STØT

BROBYGGERNE

Kom på Brobyggeruddannelsen i Nyborg - åben for ansøgninger

Du kan nu ansøge om at komme med på Brobyggeruddannelsen i Nyborg, der starter i januar. Søg senest d. 2. december 2022.

Læs mere om Brobyggeruddannelsen og ansøg om at komme med her.

Forskellige holdninger og værdier i vores samfund er både et grundvilkår og en kæmpe styrke – hvis vi altså lærer at rumme uenighederne frem for at dæmonisere dem, der ikke mener det samme som os.

Derfor har vi, med stor succes, udbredt Brobyggeruddannelsen over hele Danmark – og nu er turen kommet til Nyborg!

På Brobyggeruddannelsen får du en rig og unik mulighed for at arbejde med dine dialogiske kompetencer, blive klogere på hvad der er på spil i konfliktfulde situationer og ikke mindst masser af træning i at bygge bro til dem, du er uenig med.

Uddannelsen forløber over to weekender med en måneds mellemrum, og på anden weekend arbejder deltagerne med at udvikle en brobyggende aktivitet, de skal afholde i deres nærmiljø, når de har færdiggjort uddannelsen. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Özlem Cekic:

”Den brobyggende aktivitet kan være alt muligt – alt lige fra en samtalesalon om fordomme, en paneldebat på det lokale bibliotek om noget, der er rører sig i kommunen, eller en fællesmiddag, der skal bygge bro mellem to religioner. Det vigtige er, at de nyuddannede brobyggere får brugt alt det, de har lært, og at de giver det videre i deres lokalmiljøer rundt om i Danmark”.

Brobyggeruddannelsen har allerede været i København, Aarhus og Aalborg. I 2023 kommer vi til Nyborg og Roskilde. Alle over 18 år kan søge om at komme med. Læs mere om kriterier og praktisk information her.

Min kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.