for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2021 og Budget for 2022 kan rekvireres af medlemmer ved at skrive til pernille@brobyggerne.dk.
Punkt 7: Indkomne forslag
Der er ikke kommet forslag fra medlemmerne, men bestyrelsen har forslag til en række vedtægtsændringer, som skal meldes til medlemmerne 14. dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer er her: https://brobyggerne.dk/wp-content/uploads/2022/04/Dagsorden-og-materiale-Generalforsamling-2022-1.pdf
Den væsentligste grund til forslag om vedtægtsændringer er, at Foreningen Brobyggerne ønsker at kunne give skattefradrag til donationer. Det betyder, at vedtægterne skal godkendes efter ligningslovens § 8 A, stk. 2. Derudover er der præciseringer ift. hvornår man kan ekskludere et medlem og hvornår bestyrelsen skal supplere sig selv i tilfælde af, at bestyrelsen bliver på mindre end 3 medlemmer.
Vi har valgt at fjerne mangfoldighed som et punkt på dagsorden til generalforsamlingen, men beholdt formuleringen i vedtægterne, som forpligter bestyrelsen i at tænke mangfoldighed ind, når de udpeger bestyrelsesmedlemmer. Ellers er der sproglige rettelser.
Vi glæder os til at se jer!
Özlem Cekic
Generalsekretær, Foreningen Brobyggerne
Her kan du læse om Özlems oplevelser fra sine dage på Grønland. Du kan finde flere billeder på Facebook eller Instagram.
Lørdag d. 2.april
Jeg er igen i Grønland. Verdens smukkeste sted med de skønneste mennesker. Det er lidt underligt, at selvom det er anden gang jeg er i Grønland og første gang i Ilulissat, så føler jeg mig allerede meget hjemme. Måske har jeg været grønlændere i mit tidligere liv. Hvem ved..
Men nu skal I høre, hvorfor jeg er her.
Jeg er inviteret af UNICEF Grønland til at tale til #Børnetopmødet. I år er temaet miljø og klima og jeg har forberedt en tale til på søndag, som jeg håber, kan inspirere de unge til at tale med dem, de er uenige med.
Om mandagen er det lærerne, der skal lære om dialogkaffe-redskaberne. Onsdag aften har jeg et foredrag i Nuuk, hvis du skal med 🙂 Det er gratis og handler om min seneste bog #TakForKaffe.
Jeg vil i løbet af ugen skrive reportager fra Ilulissat og Nuuk og du kan se alle billederne på min Instagram.
Søndag d. 3.april
Grønland sætter mig på prøve. Jeg svinger mellem mit eget hykleri og mine principper. Jeg vil gerne holde fast i noget, men hvordan kan man det i et land, hvor selv gigantiske isbjerge flyder rundt og smelter væk.
Jeg har været i Grønland før – Nuuk. Men Ilulissat er byen, hvor Grønlands storhed viser sig tydeligst. Jeg har aldrig før oplevet, at min mobiltelefon med den nyeste og mest avancerede kamerafunktion, ikke kunne gengive virkeligheden retfærdigt. Når jeg zoomer ud, virker alt småt, men når jeg zoomer ind, fortaber jeg mig i detaljen.
Det er min bedste beskrivelse af, hvorfor de store konsekvenser af klimaforandringer både kan virke fjerne eller at man kan stirre sig blind på én løsning og dermed miste overblikket.
Lad mig give jer et eksempel. UNESCO har optaget Isfjorden - kaldes også for Kangia på verdensarvsliste i 2004. Det forstår jeg godt, for der findes ikke noget smukkere, som I også kan se i videoen. Det betyder også, at der kommer omkring 20.000 turister om året for at se Isfjorden. Men på den anden side betyder fredningen også, at der er alle mulige begrænsninger på, hvor grønlænderne må bygge boliger og fiske. Byen vokser og tiltrækker flere mennesker. De skal også have et sted at bo og priserne stiger. Men dét der er svært for nogen grønlændere at forstå er, hvorfor andre skal definere, hvor de må fiske, når de har selv har kunne finde ud af det i 4000 år.
Mange vil remse en række argumenter for og imod. Mit problem er, at jeg forstår begge parter. Og det er præcis i det felt, at alt bliver sværere.
Lidt ligesom, da jeg flyver ind til Ilulissat, bliver jeg helt mundlam over at se alle de isbjerge fra luften. Jeg tager mig selv i at bande af alle dem, der ”ikke vil gøre noget”. Alt det her, mens jeg selv sidder en flymaskine og spiller hellig.
Jeg skriver ikke det her, for at fritage magthaverne deres ansvar eller for at sige, at hvis det enkelte borger bare droppede rejserne og bøfferne, så kan man redde kloden. Det vil være naivt at påstå at komplicerede problemstillinger, kan løses med enkle svar.
Min pointe er, at verden er kompleks og er ikke sort hvid. Selv isen – siger fangerne (fiskerne) her i Ilulissat har ca. 100 hvide nuancer.
Sådan er dialog. Svært og besværligt. Det kræver selvindsigt.
Ærlighed.
Vilje.
Men vi må hjælpe hinanden med at turde at tage samtalerne – med nuancer.
Mandag d. 4.april
Pludselig skulle jeg synke en ekstra gang. Gråden arbejdede sig op og jeg var så bange for at den ville sætte sig i mit stemmebånd. Smerte har sin egen lyd og den er svær at gemme. Men heldigvis satte den sig kun i mine tårekanaler. Jeg er rutineret oplægsholder. Så længe man ikke kan høre det på min stemme, kan jeg altid blinke tårerne væk. Det lykkes mig også denne gang.
Men hvorfor blev jeg så berørt? Jeg har utallige gange før fortalt min mønsterbryder historie. Mobningen på skolen. Min første skoledag, hvor en af mine klassekammerater hev mine bukser ned og jeg stod med bare røv foran hele klassen. Jeg plejede ellers at joke med det. Denne gang var det noget helt andet. Da jeg fik øjenkontakt med de grønlandske børn, somUNICEF.gl havde samlet fra hele Grønland til børnetopmødet, kunne jeg genkende min smerte i deres øjne. Modsat mit publikum i Danmark insisterede de på at holde fast i uretfærdigheden, trods mine forsøg på at flygte væk i latteren. Der var en bro imellem os og pludselig stod vi alle sammen på den.
Mig - mønsterbryderen.
De - som gerne ville bryde mønstrene.
Mig - der igen og igen understregede vigtigheden af ikke at give op.
De – som var i tvivl om, om det overhovedet nyttede noget at prøve.
I Grønland føler jeg mig hjemme. Her behøver jeg ikke holde lange foredrag om, hvorfor min minoritetsrødder betyder noget. For de kender alt til konsekvensen af at være rodløs.
Selvom der var en tolk imellem os, talte vi samme sprog. Børnene kendte alt til at ikke blive accepteret, som de er. I Danmark er de ikke de rigtige danskere. Og i Grønland er de heller ikke de rigtige grønlændere, fordi nogle af dem kan tale dansk. At være splittet mellem to kulturer, at føle sig misforstået eller ikke rigtig selv kunne forstå - de andre.
Men fremmer samtale virkelig forståelsen, som det lød engang i en gammel Nokia-reklame?
Ja!! For det er med dialog, at vi bliver inviteret ind i hinandens verdener. Fx er generelsekretæren for UNICEF i Grønland, den tidligere finansminister. Maliina Abelsen fortalte børnene, hvordan hun havde øvet sig i fire måneder for at fremlægge finansloven på grønlandsk, selvom hun var dårlig til sproget. ”De sagde til mig, at jeg ikke var en rigtig grønlænder. Men det skulle de ikke bestemme” sagde hun.
At være en minoritet er svær. Uanset om du er et barn i Ilulissat eller i Ikast. Men at være mønsterbryder, er det samme. Det er de samme tabuer. De samme udfordringer. De samme kommentar, man får med på vejen.
Da jeg fortalte om, hvor stolte mine arbejderforældre var, da jeg blev valgt til folketinget, fortalte den første grønlandske kvindelige kommunaldirektør, som i dag er minister for børn, unge og familier, Paneeraq Olsen, om den respekt hendes mor havde fået i landsbyen, da datteren havde fået en fin titel.
Broer bliver bygget mellem mennesker, når vi kan dele vores historier med hinanden. For hvem skulle tro, at jeg skulle sidde med børn og voksne i Ilulissat – 6000 km væk fra hvor jeg har mine rødder fra, og føle et så stærkt fællesskab! Desværre er vi nogle gange så fokuseret på, hvad der skiller os ad, at vi glemmer alt det der binder os sammen.
#TankerFraGrønland #dialog #fællesskab #Ilulissat #TakForKaffe
(Onsdag aften holder jeg foredrag også i Nuuk)
Tirsdag d. 5.april
Så kommer de smarte danskere og tror, at de kender kulturen og ved hvordan tingene skal løses. Ordene tilhørte en grønlandsk mand. Jeg underviste i eftermiddag fagpersoner i, hvordan de kunne være opmærksomme på deres egne blindevinkler, når de møder udsatte børn, unge og familier.
Den dansker du taler om, løser måske problemerne anderledes end dig, og det er ikke altid noget dårligt, hvis du kan se mulighederne i forskelligheden sagde jeg og bevidst ændrede danskerne til danskeren. For i generaliseringer er der tit en fare for dehumanisering. Længe talte jeg om, hvordan den manglende nysgerrighed kunne besværliggøre dialogen.
Den grønlandske mand responderede positivt på de dialog-redskaber jeg foreslog, og jeg følte virkelig, at alle var begyndt at følge min tankegang. Men i pausen kom der en dansker over til mig. Han havde brugt flere år på at starte en institution op i Grønland, som skulle tage sig af udsatte unge. Næsten hviskende fortalte han, hvor lidt grønlænderne havde styr på det, hvor lidt de vidste, og hvor mange fordomme man som dansker blev mødt med. I hans stemme kunne jeg høre en søgen efter en bekræftelse fra mig. Igen gentog jeg de samme budskaber om at vende blikket ind ad.
Den iranske digter Rumi har en helt fantastisk citat, som jeg pludselig kom i tanke om mens jeg talte med ham “Dét du ved, er begrænset af, hvad den anden forstår”.
Nogle gange er dét, det mest frustrerende i mit arbejde. Jeg har været igennem en lang rejse med dialogkaffemøder. De erfaringer har helt klar gjort mig til en bedre demokrat. Jeg har skrevet flere bøger og har holdt utallige foredrag om det. Jeg har dannet og bygget Foreningen Brobyggerne op, så vi med diverse projekter kan uddanne børn og voksne, så de kan arbejde ud fra de samme metoder i deres hverdag.
Jeg ved godt, at det nogle gange kan komme til at lyde som om, at man bare kan sætte noget vand over til kaffen og så går det bare let.
Nogle af fordommene bliver også skabt gennem erfaringer. Erfaringer som er svære at slippe af med fordi det gør for ondt. Vi har fx været en kolonimagt og derfor tager det tid at have en tillidsfuld dialog. Samtidig forstår jeg også godt dem, der føler at det virker uretfærdigt, at de bliver mødt med mistillid, når de ikke har personligt spiller en rolle historisk set.
Men så enkelt er det bare ikke. Nogle gange tager det tid at komme igennem smerten. Andre gange bliver samtalerne uforløste. Fordi det enkelte menneske ikke er klar, eller fordi historien spøger for meget i baggrunden eller gentager sig mellem jævnemellemrum.
Men så længe det enkelte menneske skriver sig ud af ligningen, vil dialogen aldrig lykkes.
Det talte jeg med to ministre om. De udviste stor interesse for, at Brobyggerne kunne rykke ud til Grønland med Brobyggeruddannelse.
Jeg håber virkelig, at det vil lykkes mig at bygge en bro mellem Grønland og Brobyggerne.
Ps: jeg er i Nuuk de næste par dage. Kom til mit foredrag onsdag aften, hvis du også vil være opmærksom på din egne blinde vinker.
Torsdag d. 7. april
Ved du, hvorfor det er nemt for dig at komme igennem med dine budskaber? Spurgte en borger mig efter foredraget om dialog. Fordi jeg fortæller om noget, alle kan relatere sig til, svarede jeg. Hun smilte. Jo også det, men det er ikke den eneste grund. Du er en af os. Du har rødder i to verdener, og derfor betragter de fleste dig ikke som én, der kommer ude fra, men som én, der kender til at være splittet, og som på eget krop har oplevet at ikke høre til, sagde hun. Kultursammenstødet fylder en del her i Grønland. I øjeblikket har de også en politisk diskussion om, hvornår man er en rigtig grønlænder. Det er Dansk Folkepartis søsterparti, der har startet den samtale. Det handler om det grønlandske sprog, kultur, og hvem der skal have adgang til magtpositioner. For nogen handler det om overlevelse, fordi de er bekymret for, at alt det de elsker og holder af, vil forsvinde. For andre er det udtryk for nationalisme, der ekskluderer alle dem, som både er dansk og grønlandsk. Ligesom mig. Jeg er både kurder og dansker. Men desværre kan jeg ikke så meget kurdisk, for ligesom nogle grønlændere har jeg ikke lært mit modersmål pga. den tyrkiske assimilationspolitik. Så det handler både om, om jeg er kurder eller tyrker, kurder eller dansker, dansker eller muslim. Det værste jeg ved er, når der bliver sat falske modsætningsforhold op, hvor man skal vælge. Men hvorfor er det enten eller i stedet for både og? Hvorfor kan vi ikke have en større tolerance for forskellighed? Det er nemt at finde en række partier og institutioner, man kan give skylden for splittelsen. Hvis man skal udfordre sig selv, kan man jo spørge sig selv, hvad man selv gør for at insistere på dialogen med de familiemedlemmer, der stemmer anderledes end en selv. Den kollega der løser opgaverne anderledes. Eller den nabo man ikke er på talefod med. Hvordan prøver man i sin dagligdag at møde den fremmede? Det, der er forskelligt og anderledes? Hvad gør man selv for at komme ud af sit eget ekkokammer? Hvis man oprigtigt er imod krig, så skal man også aktivt arbejde for fred. Når jeg siger det, så nævner de fleste - også i Grønland, den nuværende krig i Ukraine. Igen gentog jeg budskabet i aften om, at man ikke kan skabe fred i verden, hvis man er i krig med sine nære relationer. Man må starte med dem, som er tæt på. Vi må tale sammen. Ikke for at overbevise hinanden, men mere for at forstå eller gøre sig umage for at forstå den anden. Det kunne jo være, at man blev klogere.. I dag i Brugseni (det hedder Brugsen her) mødte jeg en mand. Han gav mig hånden, mens jeg var dybt betaget af de store grønlandske rejer. Jeg er ikke enig med dig, men velkommen sagde han. Inden jeg så mig om, havde vi taget en selfie, og jeg lagde ører til, hvor meget danskerne var bange for muslimer, og hvor meget min religion var grunden til alt ondt. Spørgsmålene kom som missiler. “Dig har jeg ikke noget imod” sagde han, og jeg fuldendte hans sætning “men det er de andre, du ikke kan li”, grinte jeg. Så stod jeg der med rejerne, og alle de svar, jeg kunne give ham. Men han var væk, og jeg blev omringet af en tristhed. Men sådan kan kulturmødet også være. At vi dømmer det enkelte menneske, fordi vi ikke synes om “gruppen”. Men er gruppen virkelig så dårlige mennesker, som vi tror?. Eller har vi virkelig så meget indsigt i den “gruppe”, som vi bilder os selv ind? Jeg gav de fremmødte til mit foredrag en udfordring, som de skal løse inden sommerferien starter
. De skal invitere én de har det lidt stramt med til dialogkaffe. Og nej, her taler jeg ikke om politikere og medier. Men måske en fra den “gruppe” som man har fordomme om. Eller den kollega, man ikke vil sidde ved siden af til påskefrokost. Eller sine forældre, som stemmer anderledes end en selv, og som man ikke længere, kan holde ud at være i samme rum med. Måske en ven, man ikke taler med, fordi man på et tidspunkt blev uvenner, og man stadig ikke helt kan huske grunden. Jeg giver denne udfordring til alle, der har hørt mit foredrag, men dem der løser det først er altid børn og unge. Tænk hvis vi voksne var ligeså modige som dem! Ligeså åbne og fordomsfrie. Tænk, hvor mange broer vi kunne bygge over de grøfter, der er gravet.
Tak til GUX for at huse mig og alle de skønne mennesker, der var dukket op trods sneen. Og en hjertelig tak til UNICEF for at gøre det muligt for mig at sprede budskabet om dialogkaffe. #JegErBrobygger#TankerFraGrønland.
Fredag d. 8. april
Jeg er landet i Kastrup lufthavn. I min bagage har jeg et visitkort fra den grønlandske uddannelsesminister, der ønsker at høre mere om brobyggeruddannelsen. UNICEF vil gerne samarbejde om, hvordan vi kan klæde lærerne på til at undervise grønlandske børn i dialog, brobygning og tolerance. Et privat firma og en repræsentant fra en offentlig institution vil gerne drøfte mulighederne for et samarbejde med Foreningen Brobyggerne. Hvad kunne jeg ønske mere
I min kamerarulle er der de smukke minder fra en storslået natur, de sødeste børn, og ildsjæle der ønsker det bedste for deres land. Vi ses igen kære Grønland. Pas på dig selv. Jeg lover i mellemtiden at købe en elbil og kompensere for mine flyture med at plante træer
Her hos Brobyggerne er vi rigtig glade for at kunne tilbyde vores medlemmer eksklusive arrangementer, der kan give ny indsigt og viden. Næste arrangement bliver lidt atypisk.
Den 20. april kl. 17.00 til 18.30 rykker vi - for første gang - fyraftensmødet ud af huset og inviterer vores medlemmer med på et helt særligt besøg i Danmarks højeste domstol. Vi er nemlig så heldige, at Torben Melchior vil give os en rundvisning i Højesteret og fortælle lidt om Højesterets historie og ikke mindst rolle i det danske samfund.
Torben Melchior er jurist og fhv. højesteretspræsident. Vi er så glade for, at han har inviteret os indenfor på et sted, hvor de færreste nok har haft et ærinde.
Kom med og stil alle de spørgsmål om demokratiet, du brænder inde med. Tilmelding skal ske til kontakt@brobyggerne.dk. Derefter sendes information om mødested på mail.
OBS! Der er et begrænset antal pladser og de fordeles efter først til mølle-princippet.
Arrangementet er kun for medlemmer, men det kan du blive for 100 kr. om året. Meld dig ind i Brobyggerne her og nyd godt af vores mange medlemsarrangementer: https://brobyggerne.dk/vare/bliv-medlem/
Reportage: ”Se min kjole, den er klar til kamp”
”Kampdagen minder os om, at der stadig er kampe, der skal kæmpes”
Sådan udtalte Linda Nørgaard, da vi den 7. marts 2022 afholdte vores arrangement på Arbejdermuseet ’Se min kjole, den er klar til kamp’, hvor vi varmede op til Kvindernes Internationale Kampdag.
Du kan her se et udsnit af billeder og læse nogle af de mange kloge ord fra aftenen.
En samtale mellem Özlem Cekic, Samira Nawa, Sophie Løhde, Ida Rud, Johanne Helger Lund og Louise Kjølsen bød på erfaringer med køn, krop og hvad de møder i den offentlige debat. Hvorfor man skal blive ved med at være sig selv og gå i det tøj, man har lyst til – feminint eller ej – uagtet ens position. Det er dog ikke altid lige let, slet ikke når man møder kommentarer som ”det ville bare være lidt nemmere at tage dig seriøst, hvis du ikke havde kjole på. Eller farver på. Klædte dig lidt mere neutralt, lidt mere som en mand”…
Hertil kunne Sophie Løhde bl.a. fortælle om, hvordan mænd på vej til nytårskur hos Dronningen får seriøse spørgsmål om nytårstalen fra journalister, mens kvinder skal svare på, hvor de har købt deres kjole.
I samtale med Anja C Jensen, Jane Sandberg, Marchen Neel Gjertsen og Louise Degn spurgte Özlem ind til, hvordan det er at være kvinde i ledende positioner. Til det svarede Anja bl.a.: ”Jeg har min kvindelighed med i mit arbejde, og det tror jeg skaber nogle andre slags resultater”.
Aftenen bød og på underholdning fra fremtrædende kvinder på den danske kulturscene. Sanne Søndergaard leverede stand up for fulde gardiner – og lærte os, at kvinder faktisk gerne må fylde noget på en stol – og Pernille Rosendahl afsluttede ballet med fantastisk smukke sange.
Vi kunne ikke have forestillet os en bedre opvarmning til Kvindernes Internationale Kampdag. Tak til alle kvinder der stillede op og en varm tak til Arbejdermuseet, som dannede de smukke rammer for arrangementet.
Ordstyrere til arrangementet:
Özlem Cekic, generalsekretær for Foreningen Brobyggerne
Linda Nørgaard Andersen, Program- & Publikumschef hos Arbejdermuseet
Paneldeltagere:
Kunsteriske indslag:
Her hos Brobyggerne er vi rigtig glade for at kunne tilbyde vores medlemmer eksklusive arrangementer, der kan give ny indsigt og viden. Det foregår, som altid, i Ubuntu-husets hyggelige rammer på Købmagergade 43, 1. sal, 1150 København K.
Tirsdag den 29. Marts kl. 17.30-18.30 får vi besøg af Ditlev Tamm, forfatter og professor i retshistorie v. Københavns Universitet. Ditlev har, foruden en række af andre bøger, skrevet bogen ”Skabt som mand & kvinde”, der reflekterer over det at klæde sig som det andet køn, og hvordan det langt fra er et moderne fænomen. Og så er han er noget så sjældent som selverklæret konservativ med interesse for køn, queer og crossdressing.
I samtale med Özlem vil Ditlev Tamm dele ud af sine tanker om identitetspolitik, et sprængfarligt felt hvor bølgerne ofte går højt, og dialogen hurtigt kan drukne. Vi oplever alle hvordan nye tanker om køn, identitet og politik deler befolkningsgrupper i samfundet – men hvorfor er det sådan? Hvad siger de nye stemmer i debatten? Og hvordan tager vi dialogen, når det rykker helt tæt på? Alt det, og meget mere, vil Ditlev Tamm belyse denne aften. Så tag en med-brobygger under armen og forbered alle dine gode spørgsmål!
Har du langt til København? Frygt ej – arrangementet vil også blive livestreamet. Se nederst på siden for tilmelding.
Onsdag den 20. April kl. 17.00-18.30 vil Torben Melchior, tidligere højesteretspræsident, vise rundt og svare på spørgsmål, når vi sammen med Torben inviterer indenfor i Højesteret. Der vil være et begrænset deltagerantal. Mere information følger.
Til alle medlemsarrangementer, serverer vi kaffe og gode dialoger. Tilmelding til medlemsarrangementerne skal sendes på mail til kontakt@brobyggerne.dk. Husk at skriv i mailen, hvilket arrangement du ønsker at deltage i, og om du deltager fysisk eller ønsker at følge med på livestream.
Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.
