Bliv medlem

Danmark har brug for brobyggere!


Vi har på tværs af vores politiske og religiøse forskelle etableret Foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe, som du nu bliver en del af. Formål er at fremme dialogen mellem befolkningsgrupper i Danmark. Foreningens vision er et samfund, der bygger på og fremmer de danske traditioner for forskellighed og uenighed, hvor alle kan føle sig ligeværdige og velkomne i en samtale, som er kritisk og konstruktiv. Med det for øje skal centret tage initiativer for at bygge bro mellem forskellige grupper og individer.

Vi håber, at vi i fællesskab kan starte en massebevægelse, hvor den enkelte borger tager personligt ansvar for samtalen. Derfor håber vi, at du også vil opfordre dine venner til at være medlemmer hos Brobyggerne. Målet med massebevægelsen skal ikke være, at alle skal blive enige, men at vi skal udvikle og skærpe evnen til at rumme vores uenighed og forskellighed. Det er en gigantisk udfordring og kan være en smertefuld proces, men det er fundamentet for et vitalt og bæredygtigt demokrati.

Vi håber, at du har lyst til at følge vores arbejde på de sociale medier.

Du kan læse mere om os på www.brobyggerne.dk og kontakte op på kontakt@brobyggerne.dk

De bedste hilsner,
Özlem Sara Cekic
Generelsekretær for Brobyggerne
– Center for Dialogkaffe